The Chairman er Lucas Berners soloprojekt, et projekt, der efterhånden har ulmet i nogle år. Nu er projektet så klar til at blive luftet med albummet 2064 – og det gør bestemt ikke noget, at det bliver luftet udenfor frontmandens soveværelse.
The Chairman-projektet er egentlig startet hjemme i Lucas Berners soveværelse, men siden rykkede det ind i et københavnsk industrikvarter og blev præpareret, som der står i pressematerialet. Berner har også slået sine musikalske folder som en del af The Awesome Welles’ live-besætning, men selv om der også er patos i The Chairman’s univers, så er det mere soulet og elektronisk end The Awesome Welles mere storladent rockende udtryk.
Ikke at The Chairman ikke også er leveringsdygtig i det storladne ind i mellem. For faktisk er nogle af de stærkeste stunder på 2064 nogle af de mest storladne – for eksempel på den centrale ‘Part I & II‘, som vokser fra et ret afdæmpet stykke til et fængende, synthbåret stykke med kvindekor. Og selv om de første fire numre, frem til ‘Part 1 & 2’, er mindre bombastiske, er der stadig særdeles stærke melodiske passager, både i åbneren ‘Crown of Thorns’, (“This one goes out to my peers//Who never truly appeared”), og den umiddelbart imødekommende og electro-funky ‘A Little Company’, som snildt kunne gøre sig godt i radioen, med sin lyse vokal, effektive rytme og blæserne, der også får lov at snige sig ind mod slutningen – i det hele taget er der mange fine detaljer i instrumenteringen.
‘How It Feels’ er mere afdæmpet, men har, med sine elementer af neo-soul, både godt fat i den musikalske tidsånd og det melodiske, mens sidste led i åbningskvartetten, ‘Main Street’ også kan være med på den fængende omkvæd, men til gengæld synes jeg den bliver lidt kedeligere end kammeraterne omkring den.
På den anden side af ‘Part 1 & 2’ følger den dunkelt feststemte ‘My Heart Goes Tonight’, der lyder som en bytur med kærestesorger, mens vi herefter rammer den eneste lidt døde periode på albummet i mine ører, med den lidt for tungsindige ‘Settling on the Ocean’, som godt nok har noget The Awesome Welles’k patos, men ikke helt forløser den til fulde, og er lidt for længe om at nå til de saftige lunser, som også findes her. Den lidt mere croonende ‘Back to the World’ har stærke baslinier, men mangler også omkvædet der gør at nummeret sætter sig helt fast, selv om den rammer lidt momentum igen med sit drivende trommespil.
Men albummet løfter sig for alvor igen med ‘Words From a Citizen’, som indledes med storladent kor, hvorefter den rammer et godt drive, med truende guitarer, og Berner, der desillusioneret intonerer kraftigere. På ‘The New World’ er Berner i duet med en kvindevokal, og her er det mere højstemt rockende – her kan man ane en kant Arcade Fire, mens det andre steder på albummet mere er et navn som Depeche Mode, der virker som inspirationskilde, mens der altså også dukker mørk neo-soul op, og så den der livlige bas, som kommer et helt fjerde sted fra. Men uanset hvem inspirationen er, så fungerer det godt for The Chairman.
Sidste nummer på tracklisten er den tangentbårne ‘Omphalos’, som faktisk er rigtig glimrende – “Now that the kids have gone//We should talk about money”, indleder Berner, og senere lyder det “Omphalos//Oh, I’m the savior of this world//I’m your neighbor and I’m strung out on heroin//I’m not proud of those sentiments I’ve left behind for you”, inden nummeret eksploderer med hidsige blæsere, og lidt senere finder en potent fremdrift, fortsat med tangenterne som drivende kraft.
Det er dog ikke helt ovre endnu, for efter lidt dæmpede lyde, begynder et kort, Tom Waits’k skramlende ekstranummer, som både virker lidt ude af sammenhængen, men omvendt fungerer udmærket som en rusten-mørk parentes.
The Chairman lyder egentlig relativt udansk, og det er ment som en kompliment i denne sammenhæng – jeg har i hvert fald ikke hørt så mange danske bands udforske den slags univers, som The Chairman bevæger sig i, hvor pompøs indie-rock møder elektroniske elementer og neo-soul. Det gør også 2064 til et overvejende spændende bekendtskab, hvor der måske endda er mere at dykke ned i, med tekstuniverset, som kredser om opslugende parforhold og en dystopisk fremtidsvision. Der er dog også mindre ophidsende perioder på albummet, hvilket gør at vi lander på 4 store stjerner.
2064 udkommer i dag. Du kan finde The Chairman på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
