Efterårsferie, for nogle folk! Ikke for dem der driver Københavns spillesteder, så lad os se hvad der gemmer sig derude de næste dage.
Vi lægger ud med en enkelt torsdagsting, Loppen har nemlig norsk besøg. Den står på progressiv syre med mere fra rutinerede Motorpsycho, som jeg er ret sikker på, at jeg har oplevet live i en ordentlig koger klokken blæst om natten på Roskilde Festival engang. Jeg har lyst til at sige, at det var på Odeon? Og så har jeg ikke lyst til, at sige mere om den sag!
Loppen // d. 19/10 // kl. 20.30 // 145 kr.
Så dingler vi videre til fredag, som forvirrer en med 3 tilbud. Er du ikke kommet videre fra Loppen, så kan du jo passende se hvad Celebration Records disker op med til deres Label Night.
4 navne er på plakaten, 3 af dem har vi allerede anmeldt udgivelser fra og den fjerde, Stranger The Horse, er i støbeskeen. Først var det en dæmpet alt-country udgivelse fra Dirty Old Town, som Jonas lyttede sig igennem i oktober måned 2015. Året efter, også i oktober måned lagde jeg ører til den mindst lige så afdæmpede plade fra Burning Velvet, der selv, meget passende, kaldte genren for slow-grass.
Senest har Jonas været på spil igen med debutpladen fra Death Machine, der trods navnet ikke er specielt brutale og blodige:
“Death Machine fremmaler overvejende tyste musikalske landskaber, defineret som støvet sci-fi folk i pressematerialet. I pressematerialet står der også at lyden opstod i en mørk uge i Jesper Mogensens liv, hvor han både blev forladt af kæresten og hans band gik i opløsning. Det er da heller ikke letbenet, poppet optimisme vi er ude i her, selv om Mogensen og co. faktisk også har et godt øre for de gode melodier”.
4 bands for en hund, det kalder mit eksil-sønderjyde hjerte da et rimeligt tilbud!
Loppen // d. 20/10 // Kl. 21.00 // 100 kr.
I Pumpehuset er der lidt mere fart og knald på, når Nelson Can præsenterer deres nye numre for verden. Gruppen, der har to EP’er og et album i bagagen fra tidligere, udsendte for ganske nyligt EP3. En EP, der både rummer ekkoer af det gamle Nelson Can, peger fremad mod mere atmosfæriske og dunkle tider og som indeholder nogle supersingler, der hitter lige NU.
Jeg har været svært begejstret for den mere “poppede” tilgang de har valgt på singlerne “Miracle” og “Break Down Your Walls”, men selvom sidstnævnte bliver rost til skyerne her, så er der masser at komme efter på hele udgivelsen:
““Break Down Your Walls” er nok den mest slidstærke af de to, her er vi ovre i noget meget mere storladent, som man ellers ville forbinde med et navn som Florence + Machine, mens vokalen rummer ekkoer af Grace Slick fra Jefferson Airplane. Det er kort og godt et fremragende nummer. Jeg kan lide alt her, fra bandets klang, den bass drevne melodi, opbygningen, det helt rigtige tidspunkt trommerne sætter i på, et hyl der lyder som om det kunne stamme fra Bruce Springsteen’s Nebraska album (“State Trooper”) og ikke mindst vokalen. Lige i skabet, hele lortet”.
Læs også vores interview med trioen HER.
Opvarmningen leveres af Samzara, som vi havde som Dagens Track tidligere på ugen.
Pumpehuset // d. 20/10 // Kl. 20.00 // 145 kr. (meget få billetter tilbage)
Halshug, som jeg tidligere anmeldt to albums fra, Blodets Bånd fra 2015 og opfølgeren Sort Sind, der udkom sidste efterår, kan du fange i Huset-KBH fredag aften. Om Sort Sind skrev jeg blandt andet:
“Hvis Blodets Bånd var lyden af et band der uden nåde fór i flæsket på en og prøvede på at åbne skallen på dig, så er de nu kommet indenfor og fucker med din hjerne. Grundessensen er stadig hård, harsk og hadsk-klingende hardcore punk, men nu “blødet” op med en mere punk ‘n rollet, “melodisk” dimension og i glimt noget der lyder helt metallisk. Tænk en grum og endnu grimmere udgave af Motorhead”.
Men der er mere! Du får nemlig også Slægt, der har årets hidtil bedste danske metal udgivelse på samvittigheden i form af Domus Mysterium der udkom tilbage i maj måned.
“Over 8 numre tager gruppen os med på noget af et ridt, hvor heavy metal delen, for ikke at sige klassisk tungrock der lugter af 70’erne, fylder endnu mere i lydbilledet end på Beautiful & Damned. Det sker så måske lidt på bekostning af den sorte metal, men fortvivl ej, der er stadig rigeligt med hvirvlende og hæsblæsende trommer, brusende guitar og ikke mindst maltrakteret vokal”.
I sommers oplevede jeg dem også live på Copenhell, godt nok missede jeg de første 10 minutter pga. parkeringshelvedet på Refshaleøen, men det jeg nåede af koncerten viste et band der er vokset voldsomt i forhold til de to tidligere gange jeg har set dem på en scene. Dygtige har de hele tiden været, men nu fyrer de afsted på samtlige cylindere.
Og der er mere! Nemlig “knallertfræs fra bøllepunkerne” Wölfblood, dem kender jeg desværre ikke, men beskrivelsen tiltaler mig!
Musikcaféen // d. 20/10 // Kl. 20.00 // 100 kr.
Hey, kan i huske den der trommesang? Nej nej, ikke Mabel og “Boom Boom”, The Rumour Said Fire og hittet “The Balcony”. Det er så 8 år siden, og bandet er heldigvis kommet videre siden da og udsendte tidligere i år deres tredje album.
Det, og sikket også ældre materiale, kan du smage på i Lille Vega lørdag aften. Godt nok er stilen på de nyere albums drejet i en mere indierocket retning og den akustiske folk pakket lidt væk, men mon ikke der stadig er plads til lidt af det hele live?
Lille Vega // d. 21/10 // Kl. 20.00 // 205 kr.
Vi skal også lige forbi noget, der måske ikke ligefrem står mit eget hjerte specielt nært, men der skal jo være plads til alle! Pop-punk! Jaha, og så på en lørdag, når Neck Deep gæster Pumpehuset.
Det er et navn som jeg indtil for ganske nylig aldrig havde hørt om, busted! Men så så jeg nogle anmeldelser af deres nyeste album, og… her er vi!! Til fans af Sum 41 og Fall Out Boy, som waliserne åbenbart er inspireret af.
Support: As It Is, Real Friends og Blood Youth
Pumpehuset // d. 21/10 // Kl. 18.00 // 225 kr.
Vi lukker og slukker med en slags GFR rockfest, da Beta nemlig byder på to bands som vi tidligere har skrevet en hel del om. Grunge/90’er-rockende The Boy That Got Away har vi anmeldt to solide albums fra, senest Moonsick, som Jonas blandt andet skrev følgende om i begyndelsen af september:
“Ligesom Seattle-bandet, trækker The Boy That Got Away også på 70’ernes tungrock, og ligesom på debuten, er det måske referencernes skygger, der gør at man ikke bliver blæst bagover af The Boy That Got Away. De spiller nemlig mere end habilt, og Tim Alvin Boström i front har en god og fyldig vokal (Chris Cornell lurer også her som reference). Den kombination fungerer godt på den kompetente heavy rocker, ‘Losing War’, der rager op midt på albummet – blandt andet i kraft af nogle mindeværdige riffs og den slipper godt afsted med den over 5 minutter lange spilletid”.
Det ville næsten være en underdrivelse, hvis jeg skrev, at vi har omtalt Franklin Zoo en del gange. Vi har nemlig efterhånden en ordenlig bunke materiale om bandet i arkivet, da vi har anmeldt og omtalt dem en del gange over årene. Seneste album, Red Skies, er fra august måned sidste år, et album Jonas tildelte 5 stjerner. Jeg synes også sangskrivningen er blevet både bedre og mere ambitiøs, og dermed har musikken egentlig også fået mere personlighed. Og så er det bare en plade spækket med fede, mørke og store numre.
Jonas er også den på redaktionen der senest har oplevet bandet live, da de i forbindelsen med udgivelsen af det nye album, blandt andet gav en koncert på Radar i Aarhus. Her blev det til 4 stjerner for udebanekoncerten:
“Franklin Zoo lagde tempofyldt ud med først ‘Burning Man’, fulgt af den glimrende tungrockbasker ‘It’s Not Me’, hvor både bandet og forsanger Rasmus Revsbech fik understreget, at evnerne de viser i tungrockens kunst på albummet, bestemt ikke kun er noget, de kan i studiet. Revsbech i front virkede veloplagt, men ind i mellem også lidt rådvild, når hans dunkle og sammenbidte attituder undervejs i koncerten blev mødt af aarhusiansk festuge-godmodighed og tilråb af den mere bøvede slags”.
Support: Kaiju
Beta // d. 21/10 // Kl. 20.00 // 100/125 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard Thomsen/GFR, Slægt på Copenhell ’17
