Tony Rominger, alligevel? Den danskfødte schweiziske cykelrytter var et stort navn i start-90’erne, og nu er hans navn så blevet titlen på The Entrepreneurs længe ventede debut-EP – en EP, der viser, hvad vi godt vidste i forvejen. The Entrepreneurs er et band med et kæmpe potentiale, men alligevel skuffer EP’en en lille smule.
The Entrepreneurs begejstrede både os og mange andre med deres eksplosive og overbevisende live-optrædener sidste år, blandt andet på Spot Festival, Roskilde Festival og da Ken oplevede dem i Lille Vega i oktober. Det gjorde de med både energiske og melodisk stærke sange, tight levering og overbevisende vokalpræstation – og faktisk uden at have udgivet andet end et par singler. Men nu ligger den her så, Tony Rominger EP’en, med 5 numre.
Største overraskelse er måske, at ‘Brutal Summer’ ikke er med på EP’en. Det er til gengæld det andet hit, og single, ‘It Strikes Again, Love’. EP’en starter dog et andet sted, nemlig med ‘Ombre’, der fint indkapsler den kobling mellem energi og melodiøsitet, der er et af The Entrepreneurs varemærker. Den har måske ikke helt de to førstnævnte numres catchiness, men der er bestemt nogle af de samme kvaliteter at finde.
Netop ‘It Strikes Again, Love’ følger efter, og har man hørt The Entrepreneurs live, er det et af de numre, man husker. Det gør også at forventningerne er høje til studieudgaven, og dem lever den desværre ikke op til. Der er noget med vokalen, der er pakket lidt ind, som gør, at jeg ikke synes nummeret går så rent ind, som de gange jeg har hørt det live. Det er som om Mathias Bertelsens vokal er mere bundet her, og selv om det selvfølgelig stadig er et godt nummer, så virker det simpelthen mere fladt og ensformigt på EP’en.
Energi er der fortsat masser af på ‘Seagull’, men også her er vi i den lidt fladere afdeling, som om Romingers dæk er blevet udsat for en langsom punktering som gør at han sakker lidt efter førergruppen – til gengæld synes jeg ‘Routine Lines’ og især ‘Unable to Stop’ fungerer rigtig godt i de indspillede versioner. På førstnævnte er der også noget mere drømmende over udtrykket, hvor effekten på vokalen virker bedre doseret og passer bedre i udtrykket, sammen med de fine melankolske guitarlinier, mens den bastante rytmiske bund leverer det kontante, og konstante, drive, The Entrepreneurs er virkelig gode til.
Nogle vil måske synes ‘Unable to Stop’ bliver en kende enerverende, med repetitionen af “I’m unable to stop//I’m unable to stop”, men for mig virker det upåklageligt. Her er det også de mere drømmende elementer, der titter frem, og selv om afslutningen virker en lille smule tam, og nummeret lidt bare løber ud, så er indledningen, og det solide trommespil og den levende basfigur, virkelig velfungerende.
Det er således ikke fordi Tony Rominger mangler kvalitet, men alligevel kan de høje forventninger måske være skyld i, at man er en smule skuffet over ikke at sidde med en tour-vinder EP mellem hænderne. Der er både energi og melodi, men det er alligevel som om der mangler noget af den kraftfulde sarthed i blandingen af noise and romance, som bandet rammer live. Mindre kan dog også gøre det, og EP’en sætter nu også en streg under, at The Entrepreneurs har byggeklodserne til at blive rigtig store. Det er bare som om, de ikke helt går op i en højere enhed her, og derfor lander vi “kun” på 4 pæne stjerner.
Tjek The Entrepreneurs ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
