The Blue Van kan snart holde sølvbryllup som band, og selv om man kan høre rutinen i samspillet, så er energien og melodierne til gengæld friske som var vi i bandets hvedebrødsdage.
The Blue Van – er de her endnu? Sådan kunne du måske finde på at spørge dig selv, hvis du er nogenlunde på alder med mig, og kan huske hvordan bandet blev hypet for deres retro-rock og energiske live-optrædender tilbage i starten af 00’erne. Og svaret er forresten, at ja, det er de, i høj grad, endda. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at The Blue Van aldrig har været bedre end de er på From Responsible Sources.
Der er et tydeligt overskud at spore, både musikalsk, men også i pressematerialet, hvor frontmand Steffen Westmark udtaler om albummets to spor: “”Det ene handler om at tvivle på sig selv som menneske og være usikker på, hvor man står i livet, men også at give slip og være i det. Det andet er et forsøg på at motivere generationerne under os: Ja, måske famler I gennem livet, men ta’ det roligt. Det stopper ikke, og I skal nok finde jeres vej”.
Det har The Blue Van, som også kan fejre sølvbryllup som band næste år, i høj grad gjort – altså fundet deres vej. Godt nok hedder første sang på albummet ‘Disaster’, men det er altså næsten en omvendt katastrofe, der er tale om her. Her er nemlig tale om en energisk, melodisk stærk rock-sang med masser af syng-med potentiale på “yeeeeah” og “ooh”-stykker. Det er svært ikke at blive revet lidt med, for det er ganske smittende, også fordi nummeret aldrig rigtig står stille eller sidder fast i en rille.
Der er ikke helt så meget fart over feltet på ‘Beggar’, som til gengæld også er ret akut fængende med sin ubesværede melodiøsitet og stærke omkvæd. Mindre medrivende bliver det ikke på den mere tungtrockende ‘Heavy Load’, som man sagtens kunne se Wayne og Garth fra Wayne’s World headbange med på.
Okay, alt er ikke highlights på albummet, her er også numre som mere bare er solide, som den drømmende ‘Eyes Filled With Starlight’ og ‘Young Rebel’, inden vi får et par rigtig stærke skæringer midtvejs i form af ‘The Singer’ og den relativt tungtrockende ‘Chameleon’. Førstnævnte emmer af 60’erne og har både masser af stemning (blandt andet leveret af orglet) og melodi, mens sidstnævnte har sådan en ret klassisk dundrende rytme og riff, men bare i bund og grund er virkelig godt udført.
Der er akustisk guitar og håndklap på ‘Inevitable Goodbye’, mens ‘Concerned Citizen’s Committee’ løber med prisen som The Blue Van’s første spoken word nummer. De behøver ikke gå over til spoken word, lad os sige det på den måde, men for hvad det er, fungerer nummeret godt, også som afveksling på et album, der ellers er ret lige ud af landevejen.
De to foregående numre trumfes dog begge af den glimrende ‘Star Pharmacy’, “you gotta burn your fingers sometimes”, synger Westmark, på endnu et nummer, der emmer af melodisk overskud. Man fornemmer også at The Blue Van har prøvet deres og hviler i deres lyd, og når melodierne samtidig står mål med resten af bandets pakke, så er det sgu svært ikke at overgive sig til From Responsible Sources.
Albummets sidste to numre, ‘Thrill’ og ‘Back to Zero’ er mere af det samme, og det er i dette tilfælde godt. ‘Thrill’ har et fuldfedt kor, og en hoftevrikker-rytme, mens ‘Back to Zero’ lufter endnu et stærkt omkvæd, som man hurtigt kan nynne med. Hvor meget af albummet slægter blandt andre Rolling Stones anno Sticky Fingers på, så er der på numre som ‘Back to Zero’ også en mere poleret melodiøsitet på spil, uden der helt går Steely Dan i den.
The Blue Van rammer den sgu stort set lige i røven med From Responsible Sources. Det er ikke på nogen måde avantgarde, men det er glimrende sangskrivning og udført med nerve og sjæl. Man kan vel godt kalde det retro, men det virker ikke påtaget, det The Blue Van har gang i. Giv den i gave til dig selv (eller din mor og far), slå håret ud, og syng med. Vi lander på 5 flotte stjerner.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
