The Frances Desire (TFD) er et 4 mand stort hardrock band, bosiddende i København. Bandet blev dannet tilbage i 2010, hvor forsanger Kristian og trommeslager Michael for første gang øvede på Amager. Herefter sluttede Kristian’s bror, Frederik (guitar) sig til bandet og senest i 2013 fandt bandet den helt rigtige bassist i form af Mikkel. Nu er bandet så klar med deres selvfinansierede debut EP 23, der består af 6 skæringer, og lad os da komme i gang med det, det hele handler om.
EP’en åbner hårdtrockende med “Mindfuck”, som er et godt skåret nummer, der stemningsmæssigt minder meget om danske Surfact (før der gik elektronikfest i sagerne), tja, det gør lyden på hele EP’en faktisk. Ydermere er der drysset en snas Foo Fighters ind hist og pist, og det mix virker fint. Bandet virker til at være i deres helt rette element, og “Mindfuck” er en af EP’ens bedste sange, og i min optik, denne “lyd” bandet gør sig bedst i. Der er ikke så mange bekymringer, der skal bare spilles en god gang melodisk rock. Der er enormt overskud fra alle mand og vokalen er spot on.
Vi springer videre til EP’ens 5 sang, “Sometimes We Suck”, en sang der er masser af kød på, faktisk mere end man umiddelbart lige hører ved de første par gennemlytninger. Sangen besidder en fængende atmosfære, især i verset, og bandet formår at holde energien tilpas nede i omkvædet, så det hele ikke stikker af. Og krydret med en relativt simpel opbygning, uden de store dikkedarer, ja så er det nok EP’ens bedste bud på et nummer med radiopotentiale. Uden tvivl en rigtig god rocksang.
I titelnummeret, og EP’ens sidste sang, “23” bliver der skruet helt ned for volumen og energien, og det klæder faktisk bandet. Nummeret er båret af en enkelt guitar samt vokal og kor, dog ryger der lidt effekt på netop vokal og kor til sidst, hvilket er lidt synd, da det virker som om det er blevet lagt på, fordi man kan, og ikke fordi det tilføjer nummeret noget ekstra. Men “23” er stadigt et rigtig fint nummer, og gør sig perfekt til sidste nummer, på en ellers hårdtslående EP.
Som sagt består EP’en af 6 sange, som alle holder et højt niveau, og der er ikke decideret dårligt nummer på skiven. De resterende sange på EP’en, “The Kid”, “Beautiful” og “Really” er alle helt fine rocksange, der er gang i sagerne og viser at bandet mestrer deres instrumenter til UG, mens sangskrivningen er en kende ordinær. På trods af nogle gode sange, så mangler 23 det nummer, der virkelig stikker af, sætter sig fast i bøtten, og man tænker, WOW, det her er fandme fedt, hvilket “Sometimes We Suck” har en snas af. Og sammen med “Mindfuck” og “23” hæver EP’en sig over gennemsnittet, og gør at 23 havner på et godt og bund solidt 4 tal.
TFD har uden tvivl styr på deres instrumentering, produktionen er flawless og de har en forsanger der besidder en god vokal, der dog til tider er lige “klagende” nok til min smag. Det er fint med en lille smule weltsmertz, men det tager en gang imellem lidt overhånd. Jeg er i samme ombæring heller ikke vild, med de effekter der hist og pist bliver lagt på kor og leadvokal, hvilket nok er en smagssag – det gør i hvert fald ikke det store for mig, nærmest tværtimod.
Men det er måske også eneste negative ting jeg har til 23, da der ellers ikke er en finger at sættet på EP’en. Alle sange emmer af overskud og spilleglæde, og der holdes et højt bundniveau EP’en igennem. Og skrive sange kan bandet sagtens, de mangler dog, i min optik, stadig at finde deres helt egen lyd, hvilket jeg ikke er et sekund i tvivl om, at de nok skal finde med tiden.
Anmeldt af Bonde
23 udkom d. 5/7 på Gateway Music og kan høres på iTunes, Spotify, Wimp etc.. Følg bandet på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
