The Brazierlights in the Window udsendte i efteråret debutalbummet Fall Fall Fall, og allerede her et halvt års tid efter er bandet på banen igen med en dæmpet og på sin vis ganske dragende EP.
Ken var noget ambivalent og vidste ikke helt hvad han skulle mene, da han anmeldte Fall Fall Fall i november – jeg har det egentlig lidt på samme måde med Wait for Whiteout. Jeg oplevede bandet på sidste års Aarhus Psych Fest, hvor de gav en ikke uinteressant koncert, men ligesom jeg også havde nogle forbehold overfor koncerten, har jeg det også overfor EP’en her. For det første er tre af de seks numre på EP’en remixes – ikke at der er noget problem i at man remixer numre, men det er altså sjældent jeg får noget markant anderledes ud af et nummer i en remixet udgave, og når så halvdelen af numrene på EP’en er remixes, så fylder de altså temmelig meget.
Når det så er sagt, så fungerer remixet af ‘Tonight’, som også åbnede albummet, ganske fint. Den pulserende rytme understøtter fint Perry MacLeod Jessen’s vrængende og affekterede vokal, der udfolder en fortælling om en bytur på kokainrus – “The cocaine is washing in”, gentager han mod slutningen, mens intensiteten lige så stille stiger i det relativt spartanske akkompagnement. Eksplosionen udebliver dog, og det gør den generelt på Wait for the Whiteout.
Også ‘Finding Signs’ (endnu et remix) bevæger sig i et relativt dæmpet univers, hvor underlægningen mest klinger elektronisk, og Perry MacLeod Jessens vokal til sidst bliver barnligt affekteret, mens han synger “Why don’t you love me anymore?”. Det er nok en smagssag, om man vil synes det lyder fedt eller ej, men jeg hælder mest til det sidste, selv om der også er noget fascinerende ved at The Brazierlights in the Window tør gå all in på udtrykket, der rummer en del britisk 80’er æstetik.
Diskret drømmepop bølger ud på ‘I Wanna Be’, som er nærmest sommerlig i sin lette luftighed, hvor MacLeod Jessens vokal er mindre dominerende, og det i stedet er de luftige keys-klange, der definerer lyden. Guitaren titter mere frem på ‘Perfect Lovers’, som dog stadig er umanerligt dæmpet og domesticeret. Jeg savner faktisk at der også kommer lidt støj og dissonans undervejs. For også EP’ens to sidste numre, ‘Let Me Pass Away’ og ‘Wait For You’, holder sig i det stille hjørne og det er lige før de flyder sammen. Det er også lige før, man mistænker at The Brazierlights in the Window har brygget en EP sammen, som vil kunne afspilles under et middagsselskab, uden der hæves mange øjenbryn.
Men faktisk synes jeg, der er tilløb til at det går op i en højere enhed i ‘Wait for You’, hvor keys-underlægningen til MacLeod Jessen’s vokal næsten får nummeret til at svæve på en underspillet storladen måde. Her bliver underlægningen også for alvor interessant, selv om den fortsat er næsten umanerligt diskret – hvis bandet ville, kunne den snildt bygges op og foldes ud i en mere støjende og bredere instrumenteret sag, men som den står her, glimter den nu sådan set også ganske flot. Især er slutningens trinvise udvidelse af akkompagnementet flot udført.
Så hvad skal man lige sige til den samlede pakke? Hvis vi starter med at skrotte remix-kritikken, og tage EP’en for hvad den er, så synes jeg at The Brazierlights in the Window har fat i noget spændende med den nedtonede tilgang. Der er ind i mellem lidt stilstand, og på en måde kunne jeg ønske mig noget støj og dissonans, men omvendt fungerer EP’en også godt i sin dæmpede helhed – især indledningen og afslutningen. Kudos for modet til at tro nok på kvaliteten i materialet, til at holde fast i det dæmpet rugende hele vejen igennem. Det bringer Wait for Whiteout op på 4 stjerner.
EP’en kan findes på Soundcloud og købes på kasettebånd (!). Du kan finde The Brazierlights in the Window på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
