Unsane er ikke noget kendt navn i Danmark. Faktisk kendte jeg dem overhovedet ikke, før jeg for nylig ved et tilfælde faldt over nogle numre på nettet. Bandet, som udspringer fra New Yorks støjrock og hardcore scene, har udgivet albums siden starten af 90’erne. ’Wreck’ er deres 7. album.
Trioen har været en del igennem, blandt andet døde bandets første trommeslager, Charlie Ondras, af en overdosis heroin, og frontmand Chris Spencer blev i 1998 overfaldet brutalt i Wien efter koncert og blev indlagt med indvendige blødninger.
Unsane tager ingen fanger. Det er tydeligt allerede på coverbilledet af en blodindsølet hånd. I kompromisløsheden og album-artwork bringer de mindelser om Slayer, som de da også har opvarmet for tilbage i 90’erne.
Musikalsk er Unsane dog nærmere støjrock som Helmet og hardcore som Pro-Pain, krydret med metalelementer. Fra første nummer er stilen lagt: Kompromisløst og tungt buldrer ’Rat’ af sted. Næste nummer, ’Decay’ er nærmest en ballade, en temmelig støjende og tung en af slagsen, men jo, ballade er vist ordet. ’No Chance’ som følger efter, lægger fra land med et catchy groove, der tæver sig ind gennem øregangen og sætter sig på hjernen, så man må nikke med og vippe med foden. ’Pigeon’ er metallisk hardcore, der lige får et ekstra løft af godt og varieret guitararbejde, mens trommeslager Vincent Signorelli kommer på overarbejde i ’Metropolis’, som leverer en solid lydmur lige i øregangen på lytteren. I det hele taget er det det varierede guitararbejde ovenpå den kompetente bund, der lægges af trommer og bas, der giver Unsane deres særpræg og løfter numre som ’No Chance’ og ’Pigeon’ ekstra højt op.
’Ghost’ er tung og ond, mens ’Don’t’ løsner op med svingende svinetung støjrock – fedt, tungt og tight. ’Stuck’ er Unsane så afdæmpet som det kan blive, med melodisk vers, langsom opbygning mod et potent omkvæd og uden så meget distortion på vokalen. Og uden det kommer til at lugte af radiosingle. ’Roach’ skruer op for tempoet igen, inden der lukkes med Flipper-coveret ’Ha Ha Ha’, med et manisk omkvæd, der bliver ved at køre i hovedet på én efter stilheden lægger sig.
Unsane leverer med ’Wreck’ et bæst af et album, som har sine styrker i den tunge, tighte rytmesektion og det kompetente guitararbejde, der binder hardcore og metal sammen. Det er bestemt ikke et hyggespreder album eller præget af voldsom variation og idérigdom, men det er et solidt indspark til dem, der kan lide deres hardcore tung og ond og dem der foretrækker deres metal tight og uden for mange dikkedarer.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
