Throwe albumdebuterer med et intenst, kaotisk blackened hardcore album om hverdagens kamp og livets forfald. Der er lige præcis variation nok til, at man er med hele vejen igennem.
ogle gange kan man godt have brug for at blive rusket godt igennem. Hvis du sidder med den slags behov, så kan du roligt kigge Throwe’s vej. På debutalbummet Forfald blæser de igennem syv blackened hardcore skæringer uden de store svinkeærinder. Her er svirrende guitarer, brøle-skrigende vokal og generelt smæk for skillingen lige fra åbneren ‘Aerosol Jesus’ til lukkeren ‘Angst’, der i parentes bemærket nærmer sig noget næsten groovy i passager.
Det er mere fræs ud over stepperne end groovy på ‘Aerosol Jesus’, der lægger fra land i et hæsblæsende tempo, og veksler mellem dét og det mere dunkelt svajende, der nærmer sig det storladne i afslutningen. ‘Myriader’ følger efter (der veksles mellem dansk og engelsk på vokalen, hvilket fungerer fint) og her er der sandelig også smæk på i den næsten kaotiske indledning, her fortsætter kaos dog det meste af vejen gennem nummeret, mens ‘Hammer & Nails’ varierer mere og veksler med tungere passager, hvor trommespillet får plads. Det er denne dynamik mellem det infernalsk fræsende og det mere tungt huggende, hvor riffs og trommeslag får lov at lande, før det næste begynder, jeg synes fungerer bedst på albummet.
Titlen på albummets midterste track siger måske meget godt noget om stemningen på albummet; ‘Livslede’. Det betyder dog ikke at det føles håbløst, faktisk er der noget rensende, noget katarsisk, over Throwe’s udgydelser. Der henvises da også til “ærlighed” og “fællesskab” i forhold til udtrykket i pressematerialet, og man føler sig netop ikke uforbundet til Throwe’s udgydelser – blandt andet fordi der er passager, hvor leadvokalen suppleres af råbekor, så man selv har løst til at brøle med.
Mere dunkelt og melodisk starter ‘Forfald’, men der er, som tidligere nævnt, ikke mange pusterum på albummet. Et minut inde bankes nummeret hurtigt op i fart af trommerne og et tungt riff. Og sådan går det slag i slag – man skal være indstillet på, at stå en fyndig musikalsk orkan igennem, når man sætter albummet på. Det gør ‘Between Breaths’ og ‘Angst’, albummets to sidste numre, ikke noget for at ændre på. Det bliver momentvis mere hardcore-groovy på førstnævnte, men igen blæser det kaotiske fra black metallen ind over nummeret og flænser det delvist i stykker. Her er dog også en sjælden, kort guitarsolo at finde.
Guitarerne flænser løs på ‘Angst’, der sætter punktum for en lille halv times stormvejr fra Throwe, som i øvrigt udgøres af medlemmer fra både Danmark, Argentina, Holland og England. Lydmæssigt er vi ikke milevidt fra flere andre navne på den københavnske hardcore og post-hardcore scene, men Throwe har alligevel tilpas med egen identitet til, at de ikke forsvinder i mængden – det er nok i høj grad de små touches, der gør det, sammen med black-influenserne. Spredt ud over albummet får man nemlig nogle fine detaljer, som når den ene guitar spiller melodisk op mod flænsende riffs (det sker flere steder), eller et kækt break, der lyder mere som noget fra groove-thrash end black eller hardcore.
For hvad det er, så fungerer Forfald ret godt og lover godt for, at Throwe kan skubbe deres udtryk i en endnu mere personlig retning. Indtil videre har de i hvert fald markeret sig, som et band, der er værd at holde øje med.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
