Vi fik muligheden for et interview med svenske Then Comes Silence, der spillede på Pavilion Junior søndag aften. Det blev til en snak på svensk/dansk om døden, mysticisme, anonymitet og det kommende, andet album. Nederst kan du læse om deres koncert søndag aften.
Der er ikke meget information tilgængeligt om de svenske mørkerockere i Then Comes Silence, så vi startede med at spørge forsanger og bassist Alex, og trommeslager Kalle, hvad bandet er udsprunget af.
“Vi begyndte i 2011, og fik meget hurtigt en kontrakt med det svenske selskab Novoton. Idéen er at vi er anonyme, ikke hemmelige, det er ikke os som personer, der er vigtige, det er musikken”, fortæller Alex, som er forsanger og bassist.
I har meget fokus på døden i jeres univers, hvad er tankerne med det?
“Man bliver ældre, får andre tanker, gennemgår forandringer i livet. I skandinavisk kultur får man ikke snakket om døden, sorg er en personlig sag, og nærmest tabubelagt. Jeg har boet i Sydamerika, og der har man et andet forhold til døden, man er i kontakt med døden. Det er stadig sørgeligt når nogen dør, men der er på en anden måde en festlig stemning omkring det. Det er et mål for mig at lære døden bedre at kende, at blive ven med døden, og det kan jeg så gøre gennem musikken,” fortsætter Alex.
“Jeg har også afsøgt spiritisme og okkultisme og bevidnet en seance. Det var lidt underligt, men spændende. Jeg ved ikke om det var ‘rigtigt’, men det gjorde indtryk. Jeg tror på at der sker noget efter døden, at vi alle bliver en del af det samme hele. Nu er vi forskellige, adskilte, men jeg tror, at efter vi dør, så bliver vi ét. Det er nærmest lidt buddhistisk,” siger Alex med et smil.
Then Comes Silence udgav sidste år deres selvbetitlede debutalbum og udgiver til oktober deres andet album, Then Comes Silence II.
Hvad kan man forvente af jeres kommende album?
“Det bliver med bedre sange, lidt mere forfinet og præcist udtryk,” fortæller Kalle, som ikke var med på første album. “Men lyden er stadig vores, det er stadig samme udtryk”.
“Vi er påvirkede af det musik, vi hørte da vi voksede op, Black Sabbath, Joy Division og Dead Kennedys, og vi er vel en slags punk eller post-punk, og det vil vi stadig være på den kommende plade,” uddyber Alex.
Hvad med koncerten i aften (søndag, red.), hvad kan vi forvente af jeres optræden?
“Vi har en stram sceneoptræden, fokus er på musikken og vi er kun skygger på scenen. Vi har ikke nogen verbal kontakt med publikum, men den visuelle kontakt er vigtig. Men mystikken forsvinder lidt når man snakker, og for os er musikken er det centrale. Det bliver let et skuespil, hvis man skal snakke med publikum undervejs. For nogle bands og i nogle genrer fungerer det godt, men det gør det ikke for os,” fortæller Alex.
“Vi spillede i Stockholm i forgårs, men der er kun en lille scene for vores type musik, og vi oplever at folk er lidt reserverede, står med armene over kors, og spørger om vi ikke kan skrue lidt ned. Der er gode bands i Sverige, men ikke rigtig nogen scene,” fortæller Alex. “Det hele handler om som person at blive kendt, der er en meget extrovert kultur, hvor man er meget fokuseret på at musikken har et ansigt. Det er ikke vigtigt for os, det er musikken, der er i centrum. Det er derfor vi gerne vil være anonyme. Vi er ikke hemmelige, men hvem vi er, er ikke det vigtige,” afslutter Alex, inden de to bandmedlemmer skal videre til næste interview.
Koncerten
Til koncerten nogle timer senere er dagslyset stadig skarpt udenfor teltet da Then Comes Silence går på kl. 19. Der er også ret få folk i teltet, da de sætter i gang på scenen med deres både melodiske og støjende rock, der trækker på elementer fra både punk, shoegaze og goth. Samspillet er velfungerende, og bas og trommer lægger en hypnotiserende bund under guitarerne og Alex’ mørke vokal.
Heldigvis kommer der flere folk til undervejs, og selv om fremmødet aldrig bliver imponerende, lader Then Comes Silence sig ikke påvirke i deres fremføring af den musikalske blanding af ugennemtrængelige landskaber og melodiske stykker, mellem mørke og tilgængelighed.
Dagslyset gør det svært at opnå anonymiteten på scenen, selv om røgen på scenen efterhånden omgiver de fire musikere. Koncerten ville formentlig have vokset i intensitet i mørke, men det fungerer nu også ganske fint i dagslys. Især den tunge ‘Waiting For You’ og video-tracket ‘Slowly Dragging You Down’, som svenskerne afslutter deres sæt med, står stærkt i billedet.
En solid performance af svenskerne, der fortjener mere opmærksomhed herhjemme. Måske den kommer med udgivelsen af det andet album.
Af Kodi og Judas
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde (GFRock)
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, Roskilde, and the what have you – hver dag!
