De rockende mørkemænd fra den jyske vestkyst er tilbage med en fornem EP, eller mini album om man vil, hvor der er skruet ned for støjen og aggressiviteten, og op for følelserne og voksenlivet.
Der er gået hele 4 år siden bandets seneste udgivelse, men grundet alvorlig sygdom i bandet, blev daværende tour og andre aktiviteter stoppet. Men nu er bandet tilbage i samme konstellation, blot ældre, mere reflekterende og knap så larmende, men energien, melankolien og mørket er stadig at finde.
Hvor der på de to tidligere udgivelser, Anti Echo Chamber og Silent Town var fuld fart over feltet, er der på Older Ones skruet ned for både tempo og larm. Rock er det skam stadig, heldigvis, men nu mere inspireret af country og folk – den lidt tunge, langsommere og mørke af slagsen.
6 melodiske, dystre og rockende sange udgør Older Ones, hvor der er godt med variation, og hvor man ikke et sekund er i tvivl om hvilket band man har med at gøre, på trods af stilskiftet. Christian Bonde’s dybe vokal trækker stadig lange skygger på samtlige sange, og formår at kreere et dunkelt univers, selv på mere muntre sange, i samme retning som eksempelvis Nick Cave er mester i. Bakket op af et, som altid, velspillende band, hvor sangskrivning og produktion er lige i øjet, er Whores & Thieves tilbage i topform.
Åbneren “Shh” præsenterer på fornemmeste vis bandets skifte, til det mere afdæmpede, modne og eftertænksomme. Sangen er lidt atypisk i sin opbygning, den er ikke skåret efter den klassiske rock skabelon, hvilket er forfriskende og modigt, og det gør også sangen mere spændende at lytte til. Samtidig kræver den også et par gennemlytninger, før den rigtig sidder – men så er den der også. Dette kan man faktisk sige om alle sangene, det er i den grad en udgivelse der vokser, jo flere gennemlytninger den får. “Shh” er første single fra Older Ones, og blev smidt på gaden sammen med en meget flot video, som klart kan anbefales at smide et par minutter efter. Og kunne titlen “Shh” være en hentydning til, at bandet nu har skruet en anelse ned for larmen? Måske.
De tre efterfølgende sange, “Home”, “Waiting” og “Mono”, er alle bundsolide, tunge og medrivende folk-rockede sange, der alle lyrisk kredser om afsavn, at vente på en bestemt person, ja, og med garanti andre tunge emner, der passer perfekt til lydsiden. Der er så sandelig skruet ned for tempoet i forhold til tidligere materiale, men den mere eftertænksomme tilgang skinner igennem på sangene, og man kan mærke at bandet har noget på hjerte, og har været igennem en hård periode – det er serious shit det her. Efter denne tunge tre-trins-raket, rammer “Truth”.
Og hold da kæver. Hvis de første 4 sange havde et højt niveau, så overgår “Truth” dem i den grad. Her er der en anelse mere fart over feltet, der støjes lidt mere og arrigheden kan i den grad mærkes. Tilsat et fremragende vers og ikke mindst omkvæd, det er meget længe siden jeg har hørt et mere medrivende et af slagsen, formidabelt, er det svært ikke at lade sig rive med. Og formidabel er sangen i sin helhed, det er så helstøbt, medrivende og rammende, at det næsten gør nas. Det ramte i hvert fald undertegnende.
“Hymn” slutter fornemt af. Tempo og energi er taget helt ned, og akustisk guitar, vokal og kor, kører EP’en sikkert i land, på fineste afbalancerede facon. Hvor man på “Truth” var i det mere hårdt rockende hjørne, er man på “Hymn” røget i country/folk hjørnet, og landet med begge ben plantet solidt i den vestjyske muld. Universet og atmosfæren er stadig dyster, men der skimtes sprækker i musikken, hvor lyset titter frem. Der er håb forude.
Older Ones er som lovet et stilskifte fra bandets øvrige udgivelser, og det er da også anderledes, men ikke mere end at bandet stadig huserer i samme baggård som før, bare i den knap så hårde ende. Uanset hvad, er Older Ones en helstøbt udgivelse, der giver lytteren mere og mere, ved hver gennemlytning. Der er masser af variation, et meget højt bundniveau, sangskrivning på højt plan og en produktion der er lige i øjet. Whores & Thieves er tilbage hvor de slap, i en ny og ældre udgave, og de må meget gerne blive ved i lang tid endnu.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
