The Broken Beats: The Gig ★★★☆☆☆

Der er løbet en del vand gennem åen i Aarhus, siden The Broken Beats sidst gav lyd fra sig i form af en album udgivelse.

Nu hele 7 år senere, er Kim Munk og Co klar med et, ja, minialbum, der byder på 8 skæringer, hvor af 2 er julesange!? Ja, det er lidt underligt, og tager desværre en del af helheden ud af albummet.

For man kan aldrig vide hvad man bliver budt på, når der er ny lyd fra den musikalske altmuligmand. Jo, det er oftest rock med en snært af pop, men ellers er der åbent hus. Og der er i den grad sket en del rent genremæssigt, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med Kim Munk tilbage i 90’erne. Der var han frontmand i Closeminded, som både bød på gedigne Nirvana covers og egne sange. Koncerterne gik oftest vildt for sig, og jeg kom da også hjem efter en koncert, slæbende med en halv guitar, som Kim Munk fik splittet ad på scenen – og den står da stadig i musikhjørnet.

Helt så vildt går det ikke for sig mere, men mindre kan skam også gøre det. Og det starter rigtig habilt ud på The Gig, hvor åbneren “Eternity” sætter barren højt. En nærmest klassisk The Broken Beats nummer, med et godt drive, gode melodiske stykker og et fængende omkvæd, det er svært ikke at vippe med – powerpoppet rock når det er bedst. Håndværket er til UG, ja, det er som skabt til radioen.

Det høje niveau fortsætter på “Close Your Eyes”, hvor der leges lidt mere med instrumenter, opbygning og tilgangen. Og på trods af at det starter lidt alternativt, hiver Hr. Munk og Co stikket i hus på overbevisende vis.

Og niveauet holdes stabilt på godt rockende “Here We Go”, der har noget Weezer’sk og 90’er wibe over sig. Et fint lille afbræk fra den “klassiske” Broken Beats lyd. Herefter følger “Carried Away” hvor tempoet sættes ned, og hvor vi er tilbage i mere kendt farvand. Tempoet ryger yderligere ned på “Homeless Love”. Et rigtig fint nummer, der ikke overraskende kredser om den fordømte kærlighed. Og som man tror at tempoet ikke kan komme længere ned, ja, så rammer “Words Are Small”. Nogle gange skal der ikke så meget til, og i dette tilfælde skal der Kim Munk og en guitar til at stjæle opmærksomheden. Et, på mange måder, forfriskende indslag, og den upolerede tilgang klæder i den grad The Broken Beats.

Men, så ramler mand direkte ind i, ikke bare et enkelt, men hele to julesange. But why? Julesange på en plade udgivet i april er sgu lidt sært, og så hele to af dem. Men det bliver vel december igen, på trods af Corona and what have you, og så er de jo meget fine at have i baghånden. Meeeeeen, det virker som om at der lige skulle fyldes ud med et eller andet, så man med god samvittighed kunne kalde udgivelsen et album.

Man kan jo diskutere om albummet ikke skulle have været en EP, hvor man fik kastet et par julesange med som bonus, eller bare kørte uden om dem. Det havde styrket helheden i forhold til albummets øvrige sange. Smider man julesangene med i mikset, fremstår det til gengæld ikke skide harmonisk, og det er en skam og trækker helheden gevaldigt ned. Kunne man give en bedømmelse af albummets første 6 sange, ville jeg ende på 4 store, måske 5 stjerner.

Men, nu er The Gig udgivet som et album med julesange und alles, og derfor ender jeg på 3 store stjerner, for der er skam gode og stærke sange at finde, men helheden ryger gevaldigt i svinget med de to julesange.

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde