Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer The Amount of Light We Give Off: List *** (3/6)

The Amount of Light We Give Off: List *** (3/6)

1796
0

Shoegaze, post-punk, coldwave…Et eller andet sted i krydsfeltet mellem disse genrer finder vi tyske The Amount of Light We Give Off og deres minialbum List, en udgivelse, der viser at duoen godt kan bruge genrernes byggeklodser, men mangler flere stærke numre og mere personlighed. 

Efter en i lydstyrke støt stigende, ildevarslende stykke støj, betitlet ‘Foreplay’, begynder det første egentlige track, ‘Relationships’, med buldrende bas og distorted støj, mens et dystert piano også bidrager til den mørke stemning. Desværre er det som om melodien glider ud og forsvinder i nummerets sidste del, hvor det er som om det går lidt i stå, hvilket er ærgerligt, da nummerets første del er både stemnings- og virkningsfuld.

Både melodi og struktur er heldigvis intakt på ‘Together Apart’, der starter dæmpet, men støjer behørigt undervejs, samtidig med at der bibeholdes en fængende kerne. Et af List‘s bedste numre, der på behændig vis kombinerer melodi, støj og weltschmertz i en iørefaldende kombination.

Den efterfølgende ‘At The Vertex of Nothing’ har nogle af de samme kvaliteter, uden helt at ramme samme niveau. Det er som om vokalen drukner lidt for meget i de støjende stykker, og tempoet er skruet en tand højere op end musikken helt kan bære. Også ‘Another Place’, med sin simple tromme rytme og rastløse, hurtige baslinie  hurtigt fanger opmærksomheden. Men jeg bliver alligevel ikke suget helt ind i det mørke og desperate univers – på ‘Another Place’ virker det ganske enkelt en smule for hektisk for mig.

Hektisk starter det også ud på ‘Bone on Bone’, igen med en simpel, men effektiv baslinie, omgivet af støj. Her er det dog ganske velfungerende, og jeg bliver trukket mere ind i mørket, hvor jeg også bliver ramt af keyboardflader, der føjer til dysterheden, der fortsætter på afslutteren ‘Heads and Tails’, der bruger keyboardflader endnu mere til at indhylle bas, trommer og vokal i kølig støj.

Blandingen af maskinel, kølig støj og emotionel desperation er hørt før, i mange afskygninger, og selv om The Amount of Light We Give Off finder noget identitet i en oftest tempofyldt, hektisk eksekvering, så mangler jeg stadig et element af personlighed og flere stærke sange før jeg kommer helt op at ringe over List, som dog rummer flere stærke sekvenser. Faktisk synes jeg bandet driver lidt rovdrift på deres styrke, som især findes i de hektiske og fængende baslinier – men de optræder så også næsten konstant. Jeg kommer til at savne variation, og flere numre på niveau med ‘Together Apart’, som får lov at udfolde sig med veldoseret støj som krydderi. Der er absolut potentiale i The Amount of Light We Give Off, og umiddelbart tror jeg de ville vinde meget ved, at arbejde med at dosere deres virkemidler. 3 stjerner for den momentvise styrke bliver det til i denne omgang.

Tjek The Amount of Light We Give Off ud på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleGFR Live: Sivert Høyem, Voxhall, 20/5 – 2014 ***** (5/6)
Next articleCiccone Ritchie: Within Our Parameters *** (3/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.