Tristesse of Enola er på banen med en dansksproget EP, der byder på stilfærdigt kompetent indie-pop/rock med noget på hjerte.
Tristesse of Enola var et af de første danske bands, vi anmeldte her på siden. Ligesom blandt andre Whores and Thieves spillede de til GFR’s koncertevent under Aarhus Festuge for over et årti siden og udgav blandt andet albummet Virtues i 2013. I 2015 interviewede jeg sanger og sangskriver Jesper Hother om hvor bandet stod, men siden har der været relativt stille om bandet, som har været på vågeblus i nogle år.
Nu er de så tilbage med EP’en Med og Mod, og som titlen indikerer, er der sket noget nyt – teksterne er nemlig nu på dansk. Det kan der jo både være fordele og ulemper ved, men i det store hele fungerer det godt for Tristesse of Enola, der placerer sig solidt i en let melankolsk, voksen indie-pop/rock lyd, der ikke er så fjernt fra hvordan de lød for 10 år siden. Om noget lyder de måske mere afklarede, numrene er relativt stringente og homogene, og de virker til at stole på deres materiale og musikalske evner.
Fire sange er der fundet plads til på Med og Mod, og det er solidt over hele linien. Stærkest som nummer står åbner (og singleforløber) ‘Drømmer’, der ganske direkte går i kødet på et du, som måske nok drømmer, men ikke rigtig får handlet på drømmene og er gået i stå. “for livet er en kælling og hun holder fast/du svælger i valg du siger du ku’ ha’ taget”. Der bygges langsomt på instrumenteringen, så intensiteten stiger, frem mod forsanger Jesper’s afsluttende spørgsmål: “Ku’ du ikke blot/Leve lidt mens du dør?”
‘Kaptajn’ lægger mere stilfærdigt ud, men er også et mere afvekslende nummer, som stilfærdigt og dygtigt sætter sine virkemidler i spil, blandt andet da Jesper…s vokal står nærmest alene i lydbilledet hen mod afslutningen, inden en noget så gammeldags som en guitarsolo overtager, inden soloen går i dialog med vokalen på nummerets afrunding.
Tempoet skrues op på ‘Lykkelig’, der med et ganske effektivt omkvæd nok byder på EP’ens mest catchy moment. Ud over at jeg har en smule allergi overfor “smukke pige” (som optræder i omkvædet) og lignende udtryk, så fungerer især temposkift og omkvæd godt her, omend versene kan virke lidt tunge. Igen får Tristesse of Enola dog løftet nummeret mod slutningen, som også er ganske fængende. “Lad mig gå, lad mig gå/Du lader mig gå fra forstanden”.
Vi er nærmere noget folket/vise-agtigt på EP’ens sidste sang, ‘Svanesang’, hvor jeg i melodien i fraseringerne der leder mod omkvædet ikke helt kan lade være med at tænke på Elton John’s ‘Tiny Dancer’. Her er det dog akustisk guitar og ikke piano, der bærer nummeret fremad, og numrene er i øvrigt ikke i nærheden af at være ens.
Med og Mod viser et modnet Tristesse of Enola, der næppe revolutionerer nogens pladesamling, men bestemt er tiden værd at lægge ører til med et overvejende velfungerende dansksproget tekstunivers og stilfærdigt kompetent musikalitet.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
