Home Roskilde Festival RF 2007 RF07: The Killers – Orange Scene, torsdag ****

RF07: The Killers – Orange Scene, torsdag ****

2573
0

Stilsikker hitparade

De var der alle sammen og de sad lige i Brendan Flowers flamboyante klædeskab – ”Jenny was a friend of mine”, ”Mr. Brightside”, ”Smile like you mean it”, ”Somebody told me”, ”Sams town”, ”When you were young”, “For reasons unknown”, “Read my mind”, som perler på en snor.

En snor spændt ud af Las Vegas´s mest britisk klingende band med en sund 80er fetich, The Killers.
Og de var ikke kommet til mudville.dk for at spilde tiden. Publikum kunne fra starten forsøge at få varmen til den ene hit single efter den anden, før tempoet forventeligt gik en lille tand ned midt i sættet. Det skal de ikke høre et ondt ord for herfra – dejligt ukompliceret at de bare drønede derudaf og scorede jackpot på jackpot fra deres velsmurte hit single roulette.

Stil er en vigtig ting i bandets univers – visuelt afspejles det især i forsanger Flowers, som altid ulasteligt klædt og med tilhørende små krukkede attitude. Musikalsk kan det høres i de ofte stramt producerede og leverede numre. Sammenlagt kører Killers en helt igennem gennemført stil, hvilket ind imellem også giver det hele en fornemmelse af overfladiskhed, kalkuleret koncept og manglende dybde.
Den glatte Ocean 11 facade får de dog pudset glimrende op live ved at bevise at de inderst inde også er et rigtigt rockband. Mange af de glatpolerede produktioner havde mere bund og solid tråd, som man lykkeligvis ofte oplever det med denne form for musik når den slippes fri fra albummet.
Meget ud over den drivvåde scene kom de dog ikke, en del af the vegas act eller ej, så gjorde det rent faktisk ikke noget – tværtimod ville det have virket pinagtig påtaget hvis deres stilistiske udtryk pludselig skulle kombineres med gak og gøgl i øjenhøjde med publikum. Ikke at de opførte som om de var hævet over masserne, men man har vel lidt klasse…

Alt i alt er det svært at sætte en finger på noget, det er muligvis også en svaghed som skyldes manglende løssluppenhed og en følelse af at det hele kørte på rutinen. Fine by me, jeg fik hvad jeg kom efter, de brugte tiden godt og der var fuld knald på showet fra start til slut. Det giver 4 stjernet underholdning og en lille ekstra stjerne for ”All the things i´ve done” og en trommeslager der ligner Earl Hickey fra ”My name is Earl” spot on! Se det er god stil.

Kodi

Previous articleRF07: The Flaming Lips – Orange Scene, Lørdag **
Next articleRF07: The Who – Orange Scene, Lørdag *****

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.