På Lo-Fi værket Patterns of Colors In Beasts bliver lytteren introduceret til enkelt producerede sange fra énmandsprojektet The Immoderate Past.
Med guitar og trommebokse skabes et uprætentiøst lydunivers, der dog aldrig helt åbenbarer sin relevans.
Soloprojekter har vi nok forventet at møde flere af under Corona og The Immoderate Past passer i kategorien, om end der har været tre musikere inde om projektet. I Centrum står dog Søren Søndberg, der med ganske uprætentiøs vokal leverer ti sange akkompagneret af primært guitar og en række gamle trommebokse.
Den opskrift kunne gå i mange retninger, men selv om Sønderberg har inviteret en digter med på projektet, så bliver det hele både lidt stille og lidt anonymt. Ret skal være ret; et nummer som ‘Border Control’ kunne måske godt have sneget sig med på en Gangway-plade, men det ville i så fald ikke være hittet.
Ja, Lo-fi udtrykket gør også, at pladen flere steder kan minde om en poleret version af noget I Am Bones. Men lad os så i samme åndedrag konkludere at I Am Bones har en kvalitet i at larme, være lidt vrede og indignerede. Og ingen af disse dele kan man ikke kalde The Immoderate Past. Dog er der noget underspillet, flabet over flere numre, hvilket løfter projektet ud af trivialitet og navlepilleri.
Pladen bliver mere interessant som den udvikler sig og numrene til sidst på pladen sætter en anden stemning end den meget ‘flade’ stemning først, uden de store udbrud: Det instrumentale ‘Criticise Anthemic Nonsense’ er ud over sin underfundige titel ganske hæderligt og stemningsfuldt og bruger sine godt 7 minutter på at udfolde et nærmest Kraftwerksk stemingsbillede. Og afslutteren, ‘København Bor Inde I Os Alle Sammen’ rammer en fin, naivistisk tone.
Det slører dog ikke helt, at der ikke er tale om store sangerpræstationer eller på nogen som helst måde et overflødighedshorn af originalitet på Patterns Of Colors In Beats.
Der synes dog at være en krøllet hjerne bag projektet og det i sig selv kan kaste interessante ting af sig. Det gør det bare ikke for alvor på pladen.
Hvad værre er, at selv om der er fint styr på lo-fi lyden og egentlig også den stærkt nedbarberede produktion, så bliver vokalen let enerverende ved flere gennemlytninger og der står i stadig stigende grad spørgsmålstegn ved, hvad pladen i virkeligheden vil udtrykke.
Som lytter fornemmer man en dybere mening på Patterns Of Colors In Beats. Den åbenbarer sig dog ikke særlig godt over de ti numre og at afslutteren afsynges på dansk frem for de engelske sange, bidrager ikke til dette.
Pladen er ikke et ubehageligt bekendtskab, men samtidig heller ikke et voldsomt interessant ét af slagsen.
Derfor havner vi på tre stjerner.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
