Vi tyvstarter lidt i denne uge, da der er et par tirsdagskoncerter der banker på og gerne vil med ind i varmen… hos os!
Så, ja, tirsdag aften, da kan du smutte i Pumpehuset og se hvad Black Lips har at byde på. Bandet præsenteres som et “bukserne-nede-om-anklerne” rockband, altså: krænker-rock! Eller bare punket? Nuvel, bukser eller ej, vi elsker kaotiske koncerter, og det er søreme også noget der teases i omtalen.
Det er et af de bands, som jeg har på fornemmelsen jeg har set i ordentlig brandert et eller andet sted, men faen stå i det om jeg kan huske hvor og hvornår? Og om jeg eventuelt havde bukserne nede omkring anklerne…
Opvarmning er dobbelt op på dansk, som vi begge har anmeldt i positive vendinger. Der er punk fra 0%, som Jonas sendte 4 stjerner efter tilbage i september, samt psykedeliske rock fra Orcas, som jeg gav 5 stjerner for et album sidste efterår.
Pumpehuset // d. 7/11 // Kl. 20.00 // 180 kr.
Du kan også daller ud på staden og svinge ind på Loppen og blive råbt lidt efter. Her er der to bands på plakaten, som vi tidligere har oplevet live. Metz er et canadisk punk/rockband, som jeg ved Jonas har flirtet lidt med, og troede han havde anmeldt, men en søgning i vores arkiv giver ingen resultater. Så enten er jeg lidt på tynd is, eller også er materialet røget ned i det sorte internet hul.
Amerikanske Protomartyr er jeg til gengæld sikker på, at vi har materiale med, og at både Jonas og jeg har set live. Det blev nemlig vores afslutningskoncert på Roskilde Festival 2016, hvor vi stak snuden forbi Pavilion teltet lørdag aften og fik lidt skældud. I begyndelsen af den 5-stjernede anmeldelse lød det således:
“Selv om bandet ikke ligefrem tiltrak horder af mennesker, så leverede de alligevel en ret stærk koncert. Bandets frontmand, Joe Casey, som lignede en vrissen lillebror til Jan Gintberg, havde sin egen kantede tilgang til forsanger-rollen, hvor hans første handling da han kom på scenen var at tænde en cigaret. En stor del af tiden sang han med mikrofonen i den ene hånd og den anden hånd i lommen, og mellem numrene blev der tid til at mumle spredte takkeord til publikum.
Men når den tighte, velspillede post-punk maskine spillede blev ordene spyttet arrigt afsted, nogle gange i snakketempo, andre gange i mere regulær sang, og man kunne fristes til at placere Protomartyr et sted mellem The Clash, The Fall, Interpol og Sun Kil Moon på det musikalske kort”.
Loppen // d. 7/11 // Kl. 20.30 // 135 kr.
Onsdag bliver vi hjemme, det er jo onsdag (!) og hopper videre til torsdag, hvor det er Pumpehuset der trækker igen. Denne gang er det noget tysk rock der lokker, men bare rolig, hvis det lyder afskrækkende, så er det ikke fordi retro-rock trioen Kadavar lyder specielt tyske.
Jeg har selv oplevet dem en enkelt gang, hvor de fræsede igennem et kort sæt på Copenhell 2016, ligesom Jonas fangede dem senere på året, på Voxhall:
“Fra start var der smæk på, og det stod hurtigt klart, at Kadavar er et glimrende live-band, en organisk enhed, hvor guitar, bas og trommer flyder sammen i en dynamisk lydmur. Skulle jeg brokke mig lidt over noget i lyden, var det Lupus’ vokal, der ikke fremstod nær så stærk som den instrumentale del af pakken. Men det gjorde egentlig ikke det store, for Kadavar var en velsmurt stoner blues rock maskine på Voxhall”.
Support: Death Alley + Mantar
Pumpehuset // d. 9/11 // Kl. 19.00 7/ 225 kr.
3 stop er på programmet til fredag, hvor vi kan lægge ud med 3 danske, upcoming bands på Rust. Du får noget pop møder jazz, blues og soul fra PPD og et skud garage-punk fra Sylvias Perfume. og så er der Boys From Heaven (bedste boybandnavn evaaar?), som Thomas anmeldt en udgivelse fra i sidste uge, der forvirrede ham en smule:
“For det er hverken hardrock eller metal bandet leverer, men derimod 70/80’er pop-rock, tilsat alt fra saxofon over keyboard til fløjte. Spændende. EP’en består af 4 sange, og man kommer, som nævnt tidligere, på noget af en pop-rock rundtur, med indlagte overraskelser”. Hele anmeldelsen kan læses HER
Rust // d. 10/11 // Kl. 20.30 // 40 kr.
Videre til Kødbyen, hvor KB18 byder på “provinspunk” lige midt i storbyen. De Tunge Punge anmeldte Jonas i februar måned sidste år til 4 stjerner, hvor han indledte anmeldelsen på følgende vis:
“De Tunge Punge er 4 gutter, der spiller provinspunk, med mundrette danske tekster om parforhold, at blive ældre, at sidde fast og så aner man også en snert af noget politisk. Samtidig har melodierne tilstrækkeligt gods til at bære de 20 minutters spilletid, og DIY-lyden er som den nu engang er”.
Support: Gaslight
KB18 // d. 10/11 // Kl. 20.00 // Pris ?
https://www.youtube.com/watch?v=kj2w_k0_xKw
Sidste stop fredag er Lygten Station, hvor der er rock for alle pengene. JFK Jr. anmeldte jeg sidste år en EP fra, der brød flere års tavshed fra deres side (vi anmeldte en anden EP tilbage i 2012):
“Det går sådan set ganske ubesværet over stok og sten på Black, og tilmed er JFK Jr. charmerende selskab, på deres egen kantede og snotnæsede måde. Musikalsk er stilen rå og ind til benet rock, på en lidt tilsmudset og utilpasset, men stadig melodisk og inviterende, måde.
Et eller andet sted får bandets klang mig til, at tænke på en 90’er kollision mellem The Offspring, i deres rockede hjørne og Foo Fighters, dengang der stadig var en bismag af grunge-rock i dem. Sammenligningen bliver ikke mindre tydelig i mine ører af, at forsanger Jesper Møgelhøj brøler lidt hen ad Dave Grohl, når der gives gas og lyder som Dexter Holland, når der skal “synges”. Der veksles hyppigt mellem disse to tonelejer, og uden at fornærme nogen fungerer førstnævnte bedst, mens sidstnævnte nok er smag og behag”.
Andet navn er Superloader, som vi senest havde fat i , da de sidste år udsendte albummet Travel In Time:
“Albummet ER en form for rejse tilbage til en mere ubekymret tid for rocken, der her, lidt firkantet formuleret, kunne kaldes 90’er rock. Forstået på den måde, at albummets 10 numre gennemstrømmes af en følelse af noget ubekymrethed, rock for rockens skyld, fest og fart og en vis form for eskapisme. Det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting overhovedet, og rock-håndværket er da også bundsolidt”.
Lygten Station // d. 10/11 // Kl. 20.00 // 60/80 kr.
Vi starter lørdagen på KB18, hvor den står på støvet og brummende rock. Nemlig danske The Brotherhood of Sonic Love, der i slutningen af 2016 udsendte en meget autentisk, og også knastør rock-EP.
I min 4-stjernede anmeldelse sker jeg blandt andet:
“Faktisk lyder det som om The Brotherhood of Sonic Love aldrig rigtig har lavet andet end at sætte rock-motoren i gear og snurre og brumme derudaf, med en let psykedelisk tone blafrende i slipstrømmen. Måske ikke helt ulig et band som Black Rebel Motorcycle Club?”.
Support: Gil Tal
KB18 // d. 11/11 // Kl. 20.00 // 50 kr.
På High Voltage står den på grum københavner hardcore fra albumaktuelle Psy:Code. Jonas havde fingre i pladen Mørke for nogle uger siden:
“Det er prisværdigt med et højt ambitionsniveau og der brøles godt igennem fra Schou, der bemander vokalen, guitarerne er behørigt nedstemt, og trommerne hakker og banker teknisk velfunderet afsted. Psy:code kan godt hamre igennem, og har fint styr på deres virkemidler. Men kompositionerne savner i mine ører fokus og skarphed, og det bider bare ikke rigtig på mig særlig tit”.
Bider de hårdere live? Det satser vi på!
På plakaten er også de nordjyske hillbilly hardcore band 9000 John Doe, der for efterhånden 3 år udsendte det herligt slingrende og utøjlede album Redneck is the New Black.
High Voltage // d. 11/11 // Kl. 21.00 // 70 kr.
Vi lukker og slukker med en tur i Store Vega, hvor der lokkes med toner der tidligere har sendt mig på alt fra en kosmisk flyvetur, flippertrip og et lidt tungt forsøg på regndans. Faktisk har jeg anbefalet Fribytterdrømme så ofte, at det begynder at lugte af nepotisme, men faktisk har vi omtalt/anmeldt gruppen endnu oftere end det fremgår af bare de ting jeg har været fedtet ind i.
Da bandet udsendte deres debutalbum Labyrintens Farver tilbage i 2015 blev jeg i den grad forført af de smittende psykedeliske toner og den tilrøgede lyrik. Opfølgeren, Superego, der udkom tidligere i år, er jeg stadig ikke helt så betaget af.
Ind i mellem det har jeg oplevet bandet vælte og få Stengade til at trippe fuldstændig ud til deres release i 2015, bevise, at de hører hjemme på større scener i Lille Vega og kæmpe med regn og tømmermænd på Gutter Island sidste år. Nå ja, og så var jeg vist også forbi deres 3 timers maraton koncert på netop Stengade i slutningen af sidste år, man da havde jeg fået så tilpas meget under vesten inden, at jeg kun husker noget med knæklys og magiske numre (det er 5, der er det magiske nummer).
Kort sagt, så ved man aldrig helt hvad man får med det her orkester, men det er også det der gør det spændende – og lidt halsbrækkende.
Special guests: Dead Rabbits
Store Vega // d. 11/11 // Kl. 20.00 // 225 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
