Wild Forest har på deres debut EP Earthbound, begået en vellydende og velspillet EP, men desværre er selve indholdet, de fem sange der udgør EP’en, ikke af samme kvalitet som produktion og fremførsel.
Det fem mand store folkrock band har haft vind i sejlene det seneste lille års tid. De har spillet koncerter landet over i sommers, været opvarmning for Midnight Oil’s udsolgte koncert i Amager Bio og såmænd også været på tour i Kina. Førstesinglen “Sparks”, som også er åbningsnummer på Earthbound er blevet omtalt i positive vendinger hos blandt andre Karrierekanonen, og nu er de så klar med debut EP’en, der i følge bandet selv, består af “23 minutters svævende folk, melodisk rock og sitrende energi”.
EP’en er indspillet og produceret i bandets landkollektiv på Stevns, hvorefter hele pivtøjet er mixet hos Tape/Run af Emil Isaksson og mastereret af Greg Calbi i Sterling Sound. Sådan, så er alt det “formelle” på plads, og så er det bare med at læne sig tilbage, og lade sig gennemsyre af 23 minutters svævende folk, melodisk rock og sitrende energi…
Nja, ikke helt. Jo, de “23 minutter” er helt spot on, melodisk rock, ja, svævende folk, tjo, folk er det i hvert fald, men det kniber lidt med den sitrende energi, faktisk en del. For er der noget EP’en lige nøjagtig mangler, så er det sitrende energi, noget der stikker ud, noget der overrasker, bare et eller andet. Som sagt er EP’en uhyre vellydende og velspillet, måske for vellydende og velspillet, for det bliver faktisk en lidt langsommelig affære, på tærsklen til det kedelige, at lytte til Earthbound. Det er simpelthen for pænt og poleret, på trods af en del guitar-lir, soloer and what have you.
“Sparks” åbner som nævnt EP’en, en folkrocket sag, som lægger ud med noget elektronisk halløj som fortsætter on/off sangen igennem. I min verden er det fuldstændig overflødigt, det gør ikke andet end at irritere mit øre, og tage fokus væk fra den ellers meget fine sang, og det organiske udtryk i nummeret – en skam. Men når det er sagt er Sparks” EP’ens klart bedste nummer, og det er nok ikke tilfældigt at det er netop den, der er blevet udvalgt som første single.
På “Wait Here” er der skruet ned for det elektroniske hejs, mange tak, og skruet op for bandets fascination, går jeg ud fra, for Dire Straits. For det er stort set det eneste jeg kan tænke på, når nummeret spiller. Nej, der er ikke tale om en kopi eller noget i den boldgade, men det lugter meget af Knopfler og co, specielt guitar og vokal flår tankerne ca. 30 år tilbage i tiden. Om det er en tribute til bandet eller bare helt tilfældigt, så er inspirationen så stor, at det ender med at overtage sangen.
80’erne spøger også på “Here Comes My Love”, dog uden at lugte fælt af en anden kunstner. Til gengæld er der igen spædet godt op med elektronisk hejs, og det går bare ikke super godt med slide guitar. Hvor ville jeg gerne høre det nummer uden keys. Ikke overraskende har vi her at gøre med en lille ballade, som tager lytteren helt ned, her midt på EP’en. Den gør ingen fortræd, jo det skulle da lige være det der keyboard-ræs.
Tempoet sættes op på “Still Afloat”, her er keys/synth afløst af klaver, og det giver med det samme et helt andet og mere afslappet lydbillede, skuldrene falder ned på plads igen. Sangen rocker derudaf, op og ned, og meget klassisk rammer C stykket 3/4 dele inde i sangen, og så sker det, hammondorgel! JA! Det virker, et dejligt atypisk C-stykke, der fuldstændig ændrer den ellers meget straight forward sangskrivning, og tvinger én til at lytte, og ikke bare lade tonerne flyve ind af det ene øre og ud af det andet, uden at tænke over hvad der fiser gennem skallen på en. Dejligt overraskende og super rart med et uforudsigeligt twist – mere af det.
“It’s A Dream” lukker og slukker debuten, og ja, som på “Wait Here” ender jeg igen med at sidde tilbage med en anden sang og kunstner i hovedet, som sangen skrider frem. Igen skal vi næsten 30 år tilbage i tiden, denne gang til 1991, hvor Bamses gode ven Alberte, hittede med “Tænder På Et Kys”. For melodistykket i “It’s A Dream” er bevist eller ubevist, tyv-hapset fra netop denne sang. Og når mine gode ven, keyboardet, har spillet netop det melodistykke ca. 40 sekunder inde i sangen, ja, så er det eneste der kører i skallen på mig, de 6 minutter og 13 sekunder sangen varer, ja gæt selv, “Tænder på et kys”.
Der er mange gode og fine tiltag på Earthbound, men der mangler originalitet, og ikke mindst at bandet tør slippe tøjlerne lidt, og gøre noget overraskende, som C-stykket på “Still Afloat”. De tydelige referencer forstyrrer mere end de gavner og keys/synths må i min verden gerne blive skiftet ud med et mere organisk instrument, som vil passe meget bedre ind i bandets lyd. Ydermere kunne man overveje om leadvokalen skulle spædes op med noget mere kor, for at skabe noget dynamik og adspredelse rent vokalmæssigt.
Alt i alt er det en fin debut Wild Forest har begået. Ja, der er nogle ting jeg personligt ikke bryder mig specielt meget om, men bandet kan deres kram, det er velspillet og lyden er lækker. Men som sagt er det måske for fint, og der mangler vildskab og ikke mindst nogle sange der sætter sig fast af de rigtige årsager, og ikke på grund af et omkvæd fra 1991. Det er godt håndværk, men det hæver sig desværre ikke over det middelmådige, og derfor sender jeg tre stjerner efter Earthbound.
Earthbound kan findes på alle gængse streaming tjenester.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
