Så nåede vi ind i oktober, hvor der traditionen tro er godt gang i den rundt omkring på spillestederne. Så for at det her ikke løber løbsk, begrænser vi kigget til fredag og lørdag i denne uge, hvor der især er kræs til dem med hang til tungere toner.
“Københavnske Defecto albumdebuterer med pomp, pragt og en god portion pondus. Stilen er symfonisk metal med progressive rockelementer, der flyder fornemt det meste af vejen, men måske lige mangler de sidste finjusteringer for at være en fuldtræffer”.
Således skrev jeg tilbage i marts måned sidste år, da jeg anmeldte Defecto‘s debutalbum Excluded til 4 stjerner. Fredag aften kan du fange power/thrashmetal bandet, der blandt andet har spillet på Copenhell og varmet op for Metallica på Lygten Station.
Electric Hellride er “special guests”, dem har vi anmeldt i øst og vest en del gange efterhånden.
Lygten Station // d. 6/10 // Kl. 20.00 // 90/110 kr.
Vi lukker fredag og starter lørdagen med et arrangement der strækker sig over 2 dage, der er nemlig Metalloppen på… Loppen! Her bydes der på to dage i dødsmetallens tegn, både ude og hjemmefra.
Fredag diskes der op med italienske Fleshgod Apocalypse, norske Blood Red Throne og danske Wrath of Belial. Lørdag byder på polske Hate, svenske Coffin Creep og danske Deus Otiosus.
Deus Otiosus har vi anmeldt ikke en, ikke to men hele tre gange, med en samlet score på 12. Så kan man måske regne ud at de ligger på en temmelig konsistent og bundsolid 4er for deres fine fynske bud på klassik død.
Loppen // d. 7.+8 // Kl. 21.00 // 260 kr.
Vi forsætter i den lidt blødere ende med Esben Kronborg, der gæster Studenterhuset lørdag aften med gamle og nye sange i guitarkassen. Jeg anmeldte Kronborg’s fine debutalbum Trumpets tilbage i 2014, mens Jonas tog sig af efterfølgeren A Multitude of Things You Can’t Rehearse sidste år.
På debutten var inspirationen fra Heartland rocken og især Bruce Springsteen ret tydelig, mens Kronborg på sit senere materiale er gået i en lidt mere radiopop klingende retning. De nyeste singler peger mod et mere atmosfærisk og afdæmpet udtryk, så der burde efterhånden være materiale nok til et alsidigt livesæt.
Support: Mikkel Nielsen
Studenterhuset // d. 7/10 // Gratis
I den mere bløde ende af spektret finder vi også Virgin Suicide, der er aktuelle med album nummer to. Den er jeg ved at presse igennem vores anmeldelsesflaskehals i skrivende stund, så den burde være lige på trapperne når I læser dette. Men så er det da godt, at Thomas var ude med 5 stjerner til bandets selvbetitlede debut for to år siden:
“Men hvad er det så lige de her 5 gutter kan? De kan skrive lette, atmosfæriske og lettilgængelige pop-rockede sange, der er godt inspireret af 80’ernes jangle pop, 90’ernes brit-pop, specielt Suede, og blandet nænsomt med en stor skvis 60’er rock. Toppet med bandets talent for at skrive medrivende sange, med catchy omkvæd og med melodien i højsædet, ender dette lidt specielle mix med en vintage sound, som på samme tid fremstår frisk og nutidig”.
Lørdag aften kan man fange dem live på Stengade.
Stengade // d. 7/10 // Kl. 20.00 // 100 kr.
Vi drejer tilbage på metalsporet, da det i Pumpehuset markeres at kultklassikeren Headbang i Hovedlandet i år kan fejre 20 års jubilæum. Af de tre bands der blev fulgt i filmen er det i dag kun Illdisposed der stadig er aktive.
I den anledning spiller bandet et særligt sæt efter visningen af filme, med fokus på materiale fra gruppens første to plader og især deres tredje, There Is Something Rotten… In The State of Denmark, som de var i gang med at indspille da filmen blev lavet.
Filmen introduceres af Niels Arden Oplev, der senere har instrueret film som Portland, Drømmen, Mænd der hader kvinder, Kapgang og snart genindspilningen af Flatliners.
Illdisposed har vi været omkring flere gange, og de behøver vel egentlig ikke nogen nærmere introduktion.
Pumpehuset // d. 7/10 // Kl. 20.00 // 190 kr.
Men der er beslægtede toner at finde i Huset-KBH, hvor Dawn of Demise fejrer 10 året for udgivelsen af deres debutplade, Hate Takes It’s Form. Senest jeg så dem live, var da jeg overværede deres koncert på Copenhell 2014.
Jeg citerer lige mig selv fra vores indlæg om favorit koncerter i 2014:
“Jeg læste for nylig, et eller andet sted (sorry, har glemt hvor, det var ikke for at “stjæle”), en der kaldte Dawn of Demise’s koncert på Pandæmonium Scenen på Copenhell for den perfekte blanding af dødsmetal og stand up – eller noget i den dur. Det var tungt, grumt, musikalsk overbevisende og knusende når metallen spillede, og varmt, morsomt, hyggeligt og bøvet på den fede måde, når Scott Jensen underholdt på herligt syngende midtjysk mellem de gemene numre.
Det kunne godt have givet en lidt skæv eller ujævn koncert oplevelse, men på en eller anden måde lykkes det Dawn Of Demise, og et publikum der var HELT med på løjerne, at finde en balancegang der gjorde den samlede oplevelse til noget ganske særligt. Det var sgu’ som om vi alle var både i samme båd og på samme side, og koncerten kom for mig personligt til at stå, som den bedste i løbet af hele festivalen.
Død, blod, store smil og lyst til at kramme sidemanden, tak for det!”.
Support: Prevail
Musikcaféen // d. 7/10 // Kl. 20.00 // 155/200 kr.
Vi lukker og slukker med en tur til Lyngby, hvor Templet lokker med toner der tidligere har sendt mig på alt fra en kosmisk flyvetur, flippertrip og et lidt tungt forsøg på regndans Da Fribytterdrømme udsendte deres debutalbum Labyrintens Farver tilbage i 2015 blev jeg i den grad forført af de smittende psykedeliske toner og den tilrøgede lyrik. Opfølgeren, Superego, der udkom tidligere i år, er jeg stadig ikke helt så betaget af.
Ind i mellem det har jeg oplevet bandet vælte og få Stengade til at trippe fuldstændig ud til deres release i 2015, bevise, at de hører hjemme på større scener i Lille Vega og kæmpe med regn og tømmermænd på Gutter Island sidste år. Nå ja, og så var jeg vist også forbi deres 3 timers maraton koncert på netop Stengade i slutningen af sidste år, man da havde jeg fået så tilpas meget under vesten inden, at jeg kun husker noget med knæklys og magiske numre (det er 5, der er det magiske nummer).
Kort sagt, så ved man aldrig helt hvad man får med det her orkester, men det er også det der gør det spændende – og lidt halsbrækkende.
Opvarmningen står Roxy Jules for, som vi både haft som dagens track og anmeldt, idet Thomas diskede op med hele 5 stjerner til Roxy Jules III i december måned sidste år. Her kaldte han blandt andet Roxy Jules’ støjende, introverte, skrøbelige og samtidig dynamiske univers det perfekte soundtrack til den mørke vintertid.
Templet // d. 7/10 // Kl. 20.00 // 140/160 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard Thomsen/GFR, Fribytterdrømme i Lille Vega
