Bider man sig for meget fast i Under The Oak Trees insisteren på at kalde sig ‘indie’ vil man overse, at der er tale om et særdeles kompetent blues/funk-band, der med skarpt spil og kvalitets-kvindevokal har begået en fin EP!
”Jeg identificerer som…” er på mange måder en sætning, der er et tegn i tiden. Det kan være lidt hårdt for reaktionære anmelder-typer som undertegnede.
Men af hensyn til læsere og lyttere vil jeg dog vove den påstand at Under The Oak Tree er et band, der identificerer som fusions-indie, men for os udenforstående at se er et blues/funkband af den mere klassiske skole.
I hvert fald spiller de musik i en genre, som blev kaldt blues/funk, da jeg gik på musikhøjskole i starten af århundredet. Og det gør de så i øvrigt ganske fint. Faktisk så fint, at det ville skabe en vis misundelse på mit højskolehold.
Ikke mindst er det skarpt skåret, der er stærk kvindevokal og generelt er der også styr på dynamik. Det er også let at holde af titler som ‘The Dog And Is Dead And The Wife Is Gone’ og ‘Fair Thing To Do?’ Og der spilles sejr, drevent og, ja, blueset.
Der er måske ikke så meget nyt under solen, men vi er Indian Cane-land, hvor det retrospektive udtryk bare bliver cool. At numrene kunne være lavet for 30-40 år siden er fuldstændig underordnet, for der spilles dygtigt, præcist og leveres fortællende, tilpas lidende femme fatale-vokaler.
Åbneren, ‘The Dog…’ er sejt blueset, mens ‘Fair Thing To Do’ har mere balladepræg og vi for alvor får en rolig, pressent bas at føle mens vokalerne med subtile b-vokaler flyder over den rolige rundgang. Det er ’crisp’.
Lidt mere funky swung i slagene er der på ‘Don’t Stare Into The Sun’, som det relativt rolige tempo til trods holder en energi – især båret af friske trommer. Og igen den bas – måske synthbas i denne udskæring? I hvert fald meget ’flydende’ oven på de sprøde trommer.
Fuldblods funk får vi ‘Small Talk’ før vi får den fortællende ‘Can Somebody Help Me’.
Der er noget cool over Under The Oak Tree. Less is more synes at være tilgangen og det fungerer. Fender-lyd og ellers skarpe folk på alle poster. Og så den dér skarpe kvindevokal, der både kan være kælen, fortællende og funky frisk. Ja, endda bakket op af fløjten på sidste nummer.
Det er en særlig fornøjelse at lytte til musik af særligt dygtige musikere. Under The Oak Tree spiller ikke ’svær’ musik. Til gengæld spiller de en godt gennemprøvet genre… godt! Og det tager hele projektet rigtig langt. Der er noget følelse af at ’vende hjem’, når man hører denne form for blues spillet så rent. Og med en vokal, der vil noget, så havner vi et rigtig, rigtig fornuftigt sted.
Det er vellyd, det er måske ikke nyskabende, men jeg får lyst at trykke ’play’ igen, når de fem numre er omme.
Stærkt!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
EPen udkom november 2019
