UxDxS er ægte københavnsk undergrunds rabalder, der ikke spilder tiden på deres nye EP. Faktisk er den rabisramte lille arrige satan så kort, at den næsten et vanskelig at anmelde.
Det tager mig cirka 5 minutter at vralte i Fakta fra jeg forlader hoveddøren, inden de automatiske døre hos Coop discount skyder til side, har UxDxS smadret og raseret sig igennem 4 numre og stilheden indtræffer.
4 numre på omkring 4 minutter (samlet) er meget lidt, at skulle danne sig en mening og indtryk ud fra, men der er faktisk, i den begrænsede målestok, en del at komme efter hos de rabiate undergrundsfræsere. De 4 numre formår nemlig både at være ret varierede og samtidig fornemmer man en rød tråd igennem materialet. Det ville nogen måske, og måske med rette, påpege heller ikke var særligt svært, med den tidsramme. Omvendt vil jeg påstå, at det næsten ville være nemmere at miste overblikket og ende med en lille, dampende fragmenteret rodebunke.
Selv om det selvsagt går voldsomt hurtigt derudaf, så virker det stadig gennemtænkt og velovervejet det bandet foretager sig. Lidt ligesom hos et beslægtet navn som Piss Vortex, som der vist også er et enkelt bandmedlemoverlap med.
Der stormes ud af starthullerne med EP’ens længste nummer, den knap 2 minutter lange “Fix of Violence”, der ikke kun er gruppens mest ambitiøse nummer på grund af spilletiden, men også når at inkludere elementer fra flere forskellige genre. Der er både flænsende hard/grindcore ala førnævnte Piss Vortex, men hvor de meget af tiden lyder skærende, flossede og kantede, så finder UxDxS her plads til en klang og tyngde der næsten nærmer sig det doom metalliske. Det går altså både som død og helvede OG tager sig tid til nogle tunge, dybe hug. Vel at mærke uden at det føles usammenhængende.
Vokalen er i den mere rå, ru og dybe ende af spektret, i en genre der ellers for tiden forfalder en del til det mere skingre eller skrigende. Det er blot med til at forstærke den metalliske følelse på #ALTINGVILDERE.
Der følges op med den kun 25 sekunder lange “Stikkere bliver Stukket”, der ud over et gnistrende og hidsigt udlæg finder plads til et sample af Lektor Blommes døende ord fra filmatiseringen af Det Forsømte Forår – og det lyder, naturligvis, som om det er rippet fra et gammelt VHS-bånd. Fuld smadder og Fritz Helmuth, så har man hørt det med! Vhs.
“Blazed Beyond Recognition” lægger lige 11 sekunder oveni spilletiden, og brænder yderligere fimrehår i øregangene af. For her er der ikke plads til mange svinkeærinder, efter det første, højhastighedsoverfald er der dog lige tid nok tilovers til, at skrue et nøk op for tyngden, så man også lige kan føle sig trampet lidt på brystkassen. “Life of Fuck” er den smukt betitlede afskedssalut, hvor vi sniger os helt op på 1 minut i kødkværnen. Første halvdel af nummeret er UxDxS i deres mere uforsonlige hardcore’ske hjørne, inden der bremses lidt op og en mere melodisk-punket passage giver et lille puste rum, inden det hele smadres og rives ned mod slut. Alting vildere!
Alright, så er vi tilbage ved, hvad der er en rimelig karakter på det lidt korte bedømmelsesgrundlag. På den ene side, er det en udgivelse man nok ikke bare sætter på for sig selv, da den jo er overstået hurtigere end mange enkeltstående numre – men som en del af en spilleliste betitlet “kompromisløs” på din foretrukne mp3 device, da skal den nok finde sin plads.
Indenfor den lille, kompakte ramme som UxDxS sætter op, da kan det dog næppe gøres meget bedre eller mere overbevisende. Det er temmelig imponerende, hvor meget variation og hvor mange forskellige ind- og udtryk man kan få proppet ned på 4 minutter. Og samtidig stå tilbage med noget, der fremstår som et lille, formfuldendt værk.
Vi ender på 5 vilde og smadrede stjerner.
Af Ken Damgaard Thomsen
Lyt eller download til name your price HER
