Over tre numre får Ventil arbejdet med fluidum-begrebet som en idé om væsker, udviskede og sammenflydende former, med deres soundscape-baserede musik. To numre med tekster, ét instrumentalt, er hvad EPen byder på. Men de få numre til trods, mærkes ambitionerne i projektet.
Den underfundigt skrøbelige ‘Ravslot’ åbner EPen med sanger Malte Nordtorps (Benjamin Gower-Pooles?) særegne vokal. Temaet er om en ferskvandsfisk i knibe i saltvand. Ja, lidt langhåret, men vi får introduceret bandets lyd, med præsent bund, levende trommespil, en blanding af synths og akustiske instrumenter som klaver og guitar – og en til tider nærmest cornet-agtig trompet ovenpå.
Lys, distinkt vokal på kanten af ydeevner – ikke mindst på grund af svag dynamik – står rigtig fint og får en metaforisk tekst om fisk og vandmiljø til at fremstå… kunstnerisk?
Jeg får lidt et hint af noget Tue West eller Lis Er Stille i vokalen…
Stemningen er ’blå’ og med en harmonik som ældre, danske sange fra højskolebogen. Det er ret lækkert – og trommer og bas skaber en organisk bund, som synths og siden trompet byder ind oven på.
‘Autumnus’ er et instrumentalt nummer, der kunne gøre sig virkelig godt som vignet til et naturprogram. Trompeten bliver her mere støvet og luftig i lyden og synth-flader ’overtager’ toner fra trompeten. Det er godt tænkt! Søren Ryge? Hvor er dine billeder, når nu Ventil laver så fine vignetter??!
Hovedværket er ‘Fluidum’. Med godt syv minutter udgør nummeret halvdelen af EPen og tager udgangspunkt i den tyske romantiker Novalis’ idé om fluiditet. Langhåret? Lidt.
Men nummeret rummer en positiv overraskelse og har karakter af et ’værk’: Først åbnes med underlægning under messende, reciterende tekst. Anden ’sats’ er langsomt opbyggende synths til en kulmination: Et nærmest sakralt stykke hvor distortion har sneget sig ind på både synths og vokal. Og her sker en lille, genial overraskelse: en akkordvending fra den tidligere underlægning står nu frem – på noget, der lyder som kirkeorgel, men er en vocoder. Det er genialt og fremstår ikke som release, men det får ét eller andet til at falde på plads. Når overraskelsen har lagt sig.
Tredje ’sats’ er så mere traditionel: Trommer kommer på, trompeten entrer i et stort crescendo og det bygger op med stor pathos. Vokalen virker som en nasal kvindevokal, hvilket nok er endnu en effekt. Igen bliver trompeten cornet-agtig og det hele smelter sammen i fin, patetisk storhed for så at fade ud.
Ventil virker tjekket i alt hvad de gør og evner at balancere kaotisk synth med en æstetisk, rød tråd. Stærkt.
Fluidum er dog over tre numre ikke særlig ens i udtrykket. Men det er vel det, EPen også kan: Være en prøveballon for forskellige tilgange.
Det gør den fint!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
