3 år er lang tid i musikbranchen, men så lang tid har det taget Whores & Thieves at følge op på deres roste debut fra 2012. Nu er de klar med Silent Town, hvor der blæser lidt nye vinde over den knastørre hede – men bandet rocker stadig gedigent igennem. Måske mere end nogensinde?
Min første reaktion på Silent Town efter første gennemlytning var, “hold da kæft hvor er det møgfedt det her!”. Det er ikke udelukkende og ubetinget en fordel, for det siger intet om langtidsholdbarheden, men er en meget umiddelbar reaktion der kan skyldes alle mulige omstændigheder. Men bare rolig, Whores & Thieves vinder også på den længere bane.
Hvor debuten for mig var lyden af en traktor der fræsede rundt på marker, hvor underlaget skiftede mellem klægt ler-mudder og stenhård, knastør sandjord, så er Silent Town af en lidt anden støbning. Det foretrukne transportmiddel lyder mere i retning af en gammel, men kraftfuld pick-up truck, der kører støvede og øde mark- og landeveje tynde, som på den sejt vuggende åbner “I Am The Cat”. Vi er stadig i samme mennesketomme, vindblæste og rustikke landlige omgivelser, men man aner måske storbyens, eller i hvert fald landsbyens lys (Silent Town?) et sted ude i horisonten.
Den største ændring i mine ører, er nok at der er skruet lidt ned for den rumlende og støvede skramle-rock og op for et fængende melodisk drive, der gennemstrømmer samtlige 11 numre og driver pladen uimodståeligt fremad i et nærmest optimalt tempo. Pick-up trucken er muligvis gammel, rusten og sprutter stadig hist og her når den presses, men samtidig har den godt fat i underlaget og flyder ubesværet derudaf.
Musikalsk er de 11 numre dejligt varierede, med plads til mange fine små nuancer, trods den for bandet stadig karakteristiske brummende klang – nu bare justeret og fintunet rent melodisk. Det gør den ikke “lettere” eller mere munter, tværtimod har Whores & Thieves nok aldrig lyt mørkere end i de momenter hvor forlygterne slukkes og det lyder som om pick-uppen kører en grum skæbne i møde.
I den olmt rumlende “98%” får hjulene lov til at synke ned i underlaget og så kværnes der ellers langsomt fremad, mens karosseriet rumler og Christian Bonde får lov til at vise mere dystre side af hans karismatiske stemme. I det hele taget er det som Bonde får lidt mere plads i lydbilledet i forhold til debutten, hvor han meget af tiden lå begravet i forvrænget skramlen, som en form for ekstra instrument.
På den dunkle “Goodbye Man” går der næsten helt Nick Cave’sk mørke i den, mens musikken skubber og hiver os det sidste stykke mod afgrunden. En klang der går igen med et endnu mere ildevarslende og næsten hypnotisk-messende resultat på “The Money”. “The Far-Fetched Truth” bevæger sig næsten helt over i noget dark country, med urovækkende, dyb croon fra Bonde, der sammen med musikken skaber en hjemsøgt stemning. Det er stadig relativt enkle virkemidler bandet benytter sig af, men som på nummeret her, så er det samtidig uhyre stemningsfuldt og et lydbillede der på ingen måde fremstår skrabet.
Generelt er det et mere formørket, momentvis musikalsk kulsort, Whores & Thieves vi præsenteres for denne gang. Det kommer blandt andet også til udtryk i en lille forskel på CD og LP versionen af albummet, hvor LP’en simpelthen er delt op i en mørk og lidt lysere side. Sangrækkefølgen varierer altså en lille smule, alt efter dit foretrukne medie. Man forstår egentlig godt justeringen, havde man klumpet de mørkeste numre sammen på CD’en, uden den pause en A og B side giver på LP, så var det nok gået ud over albummets flow.
Den lyse side indeholder blandt andet nummeret “Spain”, der virker oplagt som en kommende single. Det er en af de mest imødekommende og øjeblikkeligt medrivende stunder på Silent Town, med en melodi der bare vil fremad i verden, uden at få for travlt. Balancen mellem rock med tyngde og rock med fremdrift er optimalt doseret og som sidste hook får vi lige et frækt lille “uh uh uh” kor. Haps, jeg er fanget. Skal det være mere mørkt for at du er på, så er den lige så fængende “In My Bones” måske sagen?
Den lidt kantede vugger “The Long Road Into Town” er en af den slags “sjove” skæringer, hvor det egenlig lyder som om at læsset på ladet af pick up’en ikke er spændt godt nok fast, så man venter bare på at hele møget vælter. Det sker bare ikke. Den der lidt uregerlige, skæve, skramlede, og på den led rastløse, energi der gennemstrømmer Whores & Thieves numre er en af bandets helt store forcer. Det virker enkelt og simpelt, næsten primitivt, det bandet foretager sig, men det lyder aldrig helt forudsigeligt eller snorlige.
Men retningen synes at lede mod den mørke afgrund, i hvert fald afsluttes både Cd og LP på effektiv manér med den insisterende “Hell-Driven”. Med sine lidt over 4 minutter er det samtidig det toptrimmede albums længste nummer. Spilletiden benytter Whores & Thieves fornuftigt, der bygges op, man suges længere ind i sangen og fanges af dens gyngende rytme indtil lyden fortættes, trykket stiger og nummeret ramler sammen i forpinte skrig og skurrende rå rock.
Fornemt og passende punktum for et kompakt album, der ikke indeholder et eneste svagt nummer over de knap 35 minutter rundturen i Silent Town varer. Om du foretrækker den mere rustikt skramlende, pågående og rå stil fra Anti Echo Chamber, eller den lidt mere melodiske, nuancerede og mørke stil fra Silent Town må være en smagssag.
Personligt sætter jeg pris på, at bandet har udviklet og tør man sige “forfinet” deres udtryk siden sidst, det giver ganske enkelt lidt flere strenge at spille på i længden. Men essensen er den samme, Whores & Thieves er rock helt ind til knoglerne – som du føler i knoglerne!
Af Ken Damgaard Thomsen
Albummet udkommer d. 28/9 via Trechoma Records, besøg Whores & Thieves på Facebook
Læs et interview med bandet HER
