De danske psych-rock bands The Road To Suicide og Spökraket er gået sammen om at lave en 12″ udgivelse på Levitation Records. Hvert band har fået en side på pladen og har hver især bidraget med 3 numre, der nok især vil tiltale fans af den mere stenede ende af psych-rock spekret.
Udgivelsen kan enten købes som en 12″ vinyl gennem Levitation Records, eller købes digitalt hver for sig. Links til den digitale download findes i afsnittet om det respektive band.
The Road To Suicide: Red Side
3 numre fordelt over knap 24 minutter byder The Road To Suicide på, på deres side af de 12″. Det starter stener-psychet ud på ‘Sleepers (Sort Søndag)’, der i slæbende tempo lægger fra land og sætter en sejt vuggende kurs gennem tågerne. Med et instrumentalt arsenal, der består af både guitarer, bas, trommer, synths, rhodes, sitar og didgeridoo formår det 6 mand store band at skabe et fyldigt psykedelisk lydbillede. På ‘Before Lexington’ er tempoet lidt højere, og her giver The Road To Suicide også lytteren herligt klingende guitarspil mod afslutningen.
‘Looking for Water’ starter ud med sumpede trommer og perlende sitarspil, og har i det hele taget Niclas Christiansens sitar i en hovedrolle. Der er lidt en fornemmelse af 70’ernes udforskning af østlig musik over nummeret. Man har dog brug for en relativt høj sitar-tolerancetærskel og smag for repetitive toner for at nyde især sidste del af de over 10 minutter, tracket varer. Har man det, så kan man blive gode venner med The Road To Suicide. I mine ører er det lidt for sumpet og meditativt klingende til at jeg for alvor bliver revet med, men det er også ualmindeligt gennemført og på sin egen måde ganske kompromisløst.
Du kan finde The Road To Suicide: Red Side på bandets Bandcamp-side.
Spökraket: Blue Side
Det er absolut ikke uden logik at Spökraket og The Road To Suicide deler pladsen på vinylen. Spökraket gør sig nemlig indenfor samme lydlandskaber som førstnævnte. Der er dog et par forskelle. For det første er vokalen mere markant hos Spökraket. Den står tydeligere i lydbilledet, og forsangeren Jonathan Højgaards mørke vokal suppleres af Solveig Roseths lysere vokal på ‘Climb So High’, og det føjer en lidt anderledes dimension til nummeret, som ellers tempomæssigt og i guitarlyden har en del til fælles med kollegerne i The Road To Suicide. ‘Interlude’ bryder dog lidt med formlen, for her er tale om en lille støjkollage med indistinkt kvindelig vokal.
Sidens tredje track, ‘Repetition Will Save Your Life’ starter med noget, der lyder som klange fra det ydre rum, og fortsætter med distorted vokal ud i mellem planeter og stjerner i en repetitiv og sugende malstrøm. Det er sært og dragende på samme tid. Det er egentlig også opsummeringen af Spökrakets side af de 12″, en dragende og speciel oplevelse, som man kan blive suget med i. Der er lidt mere variation i opbygning af numre og virkemidler hos Spökraket, hvilket gør at jeg personligt har min favorit i ‘Climb So High’, men samlet set er der tale om en udgivelse, der næppe er for alle, men til gengæld har masser af pondus for elskere af den mere stenede/gazende ende af psych-rocken.
Du kan finde Spökraket: Blue side på bandets bandcamp-side.
Begge bands spiller på Underwerket i Valby d.15. juni til den københavnske release for 12″eren, og begge bands er også at finde på plakaten til Aarhus Psych Fest d.11./12. oktober på Radar.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
