Tobias Ingemann (plus band) bevæger sig rundt i mellem en del forskellige genre på det 8 numre lange debutalbum Another Love. Folk, folk-rock, synth-pop, alternativ rock og mere, blandingen hænger ikke altid lige godt sammen, men et eller andet får det alligevel til at glide ned og efterlade et positivt indtryk.
Hele 11 musikere har medvirket på pladen, problemet er, at det ikke altid er lige tydeligt i det lidt ujævne lydbillede. Over de 8 numre er der steder, hvor lyden mangler noget tekstur og fylde, kort sagt føles det en kende tyndt, hvilket nok er en af faktorerne der gør at Another Love samlet set fremstår lidt “underernæret”.
Der mangler på en måde en eller anden form for udefinerbar musikalsk lim, der får de, i vid udstrækning, fine enkeltdele til at hænge bedre sammen. Det kan skyldes selve sangskrivningen, selve skabelsen og produktionen af albummet eller noget helt tredje – jeg har ærlig talt lidt svært ved helt at fastslå, og slå ned på, hvad det er jeg synes det mangler for at Another Love indfrier det potentiale, jeg synes man fornemmer er tilstede i de enkelte numre.
Af og til går der også lidt for meget genre/stil-miks i den, som på “Another Day Away”, hvor den pludselige brug af synthesizer virker en anelse malplaceret – eller bare ikke velplaceret og veleksekveret nok. En lidt halv-tynd lyd hjælper heller ikke ligefrem. Det er lidt en skam, for flere steder har Tobias Ingemann og band fat i noget der fungerer rigtig godt isoleret set, men på grund udførelsen, eller lyden, ikke spiller helt problemfrit sammen.
De engelske tekster og mere specifikt udtalen af visse ord, giver også lidt ridser i lakken hist og her. I den ellers ret stemningsfulde “Good Days” forstyrres man af en uheldig dansk accent på ordet “three”, og pludselig er det alt man kan fokusere på inden vi kommer på sikker afstand. På “Not Only For Tonight”, hvor vi er i den sagte sjæler-ende af spektret er der igen noget med udtalen, accenten og vokalens klang, der kaster én lidt ud af kurs.
Sidstnævnte er samtidig et eksempel på den lidt magre lyd jeg nævnte indledningsvis: er det en trommemaskine? Den stille tøffen, der driver nummeret fremad lyder i hvert fald underligt flad og maskinel. Ærgerligt, for her har Ingemann og band eller fat i noget der kunne lette, det er atmosfærisk, tålmodigt og svæver ganske stemningsfuldt ud i natten – men når aldrig helt til himmels på grund af de nævnte klodser om benet.
Tobias Ingemann har ellers en ganske udmærket vokal som sådan, når den ikke lige er ved at kløjes i udtalen – måske man skulle overveje at synge på dansk?
Til gengæld holdes et nummer som “Not Only For Tonight” på stabil kurs af en virkelig lækker guitar og guitarlyd. Det er noget der, heldigvis, stikker ud i flere numre, som åbner og titelnummeret “Another Love”. En rolig vugger, hvor vokalen indledningsvis blokerer lidt for nydelsen – er der eksperimenteret med en form for effekt på den? Væk med den. Når vi når hen til omkvædet, så har Ingemann og co. igen fat i noget der fungerer rigtig godt, hvor det flotte kor/andenstemme spreder varme.
På “Places We Have Been” bliver stemning og klang helt 60’er rocket, indtil synthen igen stikker snude frem og lige markerer lidt, denne gang dog uden at virker alt for forstyrrende. Bandet har egentlig gang i et fint huggende nummer med godt med fremdrift, men så flyder det hele lidt ud i instrumental ingenting i det lidt for lange nummers anden halvdel.
Andre steder er afslutningen/anden halvdel af sangene blandt højdepunkterne på Another Love, som i “Light Ahead”, hvor der på vellykket vis næsten går lidt Pink Floyd i den. Der er mere tyngde og fylde, tålmodighed i rette doser, så vi både kommer fremad og får lov til at svæve lidt væk. Og så rummer sangen albummets fedeste rock-afslutning, hvor Ingemann og band virkelig får vist tænder og trykket igennem. Fedt, mere af det!
Albummet ryger godt ned i tempo på de 2 sidste numre, først den halv-kedelige og døsige “Forever Bound”, hvor der sigtes efter tilbageholdende opbygning mod et mere storladent klimaks. Det lykkes kun delvist, for afslutningen af sangen er ret fed, men optakten har svært ved at fænge. Den nærmest tyste lo-fi lukker “Places In My Head” er til gengæld et nydeligt, følt lille øjeblik, hvor vi får lov til at komme helt tæt på.
Alright, turen igennem Another Love’s 8 ret forskellig artede numre er kort og godt noget ujævn, hvor opturene afslører et band og en kunstner som slet ikke er uden potentiale. Der skal bare justeres, høvles, finpudses og kigges på udførelsen med en lup – eller renses lidt ud i idéerne, så sangene bliver mere strømlinede og udtrykket mere klart.
Jeg sidder egentlig med fornemmelsen af at Tobias Ingemann måske vil for meget her, eller ikke rigtig har fundet, eller ramt, den optimale lyd og/eller dosering af virkemider og værktøjer. Der kommer simpelthen grus i maskineriet lidt for ofte, beklageligvis, for i de perioder maskinen kører gnidningsfrit, kan jeg lide hvad jeg hører.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Tobias Ingemann på Facebook
