Zoos, der har hjemme på Vestegnen, udgav i november 2019 deres første EP. Er du til rock’n roll med fuld fart på, og rock’n roll med referencer til blandt andet engelsk rock, så giv dem lige et lyt – det fortjener de.
EP’en starter ud med ‘Lime’ – klik klik klik (trommestikker, metronom?) hmm hvor skal vi hen? Der kommer build-up (synth/keys??), Øl åbnet – så er vi i gang på flaskerne der mødes i et skål – lækker preintro! I samme sekund øllene mødes i skål, starter guitar, bas og trommer med godt smæk på i introen – det kører! Vers bygger godt op til omkvædet hvor der kommer fuld smæk på – her fungerer vokalen rigtig godt og der bliver også liret godt på guitaren med riffs og rytmeseringen.
Næste nummer ‘On A Roll’ starter med en finger oppe et vist sted…., også derud af – det giver for mig hurtigt associationer til flere engelske og amerikanske bands som for eksempel The Strokes og en snert af Green Day nogle få steder. Der er egentlig ikke så meget at sige, det spiller – det er godt sat sammen, tekst og det instrumentale fungerer, gutterne fra Vestegnen kan spille! Ahh, lidt vil jeg alligevel fremhæve, for teksten i omkvædet, ”She is not here to take your money!!” den er rigtig god at skråle med på.
Med ‘Don’t Look Now’ skal vi lidt ned i tempo, over i den mere melankolske stemning. Bas, guitar og trommer skaber igen fundamentet for nummeret i introen, hvorefter vokalen kommer på i verset. Herefter bliver nummeret bliver taget helt ned i dynamik, det er det laveste jeg har hørt Zoos spille indtil nu – det mestrer de også. Efter mine gennemlytninger, synes jeg egentlig at nummeret havde lidt en stemning a la den Audioslave har i nogle numre, hvis man dog lige ser bort fra vokalen (den rammer man ikke lige). Det er et fint nummer hvor Zoos får vist, at de også mestrer andet end fuld smadder derud af – der er en god dynamik fra det stille, til det mere larmende.
Afslutningsvist skal vi igen op i tempo med ‘Pull The Plug’, der vanen tro (kan man sige det efter 4 numre??) starter med fuld fart over feltet med bas, guitar og trommer. Igen er vi ovre i den engelske rock genres indflydelse lydmæssigt. Nummeret er EP’ens længste nummer på omkring 4 minutter, hvorimod de 3 andre numre alle er under 3 minutter. Den ”ekstra” længde giver plads til to instrumentale stykker (bridge og outro), hvilket der efter min smag godt kunne være mere af generelt – det fungerer godt.
Samlet set har Zoos været et frisk nyt pust for mig. Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt eller følt, at “Hov, det var sgu en ommer” – eller det passer bare ikke sammen, hverken tekst eller de instrumentale dele. Omvendt vil jeg sige, at Zoos stadig skal arbejde på at skabe deres egen unikke lyd, eller sætte mere kant på i deres kommende numre – det er lidt som om, at man hører noget man har hørt før. Det kan i udgangspunktet være et godt kneb at benytte sig af, at lyde som andre, men jeg tror ikke det er målet for Zoos.
Men giv Zoos et lyt, det har de fortjent. De får 4 gode stjerner herfra.
Anmeldt af Andreas Møller
