Ro. Og levering. Det er to begreber, der må medregnes, når man hører Ukendt Under Andet Navns 12’’ep 45 rpm.
Lækkerhedsfaktoren er høj med en ikke-gainet og ebow’ed elguitar og akustiske instrumenter. Herunder strygere ved Nils Gröndahls på sav og violin, Troels Bech og Niclas Tange har medvirket, men nok så interessant nåede også Solveig Sandnes at medvirke på et par numre, inden sin død. Ja, hendes datter deltager sågar også på EP’en.
Det er fremragende!
Der gøres egentlig ikke de store armbevægelser, men de poetiske tekster leveret af Morten Nielsen, Bo Hr. Hansen , Tommy Heisz og endelig projektets midtpunkt, Henrik Olesen, leveres bare tæske lækkert på dén der matter-of-factly’e måde, hvor man lytter og tænker; ”der må være endnu mere bag ordene”. Dét er en øvelse i sig selv.
Når jeg tænker på, hvad der er kommet ind til anmeldelse de sidste par år, så er det længe siden, der er kommet noget ind, der på dén måde kan løfte en rolig søndag morgen: Det er lækkert i baggrunden, men holder også fuldstændigt til at man lige lytter lidt – men så også får fred under næste nummer til at fundere over ordene.
Henrik Olesen har især i Olesen – Olesen været meget insisterende på det jordnære. Her får det hele lidt luft og teksterne har både et lakonisk, konkluderende og åbnende præg (som når ’verden er …’ gentages på åbneren, ‘Foraarets Horisont’), men bliver også mere udfoldet andre steder:
Billeder males smukt på ‘Opklaring’, hvor det beskrives hvordan ”bygninger skød op omkring mig”, men også i mellemspil, hvor pigernes vokal får lov til at bidrage til roen med nynnen og sart støtte til Olesen. Særligt lækkert er det på ‘Fra Før Vi Var Her’, som igen benytter en gentagelse, mens lækre rundgange udvikler sig under teksten. Ja, faktisk én af de rundgange, man fornemmer kan køre i en evighed, uden at man bliver træt af den.
Denne EP kunne have været lavet for 40-50 år siden og stadig lydt sådan. Og det er en kvalitet i sig selv, for selv om det kan virke lidt klichefyldt at tale om tidløshed, så bør der også være en vis respekt om kunst, der kan konsumeres over mange år. Det kan undre, den først udkommer nu. Men det er måske netop et udtryk for, at der er brugt den tid, der var brug for, til at lave pladen?
Vi har modtaget et vinyl-eksemplar og delingen midt ned igennem betyder, at værket kan opfattes som to små mini-EP’er med tre numre hver.
‘Opklaring’, der lukker A-siden har på sin vis et afsluttende præg, mens B-siden med ‘Fra Før Vi Var Her’, ‘Langsomt’ og ‘Jeg har Drømt Så Længe’ bliver mere en lækker start, en sav-og-stryger-beriget midte og en sober afslutning. Det er RET fint, det her!
Nu har jeg flere steder kaldt tekstmaterialet poetisk. Det er det for sin vis også, men man kan også argumentere for, at det isoleret set kan virke lidt hverdags-banalt. Isoleret set. For der ligger rigtig meget i leveringen, der er stærk, håndholdt, intens og matter-of-factly.
Det er især dét, der gør at mini-albummet, som det jo nok er, bliver ved med at være interessant at vende tilbage til. For mange andre kunne have lavet pæn, lækker musik – måske endda også krydret med sav her og der. Og skrevet noget hverdags-poesi, krydret med refleksioner om livets længde, verdens underfundighed og endda en truende død (som muligvis først har fået mening efter albummets udfærdigelse).
Men leveringen! Uden at blinke vil jeg kalde dette den bedste EP/det bedste mini-album, jeg har hørt i årevis. Og det endda uden de store armbevægelser: Det er bare en plade, der gør godt i ørerne, blidt tvinger lytteren til at følge med og i al lækkerheden hele tiden have noget at overveje.
12’’ ep 45 rpm er meget passende tilegnet Solveig. Det er et flot, sobert eftermæle, hun her har fået!
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
