Tidlige Armbånd tager den gængse skabelon for sangskrivning, klipper den i småstykker og sætter numrene sammen fra bunden påny – når de da ikke lige smider alle regler ud af vinduet. Resultatet er dansksproget pop/rock/whatever, som man ikke rigtig har hørt det før, krævende og udfordrende – og alligevel lyttevenligt og inkluderende.
Det er nærmest umuligt at proppe Tidlige Armbånd ned i nogen genre-kasse, de har hverken lyst eller laver musik, som kan begrænses med forsimplede betegnelser – det er alt muligt på kryds og tværs af hinanden. Så ud med kassen.
Hvis man skulle sammenligne med noget, kunne man nævne et band som Synd & Skam, med hvem de deler den legesyge og anarkistiske tilgang til sangskrivning, hvor intet synes ulovligt eller utænkeligt. I min anmeldelse af deres koncert på sidste års Uhørt Festival, kaldte jeg stilen cut/paste, og var i øvrigt lidt forbeholden overfor det hele. Nu giver det langt mere mening for mig, når bandet klipper, klistre og sætter sammen, masher-up og lader kreativiteten få frit spil.
“Brikkerne falder snart på plads…”, som der synges i den sagte vuggende “En Prik Under Øjet”. Jeg ved ikke om de er faldet helt på plads for mig, det kan indimellem være lidt svært 100 % at følge bandets tankegang og egenrådige leg – der nærmest har noget naiv, barnlig begejstring og charme over sig. Så kan vi kedelige voksen stå og kigge på og tænke, “pfff, He-Man som brandmand, på en Lego brandstation, med en Slinky som brandslange? Det er da urealistisk…” – Tidlige Armbånd virker som om, de ikke har glemt at lade fantasien få plads, og se hvor den kan føre dem hen… og så kan de sikkert også trylle – ligesom Buster.
Hvorfor så disse utidige 80’er referencer, jo, fordi der er et eller andet gennemgående element hos Tidlige Armbånd, der i mine ører lyder lidt 80’er agtigt? Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvad det er, måske er det bare fordi jeg selv var barn i 80’erne og husker dengang “alt” kunne lade sig gøre når man legede – ligesom det virker hos bandet her. Men der er også et eller andet i musikken, især når de fanger en poppet stump i et nummer, der klinger af dansk musik fra 80’erne.
“En Prik Under Øjet”, er også værd at fremhæve for et andet element, som gør Tidlige Armbånd værd at lægge ører til. Nemlig deres virkelig fine tekster, der ligesom musikken har noget naivistisk, næsten uskyldigt og “rent” over sig, man kunne næsten sige, at det lyder som de små-forvirrede tanker i hovedet på en forelsket teenager. Men de rummer en eller anden virkelig fin poetisk tone, ordene og sætninger har en form for musikalitet, så det af og til virker som lyrikken bærer et nummer fremad, eller holder det sammen, når selve musikken lige er stukket af i en ny retning.
Taber mit hoved i mig selv
Tænker klart i farven sort
———————————–
Mærker en mistro til min hånd
Den ryster og huden den er kold
———————————–
Jeg mærker din hånd – helt tungt på skulderen
Men det er så svært – at få vendt sig om
Vi tænder for en skærm – så jeg kan glemme alt om dig-i-jah-i-jah
Så jeg kan forsvinde, væk i mig selv
Sådan lyder det eksempelvis i “Skærme”, hvis man plukker lidt ud i teksten – og det må man gerne, når de nu selv cutter og paster løs. Det kan jo være svært, at gengive helt på skrift, men tonen, måden lyrikken leveres på, og måden den er flettet sammen med, eller stikker af fra musikken (eller omvendt), giver det hele en følelse af drilsk musikalsk digtoplæsning. Musikalsk bølger nummeret frem og tilbage, tempoet er generelt tøffende, den sniger sig nærmest afsted, men stemnings- og klangmæssigt veksles der mellem sagte kinddans-pop, kratlusker rytmer og pludselige brusende, næsten skurrende, støj-flader, hvor vokalen også forvrænges. Oven i alt det bruges der et væld af effekter, ind imellem er det endda som om der pludselig fades ud, musikken trækker sig væk, for i næste sekund at være skruet op på fuld styrke igen.
Det er på samme tid vildt uforudsigeligt og svært at håndterer, og alligevel virker det ganske lige til og som om bandet følger en eller anden form for egen/indre logik, så det hele i sidste ende ikke bare fremstår som en pærevælling af tilfældigheder.
Af og til bliver det måske lidt for wacky til, at mine gamle hjerneceller og bentøjet (for dansevenligt er det også hist og her) kan følge med, som på den fragmenterede og, for mig, lidt for flimrende, “Gnister, Bryster, Gnister”. Men alligevel er der hele tiden overraskende indfald, som fanger ens opmærksomhed igen, når man lige er ved at miste koncentration. I dette nummer skifter stemningen, og stilen, eksempelvis med ét, når vi når cirka 2 minutter ind i nummeret. Lyden bliver elektronisk, vokalen robot-lignende , “kan du elske mine øjne blå igen”, messer vokalen 80’er futuristisk.
Med kun 7 numre virker det måske også lidt overflødigt, at bruge plads på de sære instrumentalnumre “HTML” og “Sang Til Nina”. På den anden side har de et eller andet sært dragende over sig, og sætter endnu engang en tyk streg under, at Tidlige Armbånd gør som det passer dem. Uden at skele til, hvad man burde gøre. Jeg kan ikke engang sige, at de virker direkte malplaceret, da Flydende Elskende jo som udgangspunkt virker som et musikalsk lovløst univers.
Så er vi nået frem til starten, og afslutningen, nemlig de 2 numre, “Nyeste Elskende I Sølvhav Brusende” og “Vasen”. Albumåbneren, “Nyeste Elskende I Sølvhav Brusende”, lyder indledningsvis nærmest som dansk visesang (med lidt sømandstendenser) fra 60’erne/70’erne. Nummeret stopper op, begynder at hakke, sprutte, boble og knitre, som om det er ved at falde fra hinanden. Rebootes og tøffer pludselig fremad i valse-takt i stedet for. Sådan forsætter det med at slå knuder på sig selv, løbe i små cirkler, lave call backs til tidligere passager og bygge ovenpå. Helt naturstridigt fungerer det forbløffende godt og virker ikke rodet?!
“Vasen” er albummets længste nummer, en næsten 8 minutter lang kringlet rejse, der på en måde bliver en opsummering, eller et mikrokosmos, af Tidlige Armbånd og Flydende Elskende. Det er catchy som bare pokker i mindre brudstykker, fremmedartet og sært i andre, forførende på en lidt uskyldig og ungdommelig måde et tredje sted, og aldrig uinteressant, selv om man måske ikke helt fanger meningen i det der foregår.
Det siger næsten sig selv, at det her nok ikke er for alle – og så alligevel, for brudstykkerne af genkendelige pop-melodier, er så iørefaldende, at de fleste ville blive fanget. Men over et helt album, er Tidlige Armbånds tumlen rundt i musikhistorien efter helt egne spilleregler, nok en lidt for stor mundfuld for nogen. Af og til er jeg også selv ved, at blive hægtet af og bliver undrende tilskuer til det, der kan lyde som fordomsfri improvisation fra bandets side.
Det kan næsten kun være sundt og godt for et eller andet, at prøve at følge Tidlige Armbånd i legen. Hvor sjovt man selv synes det er, afhænger nok af hvor mange bånd man er villig til at smide i forhold til hvad musik er, kan være og hvilke regler sangstruktur bør følge for, at man orker at lege med hele vejen igennem.
5 stjerner -skal vi lege?
Af Ken Damgaard Thomsen
Tidlige Armbånd er tilsyneladende ikke på Facebook (freaks!), men HER kan du lytte til deres musik.
