Der er en rustik charme ved Vi Er Fædre, der lyder lidt som et møde mellem Folkeklubben og Red Warszawa. På EP’en En båd med bananer får vi serveret tempofyldt rock med dillerspade og tekster om at være sig selv og finde sin egen vej i livet, ind i mellem råbekorssunget.
Der er ikke den helt store variation på En båd med bananer, men det lyder som om de tre gutter har haft det sjovt. Og det er heldigvis ikke sådan at man føler det er den rene interne joke, Vi Er Fædre har gang i. Det starter med ‘Livet er lykken’, hvor Vi Er Fædre demonstrerer at de både kan være finurlige, strikke hæderlige melodier sammen og rocke igennem. “Livet er lykken selv om jeg mangler et ben/Aj, det gør jeg så ikke, men i dag der så jeg en/der gjorde”. Ja, så er tonen ligesom sat. Ikke at Vi Er Fædre bare er overfladisk sjov og ballade, for resten af teksten kombinerer på fin vis pudsige observationer med en morale om, ikke at glemme sine privilegier og huske at være glad.
Noget af det samme budskab får vi på ‘Jeg vil hellere’, hvor Martin Lundby Haupt’s bas ligger og ulmer indtil vi får sådan et højskole møder Rage Against the Machine riff, der måske mangler lidt saft og kraft før det for alvor har effekt. Ud over det, så synes jeg ‘Jeg vil hellere’ er et ret fint nummer, hvor kræfterne måske nok kunne forløses mere elegant, men der er altså mange gode elementer.
Der er et godt drive i råbekors-buldrende ‘Langt hår og korte bukser’, der svinger mellem to tempi, men subtil og elegant er den ikke. Men den kunne måske godt udvikles lidt eller blive i øvelokalet indtil videre.
På ‘A-Z’ bliver der tale-rablet over en rustik rockbund. Det handler igen om ikke at ville passe ind i boksen og turde være sig selv, og det er Vi Er Fædre egentlig gode til at sige på mange forskellige måder. Den mest fængende passage kommer i gentagelsen af “En båd med bananer/A B H D O C D”, som afslutter sangen, men også når at blive lidt enerverende.
‘Kometen’ pisker derud af, men skal også lige have et bluesrockende langsomt B-stykke, hvor der råbes “Jeg er superhelt!/I mit eget liv” (senere “Du er superhelt/Vi er superhelte”), og det er en meget god illustration af Vi Er Fædre som et band, der tager kappen på og flyver afsted i øvelokalet med store armbevægelser og masser af charme.
Det er dog nok i sidste ende nok sjovere at spille i Vi Er Fædre end at lytte. Det er egentlig ikke for at sige, at det er kedeligt eller enerverende at lytte til En båd med bananer, for jeg har bestemt været underholdt, men jeg tror bandet har haft det endnu sjovere med at øve og indspille. Vi Er Fædre virker på godt og ondt netop som et con amore projekt, hvor de tre herrer gør det, de synes er sjovt, sådan som de synes det er sjovest at gøre det, og uden at lade sig begrænse af hvad andre måtte mene.
Det skal de så absolut blive ved med, og jeg kan kun forestille mig Vi Er Fædre være en festlig live-oplevelse for et publikum der er med på løjerne, men der er også begrænsninger i sangskrivning og produktion, der gør, at jeg ikke kommer til at skamlytte EP’en. Jeg ved sgu ikke om 3 stjerner i denne sammenhæng er gavmildt eller nærigt, og det er jo også bare mit forsøg på at opsummere denne anmeldelse i en karakter – Vi Er Fædre er en charmerende uperfekt oplevelse for de rette ører.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
