Lad det være sagt med det samme, Where Did Nora Go leverer med “Where Did Nora Go”, et forfriskende, dystert, drømmende og begavet pust, i en voksende jungle af danske artister. Albummet kommer i kølvandet på Ep’en “Away, Away, Away” fra maj 2012.
Bag Where Did Nora Go gemmer sig Astrid Nora, som siden barnsben har spillet cello, og alt tydede på en klassisk karriere. Men sangen tog mere og mere over, og nu er hun så klar med sit debutalbum/2. album. Hendes første album blev udgivet under hendes borgerlige navn Astrid Nora, så om dette album er nummer to i rækken eller et reelt debutalbum, må man selv vurdere, det er under alle omstændigheder første album fra “projektet” Where Did Nora Go.
Astrid Nora har selv stået for tekst og melodi på albummet, hvor teksterne er inspireret af historien om Nora fra Henrik Ibsens skuespil “Et Dukkehjem”, heraf også navnet på projektet og ikke nok med det, så er hun skam også navngivet efter netop denne Nora. Så er det vidst på plads. 8 af de 10 sange på albummet, er skabt og skrevet i samarbejde med Henrik Marstal.
Ligeledes skal det siges, at det ikke er rock der er mest af på albummet, men er du til gode melodier og solid sangskrivning, så skal du give Where Did Nora Go en chance. Overordnet er albummet spækket med gode melodier, der er pop-elementer, men skam også referencer til rocken. Blandt andet er den gennemgående brug af celloer forfriskende, den skaber en helt speciel stemning, og når det går vildest for sig, eksempelvis på “Pleaser, Pleaser”, er det også her Where Did Nora Go nærmer sig rock-genren mest. Herudover skal man heller ikke glemme det vigtigste, Astrid Noras karakteristiske vokal, der, sammen med celloerne, bærer albummet.
Albummet består som sagt af 10 skæringer og singleudspillet “Pleaser, Pleaser”, “The Continuing Story Of The Maiden…”, “Good Girl” og “Sing, Ye Birds” står frem på et album med et aldeles højt bundniveau, det er helt sig eget og skaber et melankolsk univers, der vokser ved hver gennemlytning. Der er i min optik ikke et eneste nummer der falder igennem, og på trods af den gennemgående brug af celloer, og Astrid Noras specielle vokal, er der stadig stor variation i sangene. Den røde tråd bibeholdes og man bliver ikke “tabt” som lytter – det er godt håndværk.
Where Did Nora Go har smidt et et stærkt og begavet album på gaden, som bør kunne brænde igennem i junglen af danske alternative artister, og ikke mindst singlen “Pleaser, Pleaser”, burde have en stor chance for radio airplay, hvis den da ikke allerede er i rotation. Er du til melankolsk, drømmende og stemningsfyldt musik, der i min verden trækker referencer og elementer fra kunstnere som blandt andet Nick Cave, Ane Brun, P. J. Harvey og Oh Land, men som stadig er helt sin eget, så giv Where Did Nora Go et lyt.
Albummet udkom d. 21/1-2013 på Für Records
Anmeldt af Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
