The Menzingers er måske ikke et navn, der vækker stor genklang i Danmark. Men hvis du er til den pænere ende af punken, hvor der stadig er noget på hjerte, så bør du absolut tjekke amerikanernes nye album, Rented World, ud.
Har du set den amerikanske udgave af mockumentary’en The Office? Så kender du godt Scranton, Pennsylvania, den lille amerikanske by et par timer fra New York, hvor papirvirksomheden Dunder Mifflin har en af sine afdelinger og det meste af serien udspiller sig. Scranton har dog andet at prale af, nemlig det melodiske punk-band The Menzingers. Denne del af USA har en glimrende tradition for punk og heartland rock, og diverse kombinationer deraf, og The Menzingers placerer sig ganske nydeligt i denne.
Det er på ingen måde specielt opfindsomt, det kvartetten disker op med – men de kan deres kram, og formår at skrive velfungerende og vedkommende sange, der både har lidt kant og masser af melodi. Første eksempel på det, er albummets åbningsnummer, ‘I Don’t Wanna Be An Asshole Anymore’, hvor Greg Barnett bekender sine fejl i et parforhold og lover bod og bedring – det sker i relativt højt tempo og med råbeomkvæd, så man får lyst til at råbe med.
Rented World er The Menzinger’s fjerde album, og det er lyden af et band, med fuld kontrol over virkemidlerne. Således veksler albummet fint mellem uptempo udladninger, og mere rolige stunder. Eksempler på numre, hvor farten er sat ned, er ‘Transient Love’, albummets længste nummer, hvor bassen sætter et dunkelt tempo, og Barnett synger “All I ever wanted was to make things right”, og ‘Where Your Heartache Exists’, som har virkelig godt fat i omkvædet, uden det bliver klægt. Det er et af de numre, der har sneget sig ind på mig, og sat sig fast, så jeg uden helt at være mig det bevidst, begynder at synge med på “I know where your heartache exists/It’s when you’re alone and when you’re around me”. Et godt eksempel på at The Menzingers lyrik fungerer – den er relativt ukompliceret, men rummer stadig nok til at jeg i hvert fald gider engagere mig i hvad de synger om. Det er endda som regel følelser jeg kan relatere til i et eller andet omfang.
Mest punket er det på de uptempo ‘My Friend Kyle’ og ‘The Talk’, som ovenikøbet kaster om sig med sætninger som “I never loved you anyway”, mens ‘Nothing Feels Good Anymore’ kombinerer det følsomme og dæmpede med det en del mere tempofyldt anden del. I det hele taget rammer alle numrene på albummet en mere end solid standard. For eksempel er ‘Bad Things’ et glimrende uptempo-rocknummer med punk-elementer, mens ‘Rodent’ er mere kantet og rå, blandt andet på vokalfronten, hvor de to guitarister, Greg Barnett og Tom May deles om vokaltjansen albummet igennem.
‘In Remission’ rammer endnu et virkelig catchy hook, hvor der råbe-synges “If everyone needs a crutch/I need a wheelchair”, mens ‘Hearts Unknown’ og ‘Sentimental Physics’ er i den mere anonyme ende, men dog begge ganske udmærkede rocksange.
Afslutteren ‘When You Died’ emmer af personligt tab og stille indignation, og er samtidig albummets mest afdæmpede sang. Det er alligevel en af de mest intense, og er med til at sætte en streg under at The Menzingers også rummer og mestrer det smertefulde og reflekterende. “Where do people go when they die/How do you keep them alive/How do you make sure something like this will never happen again/Not to any other friends”.
The Menzingers har måske nok deres rødder i punken, men der er lige så meget heartland rock i nerven fra Springsteen på Rented World, som får en stor anbefaling herfra. Grundlæggende har jeg lyst til at høre albummet igen, når det er færdigt, og det er absolut ingen dårlig egenskab. The Menzingers rammer i mine ører den rette balance mellem det melodiske og lyttevenlige og det kantede og mørke med Rented World, som derfor rager 5 stjerner til sig. Kan du godt lide bands som Bad Religion eller synes du Green Day mangler modenhed, så bør du absolut tjekke The Menzingers ud.
Du kan finde dem på facebook. Rented World udkom 22. april på Epitaph.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
