The Woken Trees har begået årets danske album hidtil for undertegnede, og denne fredag aften på Radar viste de at de kan spille på endnu flere strenge, end de viste på NNON. Det blev en intens koncertoplevelse, hvor The Woken Trees tidligere på aftenen blev suppleret af Pony Coke og engelske Black Manila.
Pony Coke og Black Manila
Pony Coke er en ny duo, der spiller en form for meditativ garage-americana på trommer og guitar. Man kan høre, hvor de gerne vil hen, men det var også tydeligt at det var bandets første koncertoptræden vi var vidner til denne aften. Der er dog helt sikkert noget at komme efter i den heftige blanding af garage-rock, americana og noget, der nærmede sig post-rock, på de 4 numre, som duoen nåede at sende ud over scenekanten.
Aftenens andet navn var engelske Black Manila, som leverede en ganske god koncert – den britiske trio leverede et meget velspillet sæt, der kom godt omkring i en mere retro-orienteret rock. Alle tre bandmedlemmer nåede også at være vokalister på det ca. 10 numre lange sæt, der viste et band, der mestrede både det melodiske og det støjende. Bestemt en god koncert-oplevelse med et band, der kan deres kram og spillede tight og sikkert. Tjek dem ud på deres hjemmeside.
Kan De lide støj?
Endelig trådte aftenens sidste navn, danske The Woken Trees på scenen i 6 mand høj besætning. I studiet giver det et nuanceret lydbillede, live giver det en massiv mur af støj, på den absolut kompromisløse, og dermed gode, måde. Første nummer var åbningsnummeret fra NNON, ‘Orders’, der blev leveret med både fynd og klem. ‘Open Wounds’, et andet af de mange stærke numre fra albummet, fulgte lige efter, og som endnu en raket blev ‘Dead Underwood’ sendt afsted. Det eneste, der ikke fungerede 100 % på dette tidspunkt i koncerten, var forsanger Kim Heyst’s vokal. Det virkede lidt som om han lige skulle finde sig til rette på scenen og mellem de voldsomme guitarudladninger, som Magnus Westergaard og Henrik Østerby fyrede af.
Den glimrende ‘Children of Chalk’ ramte ikke helt niveauet fra albummet, selv om der i live-versionen blev skrællet og man blev ramt af et fysisk tryk i maven. Til gengæld voksede et nummer som den efterfølgende ‘Holy Water’ i live-udgaven, og nu begyndte det også at lyde til at Kim Heyst følte sig til rette. Især guitar- og trommearbejdet sad lige i dunken på publikum, der så ud som om de fik en kollektiv mavepuster. Særdeles stemningsfuldt og en fornøjelse at høre et nummer vokse på den måde.
‘Yells’ fulgte lige efter, og det blev leveret medrivende og tight, med nærmest metalliske riffs mod slutningen, inden guitarerne fuzzede ud i flere minutter. I det hele taget var det en mere psychet og støjende version af The Woken Trees, der stod på scenen, end den kontrollerede version man hører på albummet. Især guitaristerne synes at trives med at støje og det bliver gjort ganske gennemført. Et nyt nummer, der udmærker sig ved sin tyngde, følger efter og viser at bandet kan vælge mellem flere forskellige retninger i arbejdet med en opfølger til NNON.
The Woken Trees afslutter koncerten med en stærk double, først ‘Half Hollow’, der med sin langsomme opbygning fungerer fremragende live i eksplosionen, og endelig ‘Succubus’, der bringer minder om Joy Division, men igen udsættes for et støjangreb i slutningen, hvor rytmesektionen repeterer rytmen, mens guitarer og keyboard skejer ud i et lydinferno, inden bandet forlader scenen.
En kompromisløs 0g stærk live-optræden, der viser at The Woken Trees kan tage deres musik i flere retninger – både det mere kontrollerede og polerede, og det støjende og kaotiske. Imponerende af et band, der først for nylig har udgivet deres debutalbum.
Anmeldt af Judas
The Woken Trees spiller i aften, lørdag d.20. april, på Skråen i Aalborg, og kan også opleves på Pavilion Junior på årets Roskilde Festival.
Tjek vores anmeldelse af NNON ud her. Læs også vores interview med The Woken Trees trommeslager Thomas Balslev Brandt her.
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!