Interview: Det går stærkt for The Entrepreneurs. Bandet har spillet et væld af koncerter gennem det sidste halve år, har et lille hit i form af ‘Brutal Summer’, og spillede en glimrende koncert på Roskilde Rising-scenen mandag aften. Vi fangede bandet efter de havde spillet en koncert i Backstage Village onsdag eftermiddag.
The Entrepreneurs leverede en af årets bedste – hvis ikke dén bedste – koncerter på Rising scenen, med både intensitet, energi og melodi – hvordan vi oplevede koncerten kan du læse i vores reportage fra mandagen HER. Bandet nøjes dog ikke med at spille én koncert nu de er her, men har plottet flere koncerter ind i et tæt program.
”Det var nummer 4 koncert på Roskilde i dag – vi når en enkelt mere, på lørdag ved Gaffa”, fortæller Mathias, mens vi får sat os tilrette på en håndsnedkereret træbænk i Backstage Village. ”Det har været vildt, specielt i mandags (på Rising, red.), det var vildt at stå og kigge på 3000 mennesker, eller hvor mange der nu var”
”De andre ting har også været sjove,” supplerer Jonas, bandets tredje og endnu ikke helt fuldgyldige medlem. ”Men det er også hårdt, nu har vi været i gang i tre dage, og vi kan godt mærke det. Det bliver dejligt med et par dage fri her torsdag og fredag og tage det stille og roligt og få nogle kolde, kolde øl”. Alle tre bandmedlemmer, Mathias og Anders, som er den oprindelige konstellation, og Jonas, som er kommet til for et år siden, ser lidt trætte ud bag solbrillerne.
”Vi skal også besøge nogle venner herude i de forskellige camps,” tilføjer Anders.
”Det er lidt underligt, for man er ikke rigtig en del af camp-livet, så vi prøver at fange det lidt,” fortæller Mathias. ”Vi synes bare det lugter lidt, men vi er jo vant til at ligge derude. Nu bor vi i et hus under festivalen, og selvfølgelig kommer vi herhen, men det føles ikke som rigtig Roskilde Festival. Og så alligevel er det mere rigtigt end nogensinde”
”Ja, det er sgu så!” Stemmer Anders i.
Alle tre bandmedlemmer er kommet på festivalen igennem en del år, og husker tydeligt fornemmelsen af at ligge ved siden af lejre med store anlæg, for eksempel Van Damme Camp, der i mange år havde et af campingområdets største anlæg.
”Det er en helt vildt sjov oplevelse at komme ind bag kulisserne og se hvad der sker,” fortæller Anders. ”Vi har aldrig været i nærheden af det, men nu render vi rundt heromme (i Backstage Village, red.). Det er helt galt,” tilføjer han med et smil.
Drengedrøm at stå på Roskilde
Har det været en drøm at stå her?
”Ja, det tror jeg sgu det er for alle danske musikere,” svarer Mathias. ”Lige fra man startede med at spille musik, har det været en drengedrøm at spille på Roskilde”
”Det er også sjovt når man kommer ind i musikbranchen, så opdager man at man har ét skud på Rising, og vi var bare sindssygt heldige med at vi fik det tidspunkt, vi fik. Det var også det, der var bedst for musikken. Vi er et band, der egentlig kan spille i mange settings – nu har vi for eksempel lige spillet på en træscene på 3 x 2 meter, og det synes jeg også vi er gode til, men jeg synes at der hvor musikken bedst kommer til sin ret, det kræver også nogle rammer”, uddyber Anders.
”Vi fik også lov til at spille højt,” supplerer Mathias. ”Vi havde ellers hørt at decibelmåleren var gået ned i løbet af dagen, men vores lydmand så så glad ud da vi spillede, at vi godt vidste at lyden var høj. Vi er altid heldige med det her band, i hvert fald lige i øjeblikket. Det er som om alt går vores vej. Vi har jo spillet i lang tid med alle mulige andre ting, men det her, det er som om det her band er blevet født med en guldske i røven, på en eller anden måde”
”Ikke for at sidde og lyde overlegne,” supplerer Jonas.
”Nej, jeg tror også bare at folk godt kan lide når ting er nye. Vi har haft de rigtige folk til at hjælpe os fra starten af. Mathias og jeg har spillet sammen i mange år tidligere, og da vi startede det her, var planen også at lave noget, der var umiddelbart – også for publikum,” fortæller Anders.
”Vi har altid snakket om, at de fede koncerter, det var der hvor der skete et eller andet man ikke havde regnet med, eller at bandet var sindssygt meget på. Men det har også været hårdt arbejde, for vi har måske spillet 30 koncerter her i foråret, så jeg synes egentlig det er fuldt fortjent”
”Det er ikke fordi vi ikke arbejder for det, det er bare gået hurtigere end vi har været vant til,” supplerer Mathias. ”Og så er vi også bare gået med og spiller bare alle de jobs vi kan komme i nærheden af. Så vi er også blevet enige om at nu tager vi bare alle de koncerter vi kan, for at få den størst mulige promovering. Men i og med at det her projekt er bygget på at maxe ud hele tiden, så er det også hårdt. Det er hårdt at spille fire koncerter på tre dage, med samme energi. Personligt er jeg på min grænse næsten hele tiden hvad angår min vokal, så jeg kan godt mærke det kriller lidt i halsen”
”Vi har været heldige med at få så sindssygt mange jobs,” fortsætter Anders, ”men nu har vi også sindssygt meget lyst til at gå i studiet, og det er fedt at det kommer som en naturlig ting, i stedet for at man ikke har flere jobs, og så tænke at nu må vi hellere indspille noget. Det er sådan en periode, hvor der er meget ild i. Jonas kom med for et år siden, og han er stadig lidt ved at lære sangene”. Alle bandmedlemmerne griner højlydt. ”Det kræver meget at få en tredjemand med når man er vant til at være to, så der har været en del arbejde med det, men nu begynder vi at kunne arbejde med det. Det er også meget det der med at lære hinanden at kende, og den eneste måde man gør det på, er ved at stå på en scene”.
”Det er først når man sidder med det live, at man for alvor kan mærke hvad der fungerer,” supplerer Jonas. ”Jeg tror også det er vigtigt at have haft en masse jobs, og så kunne gå i studiet, og så vide at de her ting, de holder rigtig godt, lad os arbejde med dem, og gøre dem spændende”.
”Vi er jo mere en trio end vi er en duo efterhånden,” uddyber Mathias. ”Men vi er officielt stadig en duo, men jeg tænker vi melder noget ud officielt på et tidspunkt om at vi bliver en trio”
“Det er vanvittigt at vi har opnået det, vi har nu, med kun to sange”
I har vel også kun et enkelt nummer ude nu, hvordan er det at være nået hertil med så lidt udgivet?
”Vi har vel halvandet nummer ude. Nej, vi har to numre ude, men det ene (’Brutal Summer’, red.) er blevet spillet lidt mere end det andet,” svarer Anders. ”Det fede i sangskrivningsprocessen er, at det kommer meget umiddelbart til os, det vil sige vi er meget produktive, og så tager vi stilling til det bagefter. Vi får skrevet mange sange”
”Men det er klart, at folk ved jo ikke, at vi er et band, der skriver mange sange,” supplerer Mathias. ”Det er jo et eller andet sted også vanvittigt at vi har opnået det, vi har nu, med kun to sange. Men vi har en masse sange, og vi kommer til at lave et helt album”
”Det er planen i dag, men i morgen kommer der en ny plan, og i overmorgen kommer der en ny plan igen,” siger Jonas med et grin. ”Sådan har det været det sidste halve år”.
Føler I stadig at I har kontrol over projektet?
”Altså, vi har kontrol over det, som vi har kontrol over. Det lyder mærkeligt, men jeg føler en stor glæde ved at give kontrol videre. Vi har allieret os med nogle folk, men vi har bare en grundsubstans som er megastærk, og den er der ikke nogen, der kan pille ved. Det vil altid være noget, vi kan se os selv i”, fortæller Mathias.
Anders uddyber: ”Vi har altid været vant til, at vi skulle have kontrollen, at alt skulle produceres af os, men jeg har også en glæde ved at sige, hvorfor ikke få nogen til det, der er bedre? Vi synes vi er nogle meget extroverte typer, og vi vil gerne have folk ind over, der kan hjælpe, fordi det er sjovere. Og det her er bygget på at have det sjovt, og gøre de ting man har lyst til. Og så virker det også rigtigt at få nogle folk ind over det musikalske også. Ikke fordi de skal pille ved substansen, men mere for at sige, hvad kan du bidrage med til det her? Så vi føler vi har kontrol over det, vi gerne vil have kontrol over”
Og I har et selskab på plads?
”Ja, vi er signet hos Like a Can of Beans Records, som er et indie-selskab, og det gør også at man har meget kontrol selv,” fortæller Anders. ”Vi har arbejdet meget sammen med Signe derfra, og hun er helt vildt dygtig til det hun laver”
Den gode nervøsitet
Ved I hvordan det kom i stand med Rising koncerten?
”Vi spillede et job på KB18 hvor der kom nogle bookere fra Roskilde og så det. Og de diggede det,” fortæller Mathias. ”Det blev egentlig bare sat op på den måde. Så fik vi at vide lidt efter, at vi skulle spille. Og så måtte vi ikke sige det til nogen i to måneder”.
”Jeg bor sammen med Andreas fra De Underjordiske, som også blev booket næsten samtidig, så det var lidt sådan….jeg skal fortælle dig noget hemmeligt, vi skal spille på Rising. Og så sagde han: Det skal vi også! Det har været en sjov oplevelse at skulle spille på Rising samme dag lige efter hinanden. Der var vi sgu heldige, vil jeg sige,” fortæller Anders.
Hvordan var hele dagen op til?
”Ret forfærdelig,” siger Mathias. ”Det var egentlig værst for mig, da jeg var hjemme i København, og vi skulle køre omkring kl. 13.30, men op til det, gik jeg bare rundt og kunne slet ikke være til, nærmest. Da vi så kom herud kom der lidt ro på, og vi begyndte at føle os trygge i at være her. Jeg har aldrig glædet mig så meget til et show, og vi var også helt fucked en time før, hvor vi bare gik rundt og kiggede ned i jorden. Og helst ikke ville snakke med nogen”
”Det er ikke altid folk forstår at vi ikke gider snakke med nogen lige inden, men vi gider ikke. Man går virkelig i sin egen boble, og vi snakker ikke engang med hinanden,” fortæller Jonas.
”Vi samles lige 10 minutter før, og kigger hinanden i øjnene og minder hinanden om at huske at nyde det,” supplerer Anders. ”Men det er svært at lade op i så lang tid, vi oplevede lidt det samme på Spot, hvor vi skulle spille kl. 01. Men også en god dag, for man nyder også den der nervøsitet”
Hvad så bagefter?
”Bagefter var vi bare glade for at det var gået godt,” svarer Mathias. ”Det er en kæmpe forløsning. Man er helt rystet. Man er helt kulret i hele kroppen, og tænker bare, hvad er det lige jeg har været igennem?”
”Det er svært at relatere til i øjeblikket, man er altid oppe at køre efter en koncert, og man har adrenalinen kørende lang tid bagefter,”supplerer Anders. ”Men det har taget mig nogle dage at komme ned, og jeg kan stadig komme til at tænke på hvor vildt det var”
”Vi har også snakket meget om at vi ikke må stille os tilfredse med at være her,”fortsætter Mathias. ”Det må ikke være den endelige kulmination. Det må være et springbræt til noget vildere”
”The Minds of 99 spillede jo på Rising sidste år, og åbnede Orange i år. Og det vil vi da gerne gøre næste år, de kan bare ringe,” siger Anders med et smil. ”Vi skal bare lige øve lidt mere. Som band skal man gøre sig selv en tjeneste og have nogle langsigtede mål, man mister ikke noget ved at have nogle langsigtede planer i øjeblikket. Det var fedt at stå på Rising, og det har været et vildt halvt år, men hvad skal der ske nu? Hvis man bare stiller sig tilfreds, så kommer man ikke videre”
The Entrepreneurs kan opleves give en mini-koncert på Gaffas scene på festivalpladsen lørdag d.4/7 kl. 16.
Af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Ken Damgaard Thomsen
