Er der sne? Er det koldt? Jeg ved det ikke, dette er skrevet i en fjern fortid (begyndelsen af november), men det er helt sikkert, at der er varme at finde på et af byens spillesteder.
Vi lægger ud med tre tilbud torsdag, hvoraf det ene i skrivende stund er markeret med et “få billetter” tilbage. Men først skal vi en tur i Pumpehuset, hvor der er rockgrass på programmet, når Hayseed Dixie kigger forbi.
Det kan måske virke lidt underligt, at smide en anbefaling efter et coverband, for det er i bund og grund hvad amerikanerne er. Bandet giver dog kendte heavy rock numre en gevaldig bluegrass (her kaldet rockgrass) overhaling, så tonerne fra navne som AC/DC, Twisted Sister, Bon Jovi, Scorpions, Europe og mange flere får helt nyt liv og klang.
Bandet udsendte deres nyeste album, Hair Down To My Grass, tilbage i januar 2015, en udgivelse som jeg langede 5 stjerner efter. Jeg skrev blandt andet:
“Når materialet er nogle af rockhistoriens mest kendte og delvist fortærskede numre, så er der ellers en reel risiko for, at amerikanerne nemt kunne brække nakken, eller begå regulær helligbrøde. Det er en hårfin balancegang mellem hyldest, gak og løjer og videreudvikling af forlægget. Ud over at Hayseed Dixie er pissedygtige musikere, med masser af eventyrlyst og idérigdom, så er det der gør, at Hair Down To My Grass ender med at være en virkelig fornøjelig omgang måske, at bandet fremstår både seriøse og respektfulde overfor numrene”. Læs hele anmeldelsen HER
Pumpehuset // d. 17/11 // Kl. 20.00 // 225 kr.
Men der er mere kærlighed i luften torsdag aften, hvor Love Shop indtager deres åndelige hjemmebane Store Vega, det var her der var ved at være rift om billetterne, så lad os gøre det lidt kort. Jeg elsker Love Shop, har set dem utallige gange op gennem 00erne, og stod lidt af, da det kun var Jens Unmack der var tilbage som eneste oprindelige medlem. Hele Love Shop’s fantastiske og spændende historie kan man eksempelvis dykke ned i den meget vellykkede biografi Himmelflugt og Højdeskræk, som jeg sendte 5 stjerner efter sidste år.
Jonas tjekke den “nye” version af Love Shop ud, da de gæstede Voxhall tilbage i marts måned, den 4-stjernede anmeldelse kan læses HER
Store Vega // d. 17/11 // Kl. 19.00 // 250/275 kr.
Vi slutter torsdagen med et smut i Kødbyen og KB18, hvor der denne aften er besøg fra USA, nemlig Spain. Spain er skabt af bassisten Josh Haden, der gør sig i stemningsmættet slowcore og drømme-pop. Spain er grundlagt helt tilbage i 1995, og udsender i begyndelsen af juni deres 6. album, Carolina. Opvarmningen er dansk via Berlin og en vi har været omkring ikke så få udgivelser fra i løbet af de seneste år.
Support leveres nemlig af produktive lo-fi kunstner Jacob Faurholt, som vi har anmeldt af efterhånden mange omgange. Både solo og som Crystal Shipsss. En muligvis ufuldstændig oversigt finder du HER.
KB18 // d. 17/11 // Kl. 20.00 // 100 kr.
Fredag lægger vi udmed fuld skrald på og starter turen på High Voltage. Her er der hård og beskidt 90er klingende rock fra MonoType, samt støjforurening fra Black Income. Dem anmeldte Troels-Henrik et album fra i begyndelsen af året, hvor han var ude med 4 stjerner til Noise Pollution:
“Black Income spiller musik som vi husker det fra 90’erne og har formodentlig både lyttet til Soundgarden og Alice in Chains. Resultatet er at Noise Pollution fremstår som en på nogle punkter fremragende plade, der både vækker genkendelsens glæde, men måske også lader lidt tilbage at ønske på tekst-fronten”. Resten af anmeldelsen kan læses HER
High Voltage // d. 18/11 // Kl. 22.00 // 70 kr.
And now for something completly different! På Stengade bliver fuglene sluppet fri, når Dans og Lær kigger forbi. Bandet laver kort fortalt musik ved at kombinere fuglelyde, ornitolog samples med elektroniske beats og rytmer. Det lyder måske sært, og som lidt udenfor vores normale dækningområde, faktisk vel udenfor de flestes døkningsområde, men Jonas anmeldte faktisk albummet New Zealand fra gruppen for omkring 2 ½ år siden. I den 4-stjernede anmeldelse af pladen, der bruger fuglelyde fra, ja, New Zealand, lød det blandt andet:
“Albummets otte numre er bygget op omkring talte introduktioner til fuglestemmer, og så selv fuglestemmerne. Første stemme er ‘Grey Warbler’, en åbenbart ganske almindelig fugl på New Zealand (skulle man have lyst til at følge med i hvordan fuglene så ser ud, så tjek New Zealand Birds Online). En baslinie og en trommerytme starter op, mens en samplet mandestemme introducerer “Grey Warbler”. Fuglesang blander sig i lydbilledet, og “Grey Warbler” synges flerstemmigt”. Hele anmeldelsen kan læses HER
Stengade // d. 18/11 // kl. 20.00 // pris ?
UPDATE: ARRANGEMENTET I TEMPLET ER AFLYST
Vi runder fredagen af med et smut til Lyngby, hvor Templet byder på en tung og mørke omgang. Hovednavn er franske PHAZM, som jeg, indrømmet, ikke kender en skid til. Men der loves blastbeats, okkulte og skarpe riffs og skræmmende vokal. Uha da da!
Opvarmningen kender jeg tilgengæld. Den smækkes nemlig afsted af et lokale post-apokalyptiske hardcore orkester LLNN, som jeg både har oplevet live et par gange og anmeldt to udgivelser fra, begge til 5 stjerner. Først var det EP’en Marks der detonerede med kraftfuld og urovækkende scifi-hardcore og senest mini-albummet Loss, hvor verden gik under og man fik lov til at svæve fortabt og alene ude i verdensrummet, mens man kunne betragte ødelæggelserne:
“For den danske post-apokalyptiske space-hardcore gruppe spiller højt. Meget højt. Og lyder flintrende arrige og indignerede når de bombarderer ens øregange med tunge hug, gennemtrængende guitar og hidsige råb på deres anden udgivelse, Loss. Kimen blev lagt med den 1 ½ år gamle EP Marks, hvor bandet på fornem og original vis forenede elementer fra post-hardcore, space-rock, støj-metal og regulær bankende larm, til et meget kompakt og slagkraftigt udtryk”.
Templet // d. 18//11 // Kl. 21.00 // 90/100 kr.
UPDATE: ARRANGEMENTET I TEMPLET ER AFLYST
Lørdagen indledes i Huset-KBH, hvor Musikcaféen lægger scene til de britisk klingrende rock-toner fra Niklas Schneidermann, der måske er bedst kendt som guitarist i Magtens Korridorer. Han udsendte tidligere i år et soloalbum, som jeg ikke var videre begejstret for:
“Det føles, desværre, som længere tid end de 42 minutter de 11 numre giver sammenlagt, det skyldes ikke mindst, at der bare kort og godt mangler nogle mere markante, mindeværdige og slidstærke numre. Stilen er overordnet 90’er midterrabat-rock, med afstikkere til de britiske øer, hvor især Oasis spøger i kulissen. Det er sådan set et fint og solidt fundament, og sender i hvert fald undertegnede tilbage til endeløse somre med eksamenslæsning, øl i gymnasieparken og en masse forvirring omkring de der damer og hvad de egentlig er ude på”.
Men hvad der manglede på plade kompenseres der måske for live, i hvert fald har han fået en fin live-anmeldelse for en koncert i Aarhus fornylig, fra GAFFA.
Opvarmningen var jeg mere positivt stemt overfor, her er der nemlig fuldfed country/folk-rock fra danske The Reptones, hvis nye album, Dead Letter Blues jeg blev godt og grundigt revet med af. I den 5-stjernede anmeldelse fra april lød det blandt andet:
“Hvad Dead Letter Blues på overfladen mangler af variation i tempo, overordnet tone og temperament kompenseres der fornemt for ved en følelse af ro, sammenhæng og homogenitet. Det er umiddelbart en “lille” plade, men en der vinder ved gentagende lyt og åbenbarer lyttevenlighed og slidstyrke. Det er ganske enkelt rart og givende at være i selskab med The Reptones, hvis man giver albummet tid og mulighed for at markerer sig på egne præmisser”. Læs hele anmeldelsen HER
Huset-KBH // d. 19/11 // Kl. 20.00 // 125/155 kr.
Samme aften inviterer KB18 til KL50 Festivitas, hvor du kan opleve alternativ hip hop fra The Swarm, Orkestr Partisanski der er fra Bornholm og spiller “russisk party-folk”(!) og LSD On CIA, et eksperimenterende rockband, som fortjener meget større opmærksomhed herhjemme. Jeg har anmeldt to plader fra bandet, begge til 5 stjerner, først den ganske vanvittige debut, der lød som et harmonika sammenstød mellem genre, og den lidt mere tøjlede, men ikke mindre vanvittige, Celestial Bodies fra februar måned:
“Musikalsk er der måske skruet en lille smule ned for det mest vanvittige udflugter og fragmenterede mathcore/prog-rock stykker, uden at trolden er blevet decideret tæmmet. Ellers jonglerer gruppen stadig med elementer fra alternativ rock, hardrock, en del britisk klingende stumper, punkenergi og et godt øre for en “popmelodi”. Hvis du skal have nogle referencepunkter kunne det være Muse møder Agent Fresco og hænger ud med Arctic Monkeys. Bare federe, nogen gange vildere og “over the top”, på en meget mere tålelig måde end de 2 førstnævnte navne”.
KB18 // d. 19/11 // Kl. 18.00 // 50 kr.
Sidste stop i denne uge er Lygten Station, hvor Franklin Zoo endnu engang spiller op til tungrock-bal. Vi har efterhånden en ordenlig bunke materiale om bandet i arkivet, da vi har anmeldt og omtalt dem en del gange over årene. Seneste album, Red Skies, er fra august måned i år, et album Jonas tildelte 5 stjerner. Jeg synes også sangskrivningen er blevet både bedre og mere ambitiøs, og dermed har musikken egentlig også fået mere personlighed. Og så er det bare en plade spækket med fede, mørke og store numre.
Jonas er også den på redaktionen der senest har oplevet bandet live, da de i forbindelsen med udgivelsen af det nye album, blandt andet gav en koncert på Radar i Aarhus. Her blev det til 4 stjerner for udebanekoncerten:
“Franklin Zoo lagde tempofyldt ud med først ‘Burning Man’, fulgt af den glimrende tungrockbasker ‘It’s Not Me’, hvor både bandet og forsanger Rasmus Revsbech fik understreget, at evnerne de viser i tungrockens kunst på albummet, bestemt ikke kun er noget, de kan i studiet. Revsbech i front virkede veloplagt, men ind i mellem også lidt rådvild, når hans dunkle og sammenbidte attituder undervejs i koncerten blev mødt af aarhusiansk festuge-godmodighed og tilråb af den mere bøvede slags”.
Man undgår nok “SPIL VIMMERVEJ” tilråb, når bandet lader den tunge, mørke rock lægge sig over Lygten Station.
Support: Dear Delusion
Lygten Station // d. 19/11 // Kl. 20.00 // 90/110 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen