‘Tale of a Tramp’ er ikke noget spritnyt udspil. EP’en udkom tilbage i foråret, men dengang var der cd-mangel hos bandet, og det ene med det andet, tiden gik og pludselig blev det november… Men NU er vi klar med en anmeldelse af aarhusianernes EP.
Warm Champions befinder sig i det umiddelbart brede felt defineret som “hård rock”, med indflydelse fra både blues og heavy. EP’en viser et band, der mestrer flere dele af hårdrock-spektret på fin vis. Det starter med titelnummeret, ‘Tale of a Tramp’, der bevæger sig i det tunge, blues-rockede felt. Det rykker ganske fint, uden på nogen måde at være synderligt originalt, men dog relativt stærkt melodisk.
Andet nummer, ‘Song About Meg’, riffer alvorstungt afsted og selv om det i og for sig fungerer ganske okay, så har det også et eller andet bedaget 90’er-agtigt over sig. Måske er det produktionen, som godt kunne være lidt varmere og mere fyldig. Riffsene fungerer egentlig ganske fint, men det er ind i mellem også som om forsanger Jesper Egebergs vokal gemmer sig lidt bag den massive instrumentelle mur.
På ‘Counting My Scars’ dæmpes udtrykket og Jesper Egebergs vokal træder frem i forgrunden med en fin amerikansk 90’er rocket klang. I det hele taget er 90’ernes tunge, alternative rock (og de bands, der var 90’er bandsenes inspiration, nemlig de tunge rockbands fra 70’erne) en klar inspirationskilde. Det er jo slet ikke ilde, men ‘Counting My Scars’ mangler, ligesom de øvrige numre, lige lidt før de sangskrivningsmæssigt kommer i nærheden af forbillederne. Veludført er det dog.
Endnu længere ned kommer vi i ‘Sweet Loneliness’, der som titlen antyder formentlig drejer sig om et klassisk rocktema; at blive forladt. Her er vi tilbage i det mere blues-rockede hjørne, med et par fine guitarsoli og en martret vokal afslutning. Et udmærket nummer, som dog minder om hvad mangt et andet velspillende, blues-rockende band kunne frembringe.
Generelt holder Warm Champions et fint niveau og numrene fungerer okay hver for sig, selv om der heller ikke er nogen af dem, der for alvor graver sig ind gennem ørevoksen og kiler sig fast hos mig. Det virker også lidt som om, bandet leder efter deres udtryk og en måde, det skal passe ind i 2013 på. Når det så er sagt, så er Warm Champions ganske habile til det, de gør og kan bandet gøre udtrykket mere klart og personligt, kan det blive rigtig spændende. Live kunne jeg også sagtens forestille mig at det er en svedig omgang, så er du til tung, blueset rock, er de bestemt et tjek værd. 3 store stjerner herfra.
Tjek Warm Champions ud på deres facebook-side.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
