Young Flowers er ikke umærkede af tidens tand, men det forhindrede dem ikke i at levere en blues-rock opvisning af en anden tid på Atlas lørdag aften.
De tre medlemmer i Young Flowers har til sammen over 200 år under vesten – Peter Ingemann har rundet de 70, mens Berlev og Frost er i midt/slut-60’erne. Her kan vi på GFRock ikke være med, selv om vi ind i mellem føler os lidt aldersstegne. Vi runder vi kun lige de 100 sammenlagt i redaktionstriumviratet.
Young Flowers var unge og banebrydende i Danmark i slutningen af 1960’erne, hvor Ken Gudman sad bag trommerne. Han døde i 2003 og er i Young Flowers’ reunion-udgave erstattet af et andet ikon fra dansk rock, nemlig Søren Berlev, som også svingede stikkerne i legendariske Gasolin’. Peter Ingemann på bas og vokal og Peer Frost på guitar var også med i den oprindelige version af Young Flowers, som blandt den yngre generation af rockentusiaster nok især er kendt som inspirationskilde for Spids Nøgenhat, som også jævnligt har luftet Young Flowers’ måske mest kendte nummer, ‘Oppe i træet’. Bandet fandt inspiration i den progressive blues-rock, som den blandt andet blev leveret af engelske Cream, Canned Heat og The Jimi Hendrix Experience, og var en kort overgang en slags supergruppe i dansk rock, inden de gik i opløsning i 1970. I 2013 genopstod bandet så og denne grå februaraften i 2015 stod Atlas for tur.
Der var et pænt rykind på Atlas, som dog heller ikke var stuvende fuldt. En del af publikum havde også taget plads på stole i siderne af det aflange lokale, og der var en livlig trafik til og fra baren, ligesom der blev udvekslet mange anekdoter rundt omkring blandt de mestendels gråtoppede publikummer, som i øvrigt var helt med på aftenens løjer hele vejen igennem.
Young Flowers indfandt sig på scenen omkring 21.15 og efter Ingemann havde holdt en kort introduktionstale, hvor han blandt andet konstaterede “vi er gået hen og blevet gamle”, kastede bandet sig ud i den drømmende, vuggende og småsyrede ‘Drømmesyn’. Allerede her markerede guitarist Peer Frost sig som et centralt omdrejningspunkt og det var ganske imponerende hvad han, tilsyneladende ubesværet, kunne rive ud af lyd af sin guitar, ikke bare her, men hele aftenen igennem.
Mere blues-rocket og uptempo blev det på ‘Hey Princess’, som også var knap så rustik i sammenspillet som ‘Drømmesyn’. Selv om både Frost og Ingemann er ved at være lidt tynde i toppen, så er der stadig masser af fynd og klem i deres guitar og basspil, og Berlev baskede løs på trommerne med lige så stor energi som de to bandkammerater i forgrunden. Også Ingemann’s vokal står stadig ganske stærk og klar.
Ingemann viste sig også som en god fortæller, der flettede lidt snak ind mellem numrene, og ind i mellem blev der også plads til anekdoter. Blandt andet om The Blues (som optakt til ‘3 Birds’), og om at være med i og levere musik til Jens Jørgen Thorsen-filmen Stille dage i Clichy, hvor det i følge Ingemann blev svært at skelne film fra virkelighed og det hele “endte nærmest i et stort orgie”. Efter ‘Party Beat’ herfra, fik vi sangen om den kosmiske rundkørsel, hvor jeg atter noterede mig, at det må være en fornøjelse for Peer Frost at få lov at udfolde sig i så høj grad på guitaren, som han gør med Young Flowers. Som optakt til ‘The Pusher’ (Oprindeligt indspillet af Steppenwolf) fik vi en anekdote om Steppeulvene, “de havde en meget kort lunte, de drenge. Jeg tror kun de eksisterede i 3/4 år. Men vi nåede at spille nogle shows med dem og vi følte os totalt vandkæmmede i forhold til dem”, fortæller Ingemann, inden endnu en omgang glimrende blues-rock vælder ud fra scenen.
Sidste nummer i første halvdel af sættet blev ‘Oppe i træet’ fra Thomas Windings tv-serie Blomsterpistolen som Young Flowers leverede musik til. Her leveret i en (i forhold til sættets øvrige numre) relativt kort og ligefrem version, dog med plads til lidt bas-lir undervejs. Det gav udbredt jubel blandt publikum, som kunne gå godt tilfredse til pause.
Efter en lille halv time vendte Young Flowers tilbage, og satte gang i anden halvdel. Her blev der primært leveret en række numre på engelsk, dels ‘Daybreak’ og et nummer mere med tekst af den amerikanske digter Walt Whitman, som Young Flowers har sat musik til, men også B.B. King’s ‘You Upset Me Baby’ og to numre af Cream, som Young Flowers varmede op for i Skandinavien – først den fremragende ‘Sunshine of Your Love’, hvor Frost igen får lov at vise musikalske muskler, og den mindre kendte ‘The Tale of Brave Ulysses’, endnu en glimrende blues-ekskursion i Cream-land.
Det blev også til en obligatorisk trommesolo fra Søren Berlev, som publikum var helt med på, og det fungerede faktisk rigtig glimrende denne aften på Atlas. Ingemann og Frost faldt ind igen, og efter et par omgange mere med blues-rock, bukkede de tre herrer for publikum, for at vende tilbage efter massive klapsalver, og levere ’25 øre’ (eller ‘Boogie Boogie 25 øre’, som Ingemann annoncerede det som) som ekstranummer, med en energisk Berlev i let sprint frem til scenekanten for at klappe for med trommestikkerne. Young Flowers kan deres ting, og holder stadig et ualmindeligt imponerende energiniveau. Trods næsten to timers effektiv spilletid, og en halv times pause, var publikum helt med på løjerne hele vejen, og alene det siger en hel del om kvaliteten.
’25 øre’ blev i øvrigt leveret med samme overbevisende lethed som aftenens øvrige sange, og der er ikke andet for end at tippe på den imaginære hat for Ingemann, Frost og Berlev, der viste at de stadig kan blues-rocke bukserne af de fleste, og at både bandets egne og de øvrige numre, de leverede denne aften, stadig står tidens test. Young Flowers er måske nok blevet gamle, men musikalsk er der stadig masser af spræl og farver i bandet. Når de samtidig formår at spille med en overbevisende lethed og stort overskud, må der 5 nostalgiske stjerner op af foret.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Steffen Jørgensen
