Står du og mangler en garage-rock eksplosion at smide på anlægget? Så behøver du ikke lede længere – The Yeah Force er lige det, du har brug for.
Det er altid lidt kedeligt at stå bagerst i køen med roser. Men ikke desto mindre, så fortjener The Yeah Force en buket mere, ud over dem, der allerede er delt ud i andre medier. For kort fortalt er Ambassadors en medrivende energieksplosion af fængende garage-rock, leveret med imponerende overbevisning af den københavnske kvartet.
Det er med at holde godt fast fra start, for udlægget, ‘Burning Feet’ accellererer fra 0-100 på få sekunder – VROOOOOM, siger det, og så finder man sig selv, lidt fortumlet, kastet rundt på passagersædet mens The Yeah Force trykker på speederen bag det musikalske rat. Hidsigt trampende trommerytme, flænsende guitarriffs, rullende bas og så lige orglet til at toppe op med, mens Max Christensens vokal er rå og rusten uden det virker påtaget.
The Yeah Force holder motoren kørende (tøhø) med ‘Motor Rolling’, som fortsætter med snuden i samme spor som åbneren. Der er noget dansk accent på spil på vokalen ind i mellem på ‘Dear Susie’, men derudover så er det faktisk et ret velfungerende track, med sin 60’er poppede melodi, tilsat kraftig distortion og orgel. Det betyder catchiness, fede breaks, og sjove detaljer i lyden – og herligt, at The Yeah Force ikke bare smadrer igennem, men også har overskud til at lege med form og melodier.
Faktisk er The Yeah Force nemlig ikke “blot” en kraftfuld musikalsk tornado, men også legesyge melodimagere, som de igen viser på ‘Head On’, hvor det er “åh-åh-åhåh”-koret, der sætter sig fast, og ligeledes på det nærmeste bandet kommer en ballade, nemlig ‘Wild Wonder’. “Wild wonder, why won’t you be mine?!”, hyler Christensen, så man bliver lidt i tvivl om det er fordi han virkelig mener det, eller han bare godt kan lide at råbe igennem – uanset, så fungerer det.
Og sådan kan man sådan set fortsætte med at klistre de samme adjektiver på The Yeah Force’s numre. Der er fortsat masser af kraftfuld energi og fandenivoldsk opfindsomhed og gode melodier at finde albummet ud. På ‘Bounce’ fungerer det for eksempel glimrende med Karen Gudiksens backing vokal, især på stykket, hvor det kun er trommer, der akkompagnerer vokalerne. The Yeah Force har måske ikke verdens største værktøjskasse, men de bruger den godt, og uden at slide deres virkemidler op.
Det skulle da lige være energien man kunne frygte løb tør, eller kom til at virke overgearet, men det er ikke tilfældet. The Yeah Force er som et barn på sukker-rush juleaften – uden stopknap og på en måde alt for meget, men det er også lige præcis det, der gør det så elskeligt.
Det er ellers lige ved, at ‘Brace Yourself’ ikke lever op til resten, men den bliver alligevel reddet af et par gode indspark, mens albummets to sidste numre hører til blandt de bedste. Først ‘Fall Hard’, der har en mørkere tone og orgelet i en ret dominerende position, mens der er lagt effekt på Christensens vokal – og så smides der et fantastisk uuuu-uuu-uuu-uuuh-kor ind, lige til at toppe det hele med.
Til sidst skrues der ned for tempoet, men til gengæld op for tyngden, på lukkeren ‘Straight Outta Here’, der hamrer massive bredsider afsted mod den sagesløse lytter. Igen, det er ikke raketvidenskab, men den energi, tyngde og overbevisning The Yeah Force lægger for dagen sidder simpelthen lige i skabet, så man får lyst til at brøle med, både på tekststykkerne, men også når Christensen bare synge-råber lyde. “YEAAAAAAAAAH!”
Ja, man får egentlig bare lyst til at råbe YEAH! og svinge luftguitaren (eller lufttrommestikker/bas/orgel) temmelig mange gange undervejs på Ambassadors. Det er kort og godt en herlig energiudladning, og heldigvis har The Yeah Force hverken glemt variationen og melodierne. De fleste numre holder en spilletid lige omkring eller under de 3 minutter, hvilket er en fornuftig disposition – det betyder, at numrene får alt hvad de kan trække, uden unødvendige omveje og uden at ensformigheden indfinder sig.
Det er ikke nogen lille bedrift, og derfor får The Yeah Force 5 gnistrende stjerner – og nu må De have mig undskyldt, jeg skal lige have skruet op for min luftguitar.
Tjek The Yeah Force ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
