Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Telstar Sound Drone: Magical Solutions to Everyday Struggles ★★★★★☆

Telstar Sound Drone: Magical Solutions to Everyday Struggles ★★★★★☆

1985
0

Har du savnet syrerock på det sidste og har din hverdag været svær at komme igennem? Så er der håb forude med Magical Solutions to Everyday Struggles

For tre år siden udsendte Telstar Sound Drone debutalbummet Comedown og nu er det erfarne band bestående af Sean Jardenbæk (vokal), Hans Beck (trommer) og Mads Saaby (guitar) tilbage, og har vanen tro fået hjælp til indspilningerne af nogle musikalske venner i form af Henrik Hobbitten Klitstrøm (Spids Nøgenhat, med mere) på guitar, Christian Norup (Bite the Bullet) på bas og Kåre Joensen (Baby Woodrose) på bas og keys, som hver især medvirker på nogle af numrene.

Hvor Spids Nøgenhat billedligt talt er blevet det medlem i den danske syrerock-familie, som fremstår mest gemytlig, og får spilletid i kommerciel radio, for eksempel, så er Telstar Sound Drone den svært tilgængelige fætter, som hellere vil syre ud og støje og drone igennem end skrive sange, man kan synge med på. Det er kort fortalt den tunge, støjende syre-rock, der er i højsædet på Magical Solutions to Everyday Struggles, som ind i mellem lyder som et ubehageligt trip – man fornemmer nærmest stemningen fra den gamle bunker, hvor bandet har øvelokale og isolerede sig i 4 måneder for at skrive og indspille pladen.

Der åbnes med et statement i form af ‘Drugs Help’, som allerede er blevet luftet som singleforløber. Det er indledningen til en 40 minutter lang, sonisk lydmur, der blæses ud over lytteren. Hvis vi bliver ved ‘Drugs Help’, så er den en god repræsentant for lyden på albummet, hvor det starter med lidt dæmpet støjen, inden et tommebeat sætter ind, og guitarmuren vælder ind over én. Vokalen er pakket ind i effekter, og der er både en støjmur af bas og guitar, mens den anden guitar tegner snirklede linier på muren. Vokalens aah-aah-stykker er egentlig ganske fængende og man forstår hvorfor lige dén er valgt som single.

Og så er man suget ind i universet, og man bliver først spyttet ud igen efter afslutteren ‘Lean Down on White’. Den knitrende, drone-drømmende ‘Dark Kashmir’ stikker en smule ud, inden den også rammer et mere hypnose-rockende groove, mens albummet gennemstrømmes af et overvejende ensartet (ikke monotont) udtryk, hvor pulserende rytmer, bastante guitarmure og masser af feedback-støj veksler med mere dæmpede, dronende elektriske passager. Det er således svært at udnævne lav- eller højdepunkter, men lad os alligevel dykke ned i nogle af enkeltdelene.

De svirrende guitarer på ‘Something I Can’t Place’ kunne være et sted, mens den relativt afdæmpet dronende ‘Your Finger Stirs the Liquid Moon’ (fed titel) trækker tempo og intensitet ud i de elektroniske tåger, men alligevel formår at være vedkommende. Et andet sted, der øver en skæv tiltrækning på mig, er den næsten trip hoppede ‘Closer Again’, der på sin helt egen måde rammer et insisterende beat, mens et højere tempo og de distortede guitarer igen tager førertrøjen på ‘Strange Apples’.

Groovet er tungere, men ikke mindre sejt og stenet på ‘Mad Seeds’, eller på den langsommere gyngende ‘Dead Spaces’, som gør at man næsten føler gungrer afsted gennem underskoven på elefantryg i takt med tam-rytmen. Der er detaljer nok at dykke ned i, men skiftene er ofte glidende, så man næsten ikke bemærker hvordan de foregår, hvis man ikke lige spidser ører og lytter efter.

Dæmpet guitarspil indleder afsluttende ‘Lean Down on White’, som lyder som om den åbner op for verden udenfor bunkeren igen, og rækker lidt ud efter sollyset, selv om jeg ikke helt er sikker på det er det, teksten signalerer (det er svært at tyde den effektindhyllede vokal, så teksterne er ikke det første man bider mærke i). Uanset klinger ‘Lean Down on White’ ud lige så dæmpet, som den indledte, og man sidder, også efter en håndfuld lytninger, med en fornemmelse af at der fortsat er meget at dykke ned i på Magical Solutions to Everyday Struggles – måske ER det faktisk løsningen på en kedelig hverdag?

I hvert fald har Telstar Sound Drone begået et helstøbt, men alligevel varieret syrerock værk, som med lyttene langsomt åbner sig op – det er nu stadig utvivlsomt mest til det publikum, der i forvejen er til genren. Det fortjener 5 stjerner og fornemmelsen af, at det er et album, jeg ikke er helt færdig med.

Telstar Sound Drone holder release-reception på Route 66 i København fredag d.18. marts kl. 18-20 og spiller releasekoncert på Loppen lørdag d.19. marts. Du kan finde dem på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleRed Lama – Inca – 17/3 – 2016
Next articleAnbefalede koncerter i København, uge 11

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.