Hvor fanden blev Hjortene af? De danske fuzz-stoner lømler Hjortene, der siden den spæde start tilbage i 2004 har begået intet mindre end 5 udgivelser, er nu hoppet på den engelsk sprogede vogn og hedder nu The Sledge og er klar med debut albummet On The Verge Of Nothing.
Med ombord har de fået ny forsanger, Magnus, og der er blevet ryddet næsten helt ud i de dansksprogede sange, som Hjortene tidligere hovedsageligt begik sig i. Eller faktisk helt, da eneste danske sang ved titel, er instrumental – så hvorfor ikke bare klippe navlestrengen helt? Stilen er stadig fuzz-stoner, som man kender den fra bands som Fu Manchu og TruckFighters, specielt de to bands er at finde i lyden, og det gør absolut intet.
Albummet er indspillet live i studie over to dage, og samtlige grundspor, trommer, bas og guitar, er indspillet i samme rum, for at fange energien og sammenspillet optimalt, og det må mand sige de har haft held med. Der er smæk på og sammenspillet er lige i øjet, det flyder som en truck i frigear ned af en fandens lang og ikke alt for stejl bakke, steady and not too fast. Vokaler, percussion og andre detaljer blev tilføjet efterfølgende, og her var Lorenzo Woodrose en stor medspiller, da han er med her, der og alle vegne på albummet. Enten i form af vokal eller percussion. Bo Morthen fra On Trial, var også et smut forbi og leverede vokal på “Curtains”.
Bag knapperne sad Anders Onsberg Hansen, mens der var hyret nogle tunge drenge ind til mix og mastering. Matt Bayles, der tidligere har mixet sværvægtere som Mastodon, The Sword og Isis, mixede albummet i Seattle og Dave Collins, som har leget med Metallica, Soundgarden, Fu Manchu og Queens Of The Stone Age, fik æren af mastering på hjemmekontoret i Los Angeles. Not bad, not bad at all.
Indholdet på On The Verge Of Nothing er for den sags skyld heller ikke “bad”. Her bliver man forkælet af 8 varierede sange, hvor den røde fuzz tråd forbliver intakt. Valget af mix-master team er spot on, lyden er super lækker, den rammer stilen, og ikke mindst, den energi der bliver lagt for dagen, og løfter helhedsindtrykket en notch op.
Der er, og det sker meget sjældent, ikke et dårligt nummer blandt sangene på albummet (“Like Shit” er i min optik ikke et nummer) Bundniveauet er latterligt højt. Skulle der sættes en finger på noget, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om netop “Like Shit”. En lille breaker/intermezzo på lidt over et minut, hvor der mere eller mindre bare bliver sunget lidt om at “feel like shit”, på et distortet trommebeat. Nja, det er ikke skidt, men heller ikke super fedt, men faktisk et meget rart break og det passer også meget fint ind… Skidt med godt på eller omvendt, må konklusionen blive.
Og så er den der, saxofonen! ARGH! But why? Ja, jeg er med på at der skal prøves ting af og der er ingen regler, men, en fucking saxofon!? Jeg er, som man nok kan fornemme, ikke så tosset med saxofoner og slet ikke proppet ind i et fuzz-stenet univers. Men det er netop det der sker på lukkeren, og eneste sang med dansk titel, “Flammehav”. Som tidligere nævnt, så forstår jeg ikke helt at man ikke har kørt 100% med engelske titler, især nu hvor “Flammehav” er instrumental. Nummeret fungerer fortrinneligt som lukker, de næsten 10 minutter går overraskende hurtigt, og det opsummerer meget fint albummet, og lukker med manér, selv med saxofon.
Så konklusionen er, at de 7 reelle sange der er på albummet, de sparker røv, og sårn´er det. Det er vel produceret, vel skrevet og pisse fedt leveret, sammenspillet er i top hos The Sledge. Vokalerne supplerer hinanden sublimt, og at der veksles mellem leadvokal på sangene, skaber endnu mere dynamik. Det er umådeligt svært at fremhæve nogle sange frem for andre, men “Death Drome Doline”, “Curtains” og “Yet Untitled” skal hives frem, på trods af at det er lidt synd for de andre sange, for der er virkelig fuzz-stoner kvalitet for skillingen på On The Verge Of Nothing.
On The Verge Of Nothing er plain and simple, et røvhamrende-kickin’-fedt fuzz-stoner album, og nu hvor good ol’ TruckFighters har valgt at holde pause, ja så skal de i den grad passe på, at det ikke bliver dem, der skal varme op for The Sledge, hvis deres pause på et tidspunkt stopper. At slippe Hjortene fri var absolut ikke en skidt idé. Ja, det er blevet noget mere engelsk og ikke mindst seriøst, men hvis gutterne vil noget mere med deres musik, så er The Sledge i den grad den rette løsning, og vil helt sikkert ramme fans af genren i hele den ganske verden. Men please, mindre saxofon næste gang.
On The Verge Of Nothing udkommer 15. juni via tyske Kozmik Artifactz på vinyl og digital.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde.
