Workers in Songs spiller stille country med det fulde udtræk; der er jodlen i stemmeknækkene, mundharpe og den rette amerikanske udtale. Men det er alt sammen hørt før, selv om det kompetente og velspillende band lyder som de hygger sig med den klassiske amerikanske sydstats-genre. Spørgsmålet er, om man kan leve med, at musikken er SÅ arketypisk, at den læner sig lidt op af klichéen.
EP’en Scrapbook indeholder fire ret fine små sange for tilhængere af guitar, trommer, bas og sang/mundharpe opstilling. Tekstuniverset er også lige i stilen med titler som ‘Baseball Game’, “The world is like a baseball game / that’s already been lost” og ‘Big Ol’ River’ (vis selvironiske video vi havde premiere på HER).
Der spilles godt og skabes stemning, men det er utrolig svært for undertegnede ikke at finde det lidt sært, at så blege danskere skal spille så amerikansk musik. Nuvel. Det lyder til, at de morer sig. Det er pænt, stilrent – og næsten for meget af det gode på den konto.
Stemmeknækkene/jodlenen bliver i overkanten og man kan sige, at i en genre, der er så gammel som folk/country tilføres der ellers ikke så meget nyt. Det er selvfølgelig også sin sag, da genren er ret ‘låst’, men vi har dog set danskere udfordre genren og gøre den mere relevant i Skandinavien (Cody med tristesse, J. Tex med humor – og mange andre).
Men det ER lidt ærgerligt, at selv om Workers in Songs er dygtige til det, de gør, ikke rigtigt gør det på en måde så det for alvor vil stikke ud af en mængde, der ikke bare tæller nutidige kunstnere – men også en lang række amerikanske kunstnere igennem historien. Jo, selvfølgelig vugger foden da lidt med på up-tempo-nummeret, ‘Big Ol’ River’, men det bliver en underlig pastiche over original deep south numre, der har – og jeg ved godt det er fortærsket – autencitet.
I den sidste ende skal jeg ikke tage noget fra de dygtige musikere. Men jeg sidder stadig og ønsker mig, at deres evner var bakket op af noget nyt, noget kantet – eller i det mindste noget humoristisk.
Derfor får de tre stjerner, hvilket altså ikke er en indikator på at de ikke gør det ganske dygtigt, det de gør – det er bare så hørt før og så tæt op af genren at det næsten bliver ren kliché.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Workers In Songs på Facebook
