En lidt stille uge på det københavnske koncertmarked, altså, hvis man ser bort fra fredag og lørdag. Men, det gør vi ikke!
Så vi hopper direkte til fredag og lægger ud med en ekstrakoncert i Store Vega med Veto, for alle dem der ikke fik billet til den første af slagsen. At bandet, måske, kan fylde Store Vega er da i sig selv ganske imponerende, men nu har bandet jo, med en enkelt afstikker til Heartland Festival sidste år, også været stille på livefronten i adskillige år.
Ja, faktisk har elektro-rockerne jo været stille på samtlige fronter, men nu er de tilbage med albummet 16 Colours, der har fået en lidt blandet modtagelse blandt anmelderne. Alt fra frisk og nytænkende genhør til selvhøjtideligt og kedeligt, er albummet blevet kaldt. Men der er altså stadig en sult efter, at opleve orkesteret live.
Og det er med at fange dem nu, eller på sommerens festivaler, for efter sigende trækker de stikket efter sommerferien – denne gang mere permanent.
Store Vega // d. 16/3 // Kl. 20.00 // 225 kr.
Vi kigger ud mod omegnskommunerne og deres spillesteder, på Forbrændingen i Albertslund er der dømt moderne metal fra to danske navne. Du får både brutal og melodisk deathcore fra Unseen Faith, mens The Interbeing er ovre i den mere tekniske og proggede afdeling.
The Interbeing var lang tid om at følge op på debutten fra 2011, men sidste år landede konceptpladen Among The Amrophous, lidt af en mundfuld til 5 stjerner:
“Det skyldes måske også, at The Interbeing ikke er en genre-fascistisk eksistens, men kompetent tager brudstykker af mange metalliske subgenrer og svejser det sammen til et manøvredygtigt og slidstærkt musikalsk rumskib. For der er nemlig også noget futuristisk over The Interbeings klang og univers, der kunne lyde som et tungt soundtrack til en scifi film, med en tone af noget urovækkende og ildevarslende. Meshuggah og David Lynch bliver nævnt i pressematerialet, og hvis man forestiller sig en sammensmeltning og tilføjer nogle omgivelser fra en nyere rumfilm, så er det ikke helt skudt ved siden af”.
Forbrændingen // d. 16/3 // Kl. 20.00 // 119/149 kr.
Vi afslutter fredagen og begynder lørdagen samme sted, nemlig i Templet i Lyngby, der afholder Temple of Doom Days med en række danske metalnavne.
Fredag d. 16. marts
XETTIA 21.00
SPITANGER 22.00
Illdisposed 23.30
Lørdag d.17. marts
TELOS 21.00
Redwood Hill 22.00
Solbrud 23.30
Ildisposed behøver nok ikke nogen nærmere introduktion, men dømt ud fra de seneste live anmeldelser jeg har læst, så er døds-veteranerne i stærk form for tiden. Det må SpitAnger også være, om ikke andet fordi de har en relativt ny EP på gaden, som vi da vist ikke har fået hørt. Men deres debutalbum fra 2015 fik vi kørt igennem møllen og den kunne jeg rigtig godt lide:
“SpitAnger er et herligt bekendtskab. De lyder på mange måder som noget du har hørt før, især hvis du er fan af 90’er metal, ikke mindst Pantera og Machine Head, men alligevel har de personlighed nok til, at det ikke kammer over i plagiat eller noget der er for velkendt.
Både band og musik oser af spilleglæde, overskud og selvtillid, og det har kraftedeme endda formået at skrive numre der kan bakke attituderne op og binde de mange ender flot sammen, så det hele ikke løber af sporet”.
Lørdagen byder blandt andet på to navne, som vi har omtalt og anmeldt en del gennem årene.
Redwood Hill og deres hypnotiserende post-hardcore/metal har jeg/vi rost til skyerne af flere omgang her på siden, både på album og i særdeleshed live hvor vi har oplevet dem forføre og trække os ned i mørket en 4-5 gange. Da jeg så dem på Templet i Lyngby, tilbage i december måned 2015, opsummerede jeg på følgende vis:
“I min optik har Redwood Hill stort set hele pakken, hvis man er til deres introverte, men på sin egen måde flammende og udfarende, post-metal (eller hvad pokker de nu spiller?). De har sangene, de har det visuelle flair, de har deres egen lyd, de her en uforlignelig timing hvormed det hele eksekveres og så er der bare en, for mig, helt uimodståelig kraft i musikken – der suger mig ind om et nådesløst sort hul”.
Sidst jeg så dem var på Copenhell forrige sommer, hvor deres aftenkoncert på Pandæmonium desværre blev forkortet på grund af tekniske vanskeligheder (og en lige lovlig stram tidsplan vil jeg lige tilføje. Stop nazi tidsplaner!). Hvis du ikke allerede har set dem, så gør det, det er som at blive suget ind i et sort hul. I hvert fald et musikalsk et af slagsen.
Et andet band som vi har anmeldt live en hel del gange efterhånden, er Solbrud. Fra deres sorte triumf på Roskilde Festivals Pavilion Scene i 2013, båret frem af taktfaste satans tilråb, over MTV Headbangers Ball på Beta i slutningen af samme år, på Radar i Aarhus i begyndelsen af 2015 frem til de fik mørket til at falde over Langenæskirken i Smilets By i forbindelsen med festugen 2016. Den koncert medførte forresten en mindre mediestorm og debat, da en række præster fik det gevaldigt galt i halsen, at et black metal band skulle spille i en kirke.
Albummet Jærtegn sendte jeg 5 stjerner efter for et par år siden, mens Jonas var ude med 4 stjerner til efterfølgeren Vemod i sommers.
Templet // d. 16.+17/3 // Kl. 19.30 // 205/225 kr.
Vi forsætter med et hurtigt smut på Rust, der endnu engang disker op med tre danskee upcoming navne til billige penge. Denne gang får du legesyge og jazzede Hausfrau, The Away End der har fundet inspiration til deres rock fra 60erne op til 90erne og endelig Moon loves Honey.
Det aarhusianske drømmepop band er aktuelle med deres EP Apart, vi anmelder denne debut snarest, hvis den ikke allerede er online når du læser dette.
Rust // d. 17/3 // Kl. 20.30 // 60 kr.
Vi sætter kursen mod Stengade og Spillestedet af samme navn, hvor der ligeledes er tre danske navne på plakaten denne aften. Catch The Breeze er dog i den mere rutinerede ende af spektret, med rødder tilbage til 90er/00er indierock scenen i Aarhus. Stilen er nu mere ovre i det støjrockede og shoegaze, med tydelig inspiration fra nogle af genrens (nu genopståede) pionerer, nemlig britiske Slowdive.
Catch The Breeze debuterede med den stærke, selvbetilede EP tilbage i 2014, og udseender lige præcis på fredag deres første album, som Troels-Henrik anmelder på dagen.
Dobbelt selvcitat, det følgende er hvad jeg skrev om The Bowdashes, da jeg inkluderede dem på min EP top 5 for 2017:
“Lyden er, udover olmt brummende, støvet som en flække i det gamle vilde vesten, lidt forblæst som prærien rundt om og sej på sådan en girl-punket måde”.
Det var en lille del af skudsmålet jeg sendte efter duoen The Bowdashes og deres EP Marrow, en sej og egenrådig lille krabat. Udover, at de to damer lyder seje og som om man ikke ønsker at bide skeer med dem (dermed minder de lidt om karakterer fra den aktuelle Netflix western Godless, nu jeg tænker over det), så er stilen på Marrow ganske alsidig. Svingende fra det mærke og urovækkende, til noget næsten dansevenligt og inviterende – uden at sammenhængen fordufter ude på prærien.
Support: Nicklas Sørensen
Spillestedet Stengade // d. 17/3 // Kl. 20.00 // 80/100 kr.
Vi lukker og slukker med et smut på Loppen, hvor du udover Bål & Brand kan få svenske toner fra Pale Honey, som vi har været lidt omkring med et Dagens Track og nogle liveanmeldelser.
Senest fangede Troels-Henrik dem som opvarmning for Iron & Wine på Voxhall, i Aarhus:
“Det er tredje gang jeg ser bandet nu og selv om jeg har en klar fornemmelse af at jeg har ’gennemskuet’ dem, så er det stadig en oplevelse at se dem live; Trioen er helt enkelt enormt cool på scenen.
Lodmarks fjerne, kolde vokal lægger sig over meget enkle guitarfigurer, fremført på en særdeles vellydende Fender Jaguar, bakket op af en Gibson hollowbody, til tider et bas-track og ellers velspillede trommer ved Nelly Daltrey, der i dagens anledning sad med siden til publikum. Det kører bare, og der er en cool, kølig stemning over det hele”.
Svensk coolness på en lørdag, det kunne vel godt lokke?
Loppen // d. 17/3 // Kl. 21.00 // 90 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Redwood Hill på Copenhell ’16
