Så der rock og rul på fad fra Kolding. The Slowstarters lever ikke helt op til navnet, til gengæld er de lidt lange i spyttet på på Draft Beer Rock N’ Roll.
Mere koklokke, mere af det hele, faktisk! The Slowstarters åbner som lyn og torden på den tempofyldte “Shot Me Down”. En forsmag og en destillering af det, der venter på Draft Beer Rock N’ Roll. Fed rocklyd, rock klichéer en masse, som fyres af uden skam i livet og alt for lange sange i forhold til, hvad evnerne stadig kan bære.
Det bliver kort sagt for langt for de kære Slowstarters. 8 numre, hvoraf det korteste varer 3. minutter og 53 sekunder og resten er oppe og kysse de 4-5 minutter, eller mere. Det løber op i omkring 38 minutters samlet spilletid, hvilket ganske enkelt er i overkanten.
MEN, The Slowstarters går energifyldte og sulten til opgaven. Det lyder på ingen måde uinspireret eller uengageret. Jeg tror på, at disse (formodentlig) unge gutter har hjertet på rette sted og at det banker for den lede, fede rockmusik. Det er endda den ret rene varer, der tappes fra hanerne her. Rock af den slags, der nærmest pr. definition skriger på, at man bæller fadøl til. Og spilder lidt på tøjet.
Nuvel, det kan bringe en et pænt stykke. For The Slowstarters har det blandt andet resulteret i et supportjob for svenske Thundermother, da de spillede i Danmark første gang. Umiddelbart et oplagt match, Thundermother er heller ikke ligefrem genrefornyere eller innovatorer. Men, de har noget, som The Slowstarters stadig mangler lidt af: rigtig gode sange.
Der er bestemt antydninger af potentiale, og masser af fine momenter hist og her på Draft Beer Rock ‘N’ Roll. OK, lad os lige tage den her. Vi skal lige arbejde med albumtitler og måske bandnavnet fremover, hvis det skal blive til mere. Det dur, hvis man ikke har større ambitioner end, at spille bandkonkurrencer, mindre festivaljobs og opvarmningstjanser. Og har, at blive anmeldt på sider som denne, som sin højeste ambition.
Disse ting kan de jo lige overveje, mens de skærer et par minutter af nogle af deres sange. Koger det ned, kommer ind til benet og finder essensen af, hvad det her band skal være. Et nummer, som eksempelvis “Under Water” synes jeg starter rigtig interessant. Her er det lidt langsomt, stemningsfuldt og en lille smule grunget. Så skiftes der til rockgearet, det er også fint, men sangen kommer til bare, at drøne lidt afsted. Indtil nogle reeeet fede guitarriffs/passager vinder indpas.
Som sang bliver “Under Water” lidt fragmenteret. Det gør sig, desværre gældende for de fleste af de 8 numre. Der er øjeblikke, hvor The Slowstarters virkelig får fat, og har noget der fungerer. Det er ofte et godt, gedigent rockriff, hvor der er plads til en god bredstående og lidt go’ lir. Vokalen er ganske udmærket til formålet, ligesom resten af bandet sådan set spiller en bundsolid omgang fadølsrock. De formår faktisk, at få lidt brus ind i en ellers halv-doven og udvandet genre.
Et nummer som “Pleassured Dream” lægger stærkt ud, der bygges op, lægges ovenpå og der er godt med vind i håret. Så er det som om, at sangen kommer til, at træde lidt vande. Omkvædet rammer ikke helt plet, men kommer til, at bremse sangen en kende op. Og så kommer bandet til, at kæmpe lidt med, at holde den kørende i over 5 minutter.
Andre steder, som på “Break The Wall” kommer The Slowstarters til, at lægge sig lidt for tæt op af et band som Velvet Revolver. Det er især i et eller fint omkvæd, og opbygningen til det, at jeg synes der går lige lovlig meget Velvet Revolver i den. Og så er der noget med vokalen, og måden der synges på, som i korte glimt sender mine tanker i retning af Michael Poulsen fra Volbeat. Det er ikke i udpræget grad, der er bare lige en snert af noget Poulsen’sk.
Helt overordnet mudre sangene lidt sammen for mig. The Slowstarters prøver på, at få noget variation ind i lyd og opbygningen, men det er alligevel som om, at de ender med, at følge en eller anden form for skabelon i sangskrivningen. Den kunne de måske også forsøge, at lege lidt med. Og det er ikke det samme som, at bryde den op med flere fede guitarstykker – de bliver hurtigt lidt en del AF skabelonen.
Draft Beer Rock N’ Roll er bestemt ikke en dårlig udgivelse samlet set, men det er også en, hvor man allerede ud fra titlen har gættet hvad man får. Jeg tror, at The Slowstarters kunne have evnerne til lidt mere end den forudsigelige fadølsrock classic. Hvis de tør, og kan, friske opskriften lidt op. Eller bliver det hurtigt lidt for forudsigeligt og kommer til, at føles unødigt langt.
Der skal trimmes noget fedt, kill some darlings og generelt bare smides noget forsigtighed over bord. Det er ikke den dybe tallerken, som opfindes her, og det behøver det heller ikke, at være – man må gerne hylde og dyrke klassiske dyder. Men, tallerkenen kan muligvis godt være en bare en kende dybere. Eller også skal der kigges på om, der står andre ting i rockskabet, som kan bruges.
Mindre koklokke?
Af Ken Damgaard Thomsen
