Wilderness Children er debuten fra aarhusianske War Drums, der bekender sig til inspiration fra punken, men ikke vil kalde sig et punkband. Der er da også lige så mange elektroniske impulser, som der er impulser fra punken og dermed graver den aarhusianske duo, bestående af Carsten Hebsgaard og Thomas Kring, sig ind i et relativt tæt befolket felt indenfor det electro-synth-punkede univers – det gør de ganske godt.
‘A.T.A’ skubber Wilderness Children stærkt fra land med et rastløst beat og en skarp guitar, inden bas og vokal bemægtiger sig centrum i lydbilledet, på fin vis. Et nummer, der både rummer energi, opfindsomhed og en catchy melodi – ligesom rytmen går lige i fødderne. Et virkelig godt udlæg med masser af nerve, som resten af EP’en desværre ikke helt lever op til.
Ikke at de efterfølgende numre er dårlige, de er bare ikke nær så catchy og spændende som ‘A.T.A’. Mindre kan nu også gøre det. ‘Moon Palace’ driver mørkt drømmende afsted på en dyster og kølig puls i et knapt så insisterende tempo som åbneren, og det lavere tempo fastholdes på ‘Prophet’, der dog står lidt i stampe, trods fine momenter, som baslinien mod slutningen – men det bliver simpelthen lidt for kedeligt elektronisk til 4 minutters spilletid i mine ører. Der er dog ingen tvivl om at War Drums har godt fat i deres udtryk, og er man til bands som Spleen United og til dels Veto i deres mere elektroniske hjørne, så vil man formentlig også finde noget man kan lide på Wilderness Children.
De elektroniske tendenser dominerer også både ’13’ og ‘Shadowcat’, der starter med synth-klange, men her er tempoet igen skruet lidt i vejret, og den rastløse energi pumper igen ud gennem musikken. Det er to solide numre, som givetvis vil kunne sætte gang i en fest live. Men man savner (især med rockbrillerne på) de guitarklange, der gav ‘A.T.A’ et skud ekstra energi og variation. Den mangler på de øvrige numre på Wilderness Children.
Afslutteren ‘Raven’ har dog noget af den samme energi og fremdrift, som gør ‘A.T.A’ til EP’ens bedste, uden helt at nå de samme højder. Den drives frem af de samme dyder, som de øvrige numre, et rastløst beat og elektroniske salver, med Carsten Hebsgaards vokal som det menneskelige holdepunkt. Min primære anke i forhold til EP’en er faktisk, at den er for lang. Det virker til at War Drums trækker deres idéer og virkemidler en tand for langt ud.
Ingen tvivl om at de godt kan skrue udmærkede sange sammen, men over 6 numre, savner man punkdyderne med kortere udbrud og mere variation i udtrykket, der bliver lidt for domineret af kølige synth-klange. I mine ører havde EP’en fungeret bedst, hvis 2 af numrene var skåret fra og dynamikken fra ‘A.T.A’ og ‘Raven’ havde domineret udtrykket mere. På den anden side viser EP’en også at War Drums har en gennemgående kvalitet og en rastløs energi i deres sange, som gør at man godt kan sætte forventningerne relativt højt til næste udgivelse. Man bør tjekke War Drums ud, hvis man er til elektronificeret rock.
Wilderness Children kan hentes kvit og frit fra War Drums’ bandcamp-side.
War Drums spiller d.4. oktober på Radar.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
