Den kommende weekend er det endnu engang blevet tid til Uhørt Festival. Her kan du opleve en lang række spændende navne fra vækstlaget som Girlcrush, Frida Diamant, Sært Skarn, Glume, Rigmor, L.T. Valentin, EmmaDop, Firs og mange, mange andre.
Uhørt 2019, vi har et problem! Et luksusproblem! Der er næsten for mange spændende navne på plakaten, så, at sætte en grænse ved 8 navne har været meget vanskeligt. Hvorfor så ikke bare pege på flere? Tja, så virker det jo ikke i lige så høj grad, som et eksklusivt selskab at ende i! Men, der er altså virkelig mange interessante navne på plakaten i år, hvilket jo egentlig er tilfældet hvert år…
Jeg har prøvet at samle en så varieret pakke som muligt, indenfor vores dækningsområde, men hovedsageligt ud fra det subjektive kriterie “dem vil jeg selv gerne se”. Der er altså ikke som sådan tale om en “hold øje med dem, de bliver store snart” liste. Men, der er op til flere navne på plakaten, som har gode muligheder for et gennembrud i en eller anden forstand. Under den første udvælgelse noterede jeg 27 af festivalens 39 navne, så man må sige, at Uhørt helt generelt ligger ret godt i tråd med det vi normalt omtaler.
Det skal siges, at jeg kun kan deltage om lørdagen og da dette er skrevet inden der kom en spilleplan (update: spilletider tilføjet de 8 udvalgte), så er det dermed ikke sikkert at jeg overhovedet får alle navne med. Lad os starte fra en ende af og gå alfabetisk frem, i en ikke-prioriteret rækkefølge.
EmmaDop (lørdag kl. 22.30)
Vi starter med et lille “leap of faith” og et navn, som jeg reelt ikke ved det store om. EmmaDop har nemlig ikke særligt meget musik tilgængeligt på nettet, de er eksempelvis ikke at finde på diverse streamingtjenester. Så det her er nærmest udelukkende baseret på et par liveklip på Youtube. Og så er det et navn jeg har set dukke op på diverse musiksider/blogs rundt omkring, ligesom de var på plakaten til Blossom Festival i Pumpehuset i sidste uge.
Tyndt grundlag, men kald det mavefornemmelse/intuition/famlen i blinde, det her kunne godt “blive til noget/være et eller andet”. Nummeret “Miracal” suger mig ind, vokalen, stemningen, den underliggende let-boblende rytme, det er noget som har fanget min opmærksomhed. Og så er der noget tiltalende ved, at det hele virker lidt mystisk og “gemt”.
En klar drak horse og lidt af et sats, som en “top anbefaling”, men, let’s roll the dice og tage en chance!
Firs (fredag kl. 17.10)
Fra et sats til regulær snyd, for Firs’ debut-EP udkommer først her til efteråret, men vi har haft den på lyt i god tid, så den gav jeg lige et par afspilninger under min research. Det rammer lige ned i min smag for tiden og nogle af de genre jeg har dyrket i år. Dansk 80’er musik med elementer af noget kraut og lignende sager. Jeg tænker lidt Kliché/Lars H.U.G. på rumrejse, når jeg hører hvad de herrer Mathias W Kjeldsen fra Maskinvåd, Søren Stensby fra Tako Lako, Michael Vitus fra Mother Lewinsky, og Troels Dankert fra ilt (forhenværende LSD on CIA) og Takykardia, har skruet sammen.
Det er måske ikke voldsomt nyskabende som sådan, men den rastløse energi, den maskinelle puls og den lidt 80’er kølige stil rammer altså plet hos mig lige for tiden.
Frida Diamant (lørdag kl. 23.10)
Frida Diamant er en kunstner, som på en eller anden vis allerede har haft muligheden for, at vokse ud af vækstlaget og (måske) egentlig havde endnu mere hype sidste efterår… og så, ja, jeg ved ikke, døde den lidt ud? P6 Beat var en stor medspiller her da den forrygende single “Gigantisk Jeg” røg i heftig rotation. Det var også det let psykedeliske rocknummer, der fangede min opmærksomhed, ikke mindst pga. den stærke vokal.
Der udkom også en EP i den forbindelse, ligesom bandet var del af Karrierekanonen, men det var som om, hvad end det så kan skyldes, at der ikke kom helt hul igennem? Eller det bare ikke lykkedes at tage det næste skridt. Men det skal da ikke forhindre os i, at give det et skud mere, jeg er på og er stor tilhænger af, at kunstnere får den tid der skal til og ikke bare ryger i glemmebogen, hvis gennembruddet ikke lige kommer. Det er jo ikke alle bands, der spændes for DR-raketten der kan eller skal være The Minds of 99 (heldigvis!).
Hvor kom jeg fra? Nå ja, Frida Diamant, dem vil jeg gerne opleve live!
Girlcrush (fredag kl. 23.50)
Denne trio HAR jeg oplevet live og jeg burde egenlig være varsom og klog nok til ikke at forsøge, at vende tilbage til en succes så kort tid efter (det “løste” så sig selv, da bandet spiller fredag, hvor jeg ikke er på Uhørt…). Girlcrush kan, efter deres livsbekræftende koncert på Rising i år næsten kun “skuffe”, i hvert fald hvis man sammenligner direkte og håber på en 1:1 gentagelse. Der var nærmest tale om en “perfect storm” af en koncert, hvor band, publikum, omgivelserne, stemningen, alt bare gik op i den der højere enhed, som det ville være urealistisk at forvente kan gentages.
Men, jeg har virkelig meget lyst til, at opleve denne powerpop punktrio indtage en scene igen.
Du kender måske også dette band fra P6 Beat, hvor deres single “Take My Clothes Off”, som jeg vist, ganske konsekvent, har kaldt “Take Your Clothes Off” i andre sammenhænge, i en eller anden mentalblokade/brainfart/freudian slip… same same, but a bit different!
Glume (lørdag kl. 23.10)
Vi forsætter med endnu et navn, som jeg tidligere har været omkring, i denne forbindelse dog ikke live, men endnu et navn jeg har anmeldt en single fra. Også her er bedømmelsesgrundlaget altså, hvis ikke magert, så i hvert fald begrænset. Én single ER ikke meget at hænge sin hat på, men shoegaze duoen her har et eller andet på bandets kun anden single, “Mermaid”, som udkom i begyndelsen af året. Jeg skrev blandt andet:
“Det føles næsten som to sange, der på ret vellykket vis smelter sammen? Den første del er meget fin og delikat, der er noget næsten porøst over udtrykket, selvom vi befinder os i shoegazeland, hvor man ellers plejer at blive mødt med en mur af støj. Den kommer så i den mere voldsomme og pågående anden halvdel af sangen, hvor vokalen træder lidt mere i baggrunden og med “lyde” fremfor sang bliver et ekstra element, fremfor i fokus som i starten”.
Den pirrede min nysgerrighed, så hvad får man mon live?
L.T. Valentin (fredag kl. 19.10)
Jeg er ret sikker på, at man får en eller anden form for inderlighed og en god portion personlighed, når L.T. Valentin indtager en scene på Uhørt. Det er bare et bud, han er et ubeskrevet blad for mig i livesammenhæng, men jeg var meget begejstret for hans debutplade, Villerst Minde, der udkom tidligere i år. En i bund og grund musikalsk ret afdæmpet sag, ikke mindst i sammenligning med hans forrygende single, “Når Solen Står Højt”, en tempofyldt, 60’er beatrockende sag.
“Generelt flyder pladen ubesværet i et behageligt midtertempo med spredte udsving, men aldrig større end, at man ikke “hyles ud af den”, eller den overordnede følelse af, at man er i selskab med en kunstner der sidder og tænker højt”, lød noget af beskrivelsen i den 5-stjernede anmeldelse.
Hvordan Valentin er som livekunstner har jeg stadig til gode at opleve, men mon ikke han blander det stille og eftertænksomme med nogle lidt mere uptempo sange? Alt efter hvor meget man så lige kan nå på 35-40 minutter…
Rigmor (lørdag kl. 16.30)
Rigmor er på en eller anden måde et band, som er stukket lidt af for os, eller som vi ikke nåede at “hægte os på”. De valgte, at promovere deres debutsingle på et andet webmagasin (BUH!) og nu er Gaffa hoppet med på vognen med næste single, ligesom dr.dk har kørt en artikel om det unge orkester. Så er løbet sådan set kørt for os, i hvert fald i den forstand, at vores bette platform ikke kan tilbyde gruppen noget, som de ikke allerede har fået, og lidt til, andetsteds.
Det skulle da lige være en prestigefyldt blåstempling fra… mig! Jeg kan godt lide det her, hvis det ikke lige fremgik af, at jeg har taget dem med her.
Det er dansksproget indiepop, der henter inspiration i Michael Strunges digtning (har de mon den der samling af hans digtet stående på bogreolen, som “alle” på min alder købte i slut-90’erne? Den og Benny Andersens samlede, så var man ligesom dækket ind…). Det kan måske lyde en kende prætentiøst, men, det virker også meget oprigtigt og, ja, det fungerer bare rigtig godt i den meget begrænsede mængde musik jeg har fået hørt. Hvilket i sig selv er ret imponerende i det Rigmor kun har eksisteret et års tid.
Gruppen vil desuden, som jeg har forstået det, udbrede kendskabet til Strunge, jeg var ikke klar over, at det var nødvendigt? Men jeg er også fra en generation, som i gymnasiet blev undervist af folk der var unge da Strunge levede og dermed meget prægede af ham – hvilket smittede en del af på undervisningen, skal jeg hilse at sige! Måske er han sidenhen gået lidt af mode?
Syng noget om “Plasticsolen”, for helvede!
Sært Skarn (fredag kl. 21.50)
Nå, Rigmor sendte mig på lidt af en omvej i tankestrømmen, tilbage på sporet med Sært Skarn. Her har vi med et navn at gøre, hvor det første der fangede mig var, ja, lige netop navnet! Sært… Skarn… opmærksomhed vakt, fortæl mig mere!
Bagnavnet gemmer sig Mathias Winther og så begyndte det pludselig, at dæmre lidt for mig, hey, har vi ikke noget i arkivet med ham? Joho, da, både Troels-Henrik og Jonas har faktisk tidligere anmeldte udgivelser fra Winther, senest i 2017, hvor han udsendte en EP med netop navnet Sært Skarn og fik 5 stjerner med på vejen.
Nå, men nu er titlen altså blevet til kunstnernavnet og jeg har fået ørerne op for musikken, der vel kan betegnes som en form for dvælende, stemningsmættet og tålmodigt opbyggende atmosfærisk rock? Om det bliver en lidt for stenet og stillestående omgang live, det må vi jo så se til den tid!
Blandede godbidder
Hvis vi kigger på en form for best of the rest (ikke en kritik af de navne der ikke nævnes!), så er der “fortryllende lydlandskaber med tunge synths” fra Sofie Søe aka Aloo, hvis man er til den slags. Det lyder umiddelbart ret kompetent og “oppe i tiden”, det hun har gang i. Angående Mig (Laura Lilholt Andreasen) har man måske allerede stiftet bekendtskab med via DR’s Karrierekanonen (hvor hun faktisk endte med at være en af vinderne) og på P6 Beat, det minder mig lidt om noget Marie Key, i hvert fald vokalen og også lidt tekstuniverset.
Er man til det endnu mere afdæmpede og drømmende, så er Arto Eriksen (The William Blakes/Silent Laika) måske sagen. Den 20 årige musiker blander klassisk musik med indie i et lydunivers, som blandt andet har hentet inspiration i det islandske. Meget smukt, meget beroligende! Noget helt andet finder vi hos Benedicté, hvor naturen er skiftet ud med noget mere urbant klingende i et kraftfuldt poppet univers. Til “aggressiv girlpower” segmentet. Melodisk metalcore, det kan vi også klare, selvom det ikke lige er min favoritgenre, men er du til den slags, så tjek Between Oceans ud.
Blood Child er rent udgivelsesmæssigt et lidt ubeskrevet blad, som så vidt jeg ved kun har en enkelt single på samvittigheden. Bag navnet gemmer sig dog nogle relativt erfarne kræfter, blandt andet den roste sanger og sangskriver Hjalte Ross, her er stilen dog ovre i noget post-punket. Skal der atmosfærisk black/post-rock indenbords, så er Cartographs årets bud på Uhørt plakaten. Der er måske ikke så meget nyt eller banebrydende her, men det jeg har fået hørt lyder nu yderst kompetent udført.
Deathcore er normalt heller ikke en af mine foretrukne genre, men navnet Hanging The Nihilist er dog et jeg har set poppe op rundt omkring, og så lyder det ret sejt på papiret, ik’? Der er sateme SMÆK på her, har man kondi til den slags, så er der vist mosh garanti! Så er der mere “ro” på post-rockede Ilt, som jeg anmeldte en EP fra til 4 stjerner i slutningen af sidste år. Det er et navn for de mere tålmodige sjæle, som sætter pris på opbygning og noget svævende.
Den skæve og underholdende duo Kogekunst oplevede jeg på Rising Scenen i sommers, hvor de præsenterede deres dansksprogede popnumre på vellykket vis. Det er nok ikke for alle og det er pop i meget bred og særpræget forstand, så det er et navn for de mere eventyrlystne blandt publikum. Skal du have noget mere genkendeligt og ligetil, så er indie-poppede Little Winter måske sagen? Her finder man en fin, flydende blanding af sommerlige vibrationer og et skud melankoli.
Lunar leverer en omgang pop af den gamle skole, tænk de mere progressive dele af 70er poppen. Det lyder ret labert og lækkert, men bliver måske lige lidt for blødt og “dovent dansende” til min smag. Sangerinden Lyla Haifa er et af den slags navne, hvor jeg synes rigtig godt om stemmen og sådan set også stilen, der er sådan en form for synth’et indie møder folk. Men, jeg synes måske ikke helt sangene er der endnu til, at løfte det hele – men der kunne godt gemme sig en flot liveoplevelse her.
Skal det være mere larmende og skramlet, så er der støjende post-punk fra Mavourneen, der lader til at have god undergrundsbuzz. Det virker som et af den slags navne, som har gode muligheder for, at få bredere opmærksomhed og blive booket til større festivaler det næste års tid – baseret på lyden og coolness faktoren! Vi forsætter i det mere afdæmpede hjørne med canadiske Brian Della Valle aka Of The Valley, der er bosat i Aarhus. Vi havde premiere på det fine, stille og smukke nummer “The Tides” sidste efterår, et rigtig “læn dig tilbage og slap af” nummer.
Dansabel synth-rock? Så er duoen Schwarze Fiktion måske sagen? De lader i hvert fald til, at have helt styr på både synthe, små fængende melodier og ikke mindst deres samlede udtryk. Det kunne godt blive til noget, det her. Måske kan man også danse til metalbandet Wayward Dawn, som Troels-Henrik sendte 4 stjerner efter sidste år, da han anmeldte deres debutalbum. Det kaldte han både friskt og festligt, trods den hårdtslående genre, og eneste anke var, at han savnede lidt mere variation over 10 numre. Mon ikke de kan få skabt en god metalfest live så?
Hvis du ikke finder din metalfest der, så gør du det garanteret hos Xenoblight, der hælder mod noget døds-thrashet og allerede har imponeret på scener i ind- og udland det seneste års tid, plus det løse. Endnu et navn jeg fangede på Rising Scenen, hvor jeg godt nok var lidt mør, hvilket bestemt ikke blev mindre efter den omgang prygl de uddelte.
Nå, det var det, plus det løse, dem jeg har glemt og de som ikke kom med! Kast dig ud i det, tjek programmet ud, det er spækket med kvalitet fra vækstlaget, fra den nedre til den øvre del af det, og så ses vi på lørdag på Enghavevej 80 (ved KPH Volume og CPH Skatepark.
Uhørt Festival afholdes d. 23. + 24. august 2019.
Dørene åbnes:
Fredag: kl. 16.00 – 02.00
Lørdag: kl. 14.30 – 02.00
Pris: 195 kr. for partoutbillet // 145 kr. for endagsbilletter // børn under 15 år gratis adgang
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Uhørt Festival 2017
