Danske Zoo Me Now har netop udsendt EP nummer 2, High On Speed, der forsætter og forfiner stilen fra deres første EP One Day. Stilen er stadig energisk hardrock med visse mere dansable indie-rockede elementer, men det er som om balancen og doseringen af virkemidlerne er bedre end tidligere.
Selvom bandets første EP har et år på bagen, så fik vi først for ganske nyligt fingrene i EP’en, så den er relativt frisk i erindringen. Vi endte på 4 stjerner i den sammenhæng, og som den opmærksomme læser nok allerede har opdaget, så er det igen 4 stjerner til bandet for EP nummer 2. Selvom jeg synes bandet lige har oppet sig en smule efter stort set samtlige parametre, så er det stadig ikke helt nok til, at vi veksler de 4 med 5 stjerner – men vi er meget, meget tæt på nu.
Generelt synes jeg, at man fornemmer en udvikling, nogen ville måske kalde det modning, i sangskrivningen. Ikke at numrene fra One Day var dårlige på nogen måde, men det er som om det hele lige flyder endnu bedre og mere elegant på den 5 numre lange High On Speed. Desuden er der skruet lidt op for hardrocken, og lidt ned for “festen”, hvilket falder lidt bedre i tråd med min personlige smag, end det var tilfældet med de fleste numre på forrige EP.
Der lægges temmelig hæsblæsende fra land, med den jagende uptempo fræser “Next Level”, hvis insisterende rytme og fart næsten føles som underlægningen til et arcade racerspil, hvor man netop jagter tiden der giver adgang til næste level. En temporytter der rytmisk hakker fremad, med fine medrivende guitarstykker, godt disponerede temposkift og let febrilsk vokal – en rigtig effektiv åbner, der især mod slut får sveden frem på panden på en.
Den efterfølgende “War Machine” indledes et smittende dansablet “swag”, lige som nogle af numrene på One Day bringer det stadig minder om noget midt 00’er brit-rock i verset, mens det fine omkvæd drøner i en let mere hardrocket retning. Den let febrilske og hektiske stemning er stadig fremherskende, ikke mindst frembragt af den glimrende vokal, som også her fanger mig lidt mere end på første EP. Zoo Me Now slipper på disse 2 første numre især godt fra ikke at trække numrene unødigt ud, men stadig få masser af fin variation og afveksling ind i dem.
“Enemies” følger op med lidt mere cool og tilbagelænet atmosfære, inden det bliver mere tempofyldt og pågående i endnu et catchy omkvæd, der er med til at gøre sangen til en frisk, frejdig og flabet lille rock-sag. I det hele taget emmer udgivelsen af selvtillid og cool attitude fra det velspillende band, på den gode måde – der samtidig har et fint overskud af virkningsfulde melodier til at bakke det hele op med. Der følges op med den mere bølgende “Awake”, der kører lidt i korte cirkler og start-stop udbrud, indtil vi, igen ja, når frem til et fængende omkvæd. Her er jeg måske ikke helt solgt på opbygningen til det flotte omkvæd, til gengæld spilder bandet ikke tiden, og lader til selv at vide, at omkvædet er esset i nummeret – så vi når ikke at stå stille særligt længe af gangen.
Zoo Me Now lukker og slukker High On Speed med “Alone”, hvor nogle af de samme dyder går igen. Omkvædet er måske knap så umiddelbart iørefaldende, som på de 4 foregående numre, og det virker lidt mere tilbageholdende. Til gengæld har bandet fat i en supereffektiv melodi i verset, der gør at sangen som helhed bare flyder ubesværet og elegant fremad.
Som titlen antyder, så er der godt med fart over feltet på High On Speed, heldigvis uden at den let febrilske og hektiske stemning, der gennemstrømmer EP’en fra ende til anden, bliver stressende eller kommer til at virke forpustet. Zoo Me Now lyder som om de har masser af overskud og luft tilbage, men måske ville det ikke skade at eksperimentere med et lavere tempo, eller bare tage den helt ned en enkelt gang, bare for at se hvad der ville ske ved det?
Der er ikke mange fingre at sætte på bandets tekniske formåen, ligesom sangskrivningen, som nævnt indledningsvis, lige er blevet forfinet og styrket en smule i forhold til første EP. Zoo Me Now lyder stadig som et band på vej, vi er måske ikke helt i mål endnu, og jeg sidder med en fornemmelse af, at det de sidste afgørende detaljer, eller “hittet”, lurer lige om hjørnet. Når det rundes, så skal de 4 store stjerner nok veksles til 5.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Zoo Me Now på Facebook