Tourism er lyden af The Entrepreneurs mellem to albums. Det er på én gang meget The Entrepreneur’sk, samtidig med, at det er legende og peger delvist i nye retninger – og det er egentlig også meget Entrepreneur’sk.
The Entrepreneurs har, siden de først, eksplosivt, gjorde opmærksom på sig selv i 2015 med et par glimrende singler og optrædener på Spot, Roskilde Rising og Uhørt, ligget og luret på kanten af et større gennembrud.
Det er blevet til to solide albums og flere EP’er, og en del numre med airplay, samt en masse live-optrædener, men her 7 år efter ‘It Strikes Again, Love’ og ‘Brutal Summer’ virker The Entrepreneurs stadig mere søgende end sikre på hvor de vil hen. Tourism er et erklæret mellemspil og øjebliksbillede på, hvor bandet står netop nu, midt mellem Wrestler-albummet fra 2021 og et nyt, der er på vej.
Det skal ikke forstås sådan at The Entrepreneurs virker forvirrede eller diffuse. De virker mere som et band, der hellere vil afsøge grænserne for deres lyd end være komfortable i en genre-kasse, og konstant er i gang med den afsøgning. Det er heller ikke sådan, at The Entrepreneurs ikke lyder som dem selv – det gør de bestemt fra album til album, EP til EP, men alligevel virker formen konstant muterende. Således også på Tourism, som indeholder fire nye numre, men også en ny version af ‘Seagull’, og et remix (‘Friends’ muteret til nærmest ukendelighed af Tettis Hexer og med den nye titel ‘Another Light’).
Af de nye numre har både ‘Flat Earth’ og ‘Friends’ fået radiotid, og de er begge velfungerende sange, hvor især førstnævnte har en snert af Deftones over en mere rocket rytmesektion. Det fungerer ganske glimrende, og her synes jeg nummeret som helhed er stærkere end ‘Friends’, hvor det er kontrasten mellem bastante vers og et mere luftigt og melodisk (og stærkt) omkvæd, der bærer.
Den mere nedbarberede tilgang på ‘Seagull – Nature Version’ i forhold til den mere støjende og rockede originalversion, ændrer også oplevelsen af nummeret ganske meget. Det føles mere spacet og halvpsykedelisk, at teksten synges langsommere – det gør på en måde teksten, om en mand, der ligner en måge, mere surrealistisk.
Der er også noget spacet og rytmisk eksperimenterende over den ellers mere afdæmpede ‘Feathers’, der kræver nogle lyt og lidt tålmodighed, men så ellers også åbner sig. Til gengæld ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om den elektronisk ombyggede version af ‘Friends’, der altså går under titlen ‘Another Light’ – jeg er ikke ubetinget afvisende, men som med mange andre remix-versioner af numre, så er jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skal med det. Der er dog alligevel noget i de kantede klangflader, der fascinerer mig en smule, så måske…
Noget, som delvist peger i en anderledes retning for The Entrepreneurs er lukkeren ‘Amìanto’, med en massiv rytme, der sætter kursen for sangen. The Entrepreneurs kan noget med både at proppe tyngde, luftighed og tempo i deres skæringer, og det fungerer (også) på ‘Amíanto’ (som jævnfør en google-søgning betyder ‘asbest’ på spansk). Det er åbenbart et af bandets ældste numre, og omhandler netop en danskejet asbestmine på Cypern, og om en retur til den umiddelbarhed, der kendetegnede bandets tidligst udgivne sange er på tapetet, får vi se når næste fuldlængde lander.
Det ovenstående virker måske en smule forbeholdent, men Tourism er også en EP, det tager tid at fordøje og finde hoved og hale i. På den måde passer den godt ind i The Entrepreneurs’ diskografi, med sin umiddelbart eksplorative tilgang, samtidig med at The Entrepreneurs også HAR en lyd, der er distinkt deres. Samtidig har EP’en åbnet sig for mig med lyttene, og især ‘Flat Earth’ og ‘Amíanto’ fænger, mens jeg også har lyst til at vende tilbage til de øvrige numre, og konstant finder nye detaljer i dem. Det understreger The Entrepreneurs’ kvaliteter som band, at EP’en også giver mig lyst til at dykke ned i deres bagkatalog (igen).
Så det jeg vil frem til, er, at jeg, trods lidt krumspring og stikærinder, synes Tourism er en ret så fin tilføjelse til The Entrepreneurs’ univers, som også skruer op for forventningerne til det kommende album. Det er et privilegie at have et så eksperimenterende og dygtigt rockband i Danmark. Keep ’em coming.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
