Klar på lidt hjernesmeltende blackened post-hardcore? Nej? Bare ærgerligt, for det er duoen TRWLR, der er aktuelle med en overbevisende debut, hvor de finder en fornem balance mellem kaos og kontrol.
For godt det er det, det bagmændene Lasse Malm og Dalle Oldman leverer på denne 8 numre lange debut. Deres baggrund på undergrundsscenen i forskellige bandkonstellationer fornægter sig ikke, det stinker rimelig meget af nyere københavnsk (post) hardcore af denne psykotiske og sort-metalliske slags.
Ikke mindst en eksponent for genren som Hexis virker som et oplagt referencepunkt, så hvis du er bekendt med deres arrige, savlende, tungt tæskende hardcore, der lyder som soundtracket til en mental nedsmeltning, så har du en idé om hvordan TRWLR lyder.
Duoen kan nu, sammenligningen til trods, sagtens stå på egne, sikre ben, selvom man ikke undgår en følelse af, at vi befinder os i kendt farvand. Netop havet , eller vand, synes at være et gennemgående tema på denne udgivelse, som starter og ender med lyden af fjerne bølgeskvulp og en fornemmelse af en tåget havudsigt, hvor noget grumt lurer ude i mørket.
Det hæslige kommer op til overfladen efter den 3 minutter lange, stemningssættende og meget passende betitlede instrumentale intro “The Sea is A Treacherous Mistress” (en stemning og ildevarslende uro, der går igen på den over 8 minutter lange instrumentale “In The Shallows” midt på pladen) og viser i den grad tænder i den flænsende “Imploding Sun”. Her står post-hardcoren i lys lue, ud i solen og smelte, smelte, smelte inden den imploderer og skaber et altopslugende sort hul. Arrig krabat.
Ligesom hos førnævnte Hexis er de dog ikke ren, sanseløs smadder, der er en underliggende, snurrende og fængende melodi i det TRWLR foretager sig, der suger en ind i det ellers væmmelige lydbillede. Et nummer som titelnummeret, “Vastare Mare”, demonsterer en anden ting som TRWLR gør rigtig godt, arbejdet med tempo og stemningsskift. Der er kort sagt dynamik, af den sprængfarlige slags, at finde her.
Nummeret springer lige i smasken på dig fra første sekund og saver og flår løs i 1 ½ minuts tid, inden det på en måde bremser op og lægger an til næste udfald. “På en måde”, fordi nok bremser sangen op, men guitarerne bliver ved med at gnistre løs, så sangen virker som om den går i to retninger. Indtil der går dommedag i den mod slut.
Efter (u)roen har sænket sig med “In The Shallows”, kommer der fart i Vastare Mare igen med de to tempofyldte kradse børster “A Dying Star Decents” og “Waves In Reverse”, hvor især sidstnævnte på under 3 minutter får pisket en ondsindet stemning op.
Ondsindet, eller ligefrem modbydelig, er stemningen også på den knap 8 minutter lange lukker “Ether”, et sent højdepunkt på albummet, som får sendt TRWLR ud i mørket med manér. Tempoet er mere slæbende, som om sangen bare langsomt fortærer én, uden man kan stille noget op, indtil man er slugt med hud og hår. Det sidste minuts tid er vi tilbage i den udflydende atmosfære fra åbningsnummeret, mens man langsomt driver ud mod horisonten.
TRWLR og Vastare Mare falder meget i min personlige smag, men samtidig kan jeg ikke fornægte, at det lidt lyder som en stil jeg har hørt før – det er jo nok derfor det tiltaler mig! Trækker det op eller ned når man skal fælde den endelige dom?
Med den lille usikkerhedsfaktor in mente, så synes jeg godt man kan forsvare, at TRWLR sniger sig op på 5 stjerner, det er undergrund, det er upcoming, det er uhyre stilsikkert eksekveret og leveret, det lyder pissefedt, beskidt og bistert – og det fremstår som et sammenhængende og gennemtænkt, lille 40 minutters værk.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg TRWLR på facebook
