Engelske Tindersticks har siden starten af 90’erne været eksponent for midnats tristesse og melankolsk croon, indrammet af et mix af smagfuldt arrangeret kammerpop, alternativ rock, jazz og soul. Og ind i mellem med desperation, fortvivlelse, jalousi og andre farlige følelser, der stak hovedet op mellem sprækkerne af vellyden. Den slags musik, der passer fremragende til resterne af bryllupsfesten, iført balkjoler og jakkesæt, der blev hængende efter de andre gik hjem og kører en rødvins- og champagne-brandert videre, mens der diskuteres om meningen med livet og kærligheden, danses spontant og drikkes cognac i dybe lænestole.
‘The Something Rain’ er Tindersticks’ 9. album og det er stadig umiskendeligt Tindersticks. Hvor nogle af de tidligere albums musikalsk og følelsesmæssigt har strittet i flere retninger, er ‘The Something Rain’ et meget homogent album. Der åbnes med spoken word på ‘Chocolate’, der er monoton, men virkningsfuld, og hvor monotonien brydes af en trompetsolo, inden Stuart A. Staples karakteristiske dybe croon sætter ind på ‘Show Me Everything’, som glider afsted på en nærmest triphoppet bund, repetitive guitarfigurer og lurende blæsere mod et langsomt crescendo.
‘Fire of Autumn’ ruller fremad som en velklædt tank på bassbund og med kvindekor, der får nakkehårene til at rejse sig. En både klassisk og fremadskuende Tindersticks-sang, komplet med xylofon og hvad der ellers hører sig til. ‘A Night so Still’ er en langsom vals, der stille stiger i intensitet mens instrumenteringen udvides. ‘Slippin’ Shoes’ er også dansabel til en svingom en sen nattetime, for dem der har styr på de langsomme trin efter en håndfuld gin-tonics, og her får blæserne, et af Tindersticks karaktertræk, lov at udfolde sig side om side med orgel og trommer.
‘Medicine’ er Tindersticks i valsetakt og sikker, solid stil, inden ‘Frozen’ bryder overfladen med dunkende bas, snigende trompetangreb, mens Staples messer ‘If I could just hold you, hold you, If I could just hold you, hold you’. Her stikker det farlige i følelserne, som altid har været en del af Tindersticks udtryk, hovedet frem på et ellers meget stilsikkert og afdæmpet album, hvor Staples knap knækker over en enkelt gang. En stil der fortsættes på ‘Come Inside’ og lukkeren, den instrumentale ‘Goodbye Joe’.
Bundlinien er at Tindersticks har leveret endnu et fint album, og nye lyttere kan snildt stige på her. Kendere vil dog måske savne noget af det farlige og dissonansen, der dog viser sig på ‘Frozen’, men ellers er mere fremtrædende på de tidligere albums. ‘The Something Rain’ er et særdeles homogent album, som passer godt til en aften i godt selskab med god mad og vin, som dæmpet soundtrack til samtalen. Det er dog ikke på højde med englændernes bedste – men stadig en anbefaling værd, hvis man er til afdæmpet og velarrangeret croon, og ikke er bange for blæsere.
Tindersticks spiller d.10/3 i Koncerthuset. De kan også i høj grad anbefales live!
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
