Dør Nr. 13 har allerede høstet opmærksomhed i radioen og på festivaler, og er nu på trapperne med debutalbummet. Vi sendte en bunke spørgsmål til bandet, og frontmand Lasse Storm sendte os nogle svar, om sange, der blev ved med at komme, om en verden i flammer og om det livsbekræftende i at lave musik ud af en nedtur.
Sidste år fik Dør Nr. 13 et mindre gennembrud i radioen og spillede blandt andet på Roskilde Rising, hvor vi dengang fangede dem til et interview lige efter koncerten. De har også vundet DR’s Karrierekanonen, men på udgivelsesfronten er det hidtil blevet ved én officiel EP, Krigere uden våben.
Nu er bandet dog klar med et helt album og vi har vi haft en line ude til Lasse Storm, sangskriver og frontmand i bandet, om udgivelsen af Dør Nr. 13’s debutalbum, Verden i flammer.
Sidst vi talte sammen var I lige kommet af scenen på Roskilde Rising – hvad er der sket for Dør Nr. 13 siden?
“Vi har faktisk bare været i studiet. Nej, det er løgn. Vi havde lidt flere shows dér henover sommeren og efteråret. Men siden da. Der blev hele tiden ved med at komme nye sange. Så vi trak stikket på alt det udenom. Vi ville ikke bare lave en god plade. Vi ville lave den bedste plade. Jeg blev også syg undervejs, så det trak lidt ud det hele. Man skal være varsom med hvad man sætter i verden jo. Dårlige vibes er der sgu nok af derude allerede”
Albummet beskrives blandt andet som en “samtidsdiagnose” – hvad fejler vores samtid, sådan kort fortalt?
Det refererer til titlen “VERDEN I FLAMMER”, som på den ene side er en beskrivelse af tidens tilstand, som vi oplever den. Jeg synes det ligner en verden i opbrud. Hver gang du går ud af døren eller tænder din telefon, er der en milliard, ting du skal forholde dig til. Russiske giftangreb, skoleskyderier, jorden går under om 17 år, racisme er pludseligt blevet politisk korrekt. Jeg fatter ikke hvad der sker. Sgu ikke så mærkeligt at angst og alkoholisme er folkesygdomme. Jeg tror slet ikke vi kan rumme det. Derfor er grænserne så hårdt trukket op. Jeg tror også bare det er det sangene prøver at deale med. Den tilstand og den forvirring vi allesammen slås med hver dag for at finde noget at holde fast i.
På den anden side er det også et mantra for personlig frihed. VERDEN I FLAMMER. Men det var vist ikke det spørgsmålet gik på”
Teksterne får brændstof fra blandt andet dine, Lasses, personlige oplevelser (et alvorligt cykelstyrt og det der fulgte efter) – hvordan har det været med til at forme lyden og albummet?
“Det er rigtigt at teksterne på mange måder er personlige. Men de er ikke direkte selvbiografiske. Eller de er ikke KUN selvbiografiske. Jeg vil bare gerne have noget ægte. Noget umiddelbart og ærligt. Det er den musik der rører mig. Det er det jeg skriver ud fra. Det jeg kender. Det skal føles naturligt.
Jeg havde en idé om at vi skulle lave en positiv plade. Men mange af sangene er fra en periode hvor jeg var syg, egentlig også ret deprimeret, og det var november udenfor. Så det blev lidt dark indimellem. ‘Gespenst’ for eksempel har blandt andet linien “drikker hele dagen for at slå den ihjel, Jeg så træt af den her by men mest træt af mig selv”.
Men der er jo også noget livsbekræftende. I at lave musik ud af noget nedtur. For det er jo en sejr på en måde. En triumf. Ikke en sejr over nedturen, men på grund af den. En triumf i at se lortet i øjnene, stå ved det, og alligevel kæmpe videre.
Sådan synes jeg også den her plade lyder. Alvorlig og fortvivlet men samtidig opløftende og livsbekræftende. Det er også en forelsket plade på mange måder. Det var selvfølgelig vigtigt at produktionen ikke blev for poleret, når nu teksterne var så rå og ærlige”
Det er ikke snerrende samfundskritik det hele – der er også ‘Vilde Læber’ – hvad er historien om det nummer?
“Den kom helt af sig selv. Pludselig var den der bare, som om den altid havde været der.
Jeg tror kun vi spillede den én gang i øvelokalet. Det var demoen. Da vi optog den med Søren tog vi bare to eller tre takes. Så den version der er på pladen er faktisk kun anden eller tredie gang vi spiller den.
Den handler om et kys. Den connection du oplever dér, med lyset i et andet menneske. Jeg tror det er derfor teksten stammer og retter på sig selv hele tiden. Fordi den prøver at sige noget der ligger udenfor sproget”
Sidste år snakkede vi om bevægelsen fra “fattigmands-Spids Nøgenhat” til et mere alsidigt udtryk med udgangspunkt i mere skramlet rock, og at skære sangene ind til benet – er det noget I bevidst har arbejdet videre med?
“Det er rigtigt. Vi startede med noget mere psychet. Men det stod hurtigt klart for os, at det ikke var der vi var bedst. Vi er ikke særligt gode til at gøre som de andre. Det eneste vi rigtigt kan finde ud af, er at være os selv. Så vi var nødt til at gå med sangene, og magien imellem os, og ikke lade os styre af nogen forudindtagede idéer om hvordan vi skulle lyde. Musikken vil helst være fri, jo.
EP’en var nok lidt mere søgende på den måde, fordi vi først lige var begyndt på den proces dér. At finde ind til det vi kan, som ingen andre kan. “Verden i flammer” er kulminationen på det indtil videre”
Hvad skal der ske efter udgivelsen og hvad er næste skridt for Dør Nr 13?
“Vi skal på tour, mand. Det bliver fucking awesome. Vi glæder os bare til at komme ud og fejre det her sammen med folk derude. Men vi har også en hel masse nye sange allerede, så vi skal nok også snart tilbage i studiet igen. “Today your love, tomorrow the world!””
Du kan læse anmeldelsen af Verden i flammer her på siden i morgen. Og tjek dem også ud på Facebook, hvor du kan finde deres tourplan.
Af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Bo Sveidahl
