Så kaster vi igen et blik på nogle koncerter, som du kan kaste lidt sparepenge efter, denne gang en lidt “skævt” fordelt uge. 2 koncerter torsdag og 5 lørdag, så, du kan holde fri fredag!
Første stop torsdag er i Musikcaféen i Huset-KBH, hvor der er dobbelt op på to danske navne, og tilmed nogen vi har anmeldt. Moon Loves Honey holder release for debutpladen You Drift Away From Me, et bud på dansk dreampop, der ikke helt fangede Troels-Henrik.
Jeg blev til gengæld blæst bagover af Deerborn, som jeg tildelte en topkarakter for deres debutalbum tilbage i februar 2017:
“Det samlede indtryk er en form for organisk og flydende collage, af elementer og klange fra Neil Young, Springsteen, Kellermensch/Sebastian Wolff, My Morning Jacket, Arcade Fire og The Awesome Welles.
Crash and Burn er kort og godt en vidunderlig plade, stort set uden fejl og mangler, et sammenhængende og magnetisk værk, der suger en ind og knuger sig tæt til det blødende hjerte, der dunker løs inde i mørket. Det er til tider storladent og pompøst, det siger næsten sig selv, men ikke på en overdrevet melodramatisk og flæbende facon – tværtimod foregår en stor del af dramaet også mellem linjerne og noterne, i musikkens skygger og steder hvor det er som om Deerborn forsøger at gemme sig lidt. For sig selv?”. Læs hele herligheden HER
Huset-KBH // d. 19/4 // Kl. 20.00 // 70/100 kr.
Så skal vi sgu’ på Loppen, igen, og ikke for sidste gang i denne uge. Torsdag står den på Moon Mountain, der er aktuelle med EP’en High-heeled Man In Female Low Tide, hvor de har rykket udtrykket fra det psykedelisk rockede over mod noget mere elektronisk og poppet.
En udvikling Jonas ikke var udelt begejstret for, da han anmeldte EP’en fornylig:
“Moon Mountain har bevæget sig i en mere synth-rocket/new-wavet retning siden deres første udgivelse, og det er ikke en udelt succes. Efter ‘You’ falder kadencen nemlig noget. ‘Never Again’ er med sine tunge synths og slæbende tempo ikke nær så fængende eller velfungerende som åbneren, og jo længere High-heeled Man in Female Low Tide skrider frem, jo mere ensformig oplever jeg den”.
Support: Brimheim
Loppen // d. 19/4 // Kl. 20.30 // 60 kr.
Hoopla, hop til lørdag, næsten samme tid, men i hvert fald samme sted, nemlig Loppen, der her får besøg af The Van, Bag navnet gemmer sig The Blue Van, der, i hvert fald for en tid, har droppet det blå i navnet, i et forsøg på, at ryste posen og søge tilbage mod et mere enkelt udtryk.
Det er vist lykkes ganske godt, i hvert fald var der 4 stjerner fra Troels-Henrik til det selvbetitlede album The Van for et par uger siden:
“Netop tangentinstrumenterne har på The Van fået en central plads og selv om det er oplagt at tænke, at rock især handler om guitarer, så er det en sand fornøjelse at høre hvordan Rhodes, klaver og selvfølgelig Hammond i den grad har sin plads i rocken.
The Van trækker stadig på 70’ernes lidt flippede energi og har i forhold til til Blue-tiden valgt at tillade at numrene bliver lidt længere”.
Opvarmningen leveres af Electric Elephants, som tidligere har begejstret vores (forsvundne?) anmelder Stefanie, både live og i studieudgaven, og The Clever Leathers.
Loppen // d. 21/4 // Kl. 21.00 // 150 kr.
Så skal vi altså have noget metal, og det første af to mulige destinationer lørdag aften, er Spillestedet Stengade, hvor der er mulighed for, at høre tunge og tågede sange om hass og aber. Det var i hvert fald en hel del af materialet hos hos de amerikanske stoner-metallere Weedeater, da vi oplevede dem på Roskilde Festivals hedengangne Odeon Scene i 2012.
Altså både i og mellem numrene, de fik nemlig også snakket om, hvor meget de elskede weed… and monkeys, mellem sangene. Dejligt udknaldet oplevelse!
På Stengade får de selskab af de progressive, københavnske doom-sludgere Alkymist, der ligger og lurer på, at sikke snuden op fra metalundergrunden.
Spillestedet Stengade // d. 20/4 // Kl. 20.00 // 130/150 kr.
Så skal vi have noget Springtime Slaughter! Det lyder dejligt brutalt, og det bliver det sikkert også på Forbrændingen, hvor Heavymetal.dk præsenterer en potent pakke bestående af Shadowspawn, Deadflesh, Prevail og BAEST.
“Deadflesh fra Roskilde spiller dødsmetal. Old school dødsmetal, hvor der, med de fordele og ulemper det indebærer, ikke afviges mange millimeter fra formlen. Den er til gengæld også ret driftsikker”.
Sådan lød lidt af anmeldelsen af nyeste plade fra Deadflesh, som jeg lagde ører til sidste efterår. God, gammeldags død. uden så mange dikkedarer.
Og så er der jo de der BAEST fra Aarhus, som sikkert er ved at blive ramt af metaljanteloven, fordi idioter som mig og andre bliver ved med at rose dem. Jeg har efterhånden lovprist dem utallige gange, ikke mindst for deres koncerter, så her får i lige nyeste svada, da jeg skrev om mine favoritkoncerter fra 2017:
“Jeg har set Baest 3 gange i år, på 3 ret så forskellige festivaler, og kunne, egentlig, have valgt hvilken som helst af de 3 da de hver især viste noget af det bandet er rigtig gode til. At overvinde publikum, få dem med og så save skidtet midt over.
Valget faldt i sidste ende på deres optræden på Roskilde Rising, hvor Copenhell var en slags hjemmebane sejr, under lidt udfordrende omstændigheder, og Uhørt var ren udebane dominans, så var Roskilde “abefesten” i hattricket. Ja, det var vildt og, ja, der var nok en stor del blandt de fremmødte der i en ordentlig Roskilde brandert syntes det “bare” var sjovt, at “lege metal”.
Det synes jeg dog ikke gør noget, og selvom kritiske røster (med rette) efterfølgende var fremme om, at folk ikke helt kendte spillereglerne og potentielt farlige situationer opstod, så er der også en værdi i det. Man er blandt andet nødt til, at starte et sted og lære de der spilleregler at kende, så man kan få nogle erfaringer. Den bane kridtede Baest i den grad op. Og så er der også et eller andet der pirrer mig ved kaos, uforudsigelighed og det farlige i det.
Nej, jeg ønsker ikke brækkede lemmer og hjernerystelser, men på den anden side så er det risikoen, når man kaster uerfarne soldater ud på slagmarken. Så er Roskilde Rising, på alle punkter, forhåbentlig lidt mere hærdet til en anden gang. Tak til Baest for lærestregen, det talte til dyret inde i mig”.
Forbrændingen // d. 21/4 // Kl. 17.00 // 149/179 kr.
Som Børn På Ny hedder nyeste album fra Mathilde Falch, det fjerde i rækken. Det var jeg svært begejstret for, da jeg anmeldte pladen sidste efterår og lørdag kan hun og band opleves på Kulturhuset Islands Brygge:
“Titlen kunne jo indikere en form for genfødsel, på den anden side kan man også “gå i barndom” og endelig så er albummet indspillet mens Falch venter sit første barn. Alle tre elementer er i spil i teksterne, sunget med en cool, stedvis stoisk, ro af Falch. Jo, hun synger, men det er med en tillagt monoton klang og ro, som alle måske ikke vil finde lige fængslende, men som gik rent ind her. Det lyder både sejt og sårbart, skrøbeligt og stærkt når Falch får renset ud, på en måde hvor stemmen og teksterne får skabt noget der lyder meget ægte”.
Kulturhuset Islands Brygge // d. 21/4 // Kl. 20.30 // 140/160 kr.
Og så var der jo lige Pumpehuset, der byder på… Roben og Knud! Findes de stadig? Jaha, sådan lidt on/off, men stadig lige så seriøse som altid, når de serverer nye hits, og sikkert en del af de gamle. “Gøgen”, “Morse Per”, “Scorpionens sangen”, “Tine Pingvin”, “Bogstavrejse”, “Puma”, “Poul Elvstrøm”, “Hej Lille Tulipan”, “Uranhjort”, “Andesangen”…
SPIL “JESPER KLEIN”.
Pumpehuset // d. 21/4 // Kl. 20.00 // 160 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Mathilde Falch, pressefoto
