Danske The Foreign Resort spiller mere i udlandet end herhjemme for tiden. Part Time Punks Sessions showcaser et kompetent post-punk/new wave band, der fortsat spiller skarpt og præcist.
The Foreign Resort har vi omtalt og anmeldt i flere omgange, men på det seneste har der været lidt stille om bandet. I hvert fald herhjemme. Bandet har dog ikke ligget på den lade side, for Part Time Punks Sessions er optaget live i Los Angeles under bandets USA-tour i 2016 og består af fanfavoritter, der skal virke som en appetitvækker og reklame for bandet i forbindelse med branchefestivalen SXSW i 2018 og en planlagt tour i Canada.
Og Part Time Punks Sessions opfylder fint det primære formål – man kan høre hvad The Foreign Resort er for en størrelse musikalsk, og at de er dygtige til det, de gør. Genremæssigt gør bandet sig fortsat i mørkrandet post-punk og new wave, med vægt på førstnævnte her.
EP’ens fire numre byder ikke på de store overraskelser, men til gengæld en virkelig velsmurt new wave/post-punk maskine. Første nummer, ‘Onto Us’, spinder, efter en ildevarslende indledning, som en velsmurt motor på en sportsvogn, der ræser ud over de amerikanske vidder. Det er sgu ret skarpt leveret, især med tanke på, at det er optaget live.
Det er de tre øvrige numre sådan set også – altså skarpt leveret. Det skyldes blandt andet den tighte rytmesektion, men også de præcist skærende guitarer. Det bliver mere new wave sfærisk på ‘Suburban Depression’, som dog fortsat har den rastløse fremdrift, der er et af The Foreign Resort’s kendetegn og som de har til fælles med en række andre bands inspireret af sortrandede 80’er ikoner som The Cure, Gang of Four og Joy Division. Et nummer, der i øvrigt også optrædte på bandets 2015-EP, The American Dream, hvor den amerikanske drøm fremstod mere som et mareridt – det har næppe ændret sig siden.
Det kan måske også ind i mellem være The Foreign Resort’s svaghed, at de, selv om de på ingen måde er kloner, alligevel ofte lyder som et opdateret destillat af førnævnte. På ‘Take a Walk’ er der antræk til lidt brud med den ret kontrollerede lyd, og mødet mellem støj og melodi og lidt åh-uh-åh på vokalen giver faktisk et spændende resultat, som der måske kan bygges videre på.
Men omvendt er det også værd at holde fast i den tempofyldte post-punk, som bandet mestrer forbilledligt, som man kan forvisse sig om på ‘Dark White’, EP’ens sidste nummer. Også her kommer der lidt mere patos på Mikkel Borbjerg Jakobsen’s vokal, og sammen med den jagende guitar og det hektiske tempo skaber det en stemningsfuld kombo, der sætter et fint punktum for Part Time Punks Sessions. The Foreign Resort fremstår som en velsmurt maskine, som måske fortsat lige mangler de helt skarpe melodier, der sætter sig fast.
Du kan finde The Foreign Resort på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
